Statsministeren opfører sig dilettantisk i sine egne spørgetimer

I september 2013 afskaffede statsminister Helle Thorning-Schmidt sit ugentlige pressemøde. Bag beslutningen lå frygten for, at disse regelmæssige pressemøder ville holde hende fast i en taberrolle. Helle Thornings officielle begrundelse for at droppe dem var, at hun skulle deltage i en ny debatform – en såkaldt spørgetime – i Folketingssalen to tirsdage om måneden.

På Folketingets hjemmeside står følgende om spørgetimen:

Spørgetimen, der som udgangspunkt vil blive holdt hver anden tirsdag fra kl. 13-14, er forbeholdt direkte, uforberedte spørgsmål til statsministeren fra lederne af partierne uden for regeringen.

Det er altså statsministeren, der skal besvare spørgsmål fra de andre partiledere. Helle Thorning opfører sig imidlertid mere og mere dilettantisk i disse spørgetimer. Siden de blev indført har hun konsekvent nægtet at svare på spørgsmålene og har i stedet stillet modspørgsmål. I gårsdagens spørgetime brugte hun 76 % af sin taletid på at angribe Lars Løkke Rasmussen. Helle Thorning udtalte bagefter, at hun fandt det helt normalt at bruge så meget tid på at udfritte oppositionen i en spørgetime.

Det er ikke overraskende, at Helle Thorning ikke er opgaven som statsminister voksen og misbruger spørgetimen til på farceagtig vis at føre valgkamp. Medierne burde imidlertid berette objektivt og fyldestgørende om hendes opførsel, der helt klart er i modstrid med ånden i § 20, stk. 10 i Forretningsorden for Folketinget. I stedet nøjes journalisterne med at referere oppositions kritik af statsministeren.

Det er endnu et eksempel på, at journalisterne – hvoraf 80 % stemmer på rød blok – gør hvad de kan for at hjælpe Helle Thorning med at bevare magten.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s