Den Store Danske Encyklopædi definerer invasion som følger:
indtrængen på fremmed område
Det er netop en indtrængen på fremmed område, som Europa i større og større omfang bliver udsat for. Senest er det kommet til udtryk i Calais, hvor hundredvis af ulovlige emigranter for tredje nat i træk har forsøgt at storme Eurotunnelen og dermed også grænsen til Storbritannien.
Tæt på Calais har emigranterne bygget en interimistisk by med omkring 4.000 indbyggere. De franske myndigheder vil bruge ca. 3,7 mio. kr. (500.000 euro) på at installere vand og elektricitet i byen. Dermed belønner den franske regering de invaderende emigranter og vil sandsynligvis tiltrække endnu flere.
Calais er bare et enkelt iøjnefaldende eksempel. I Italien og Grækenland nægter regeringerne konsekvent at forsvare deres egne lande mod den tiltagende invasion fra Afrika og Mellemøsten. Italien råder over militært personel på i alt 221.000 personer, mens tallet for Grækenland er på 389.000.
Derfor er det naturligvis muligt for disse to lande at beskytte deres grænser. De gør det bare ikke. Italien hjælper endda de ulovlige emigranter ved at samle dem op ude på havet.
Det er ikke så underligt, at den italienske befolkning i stigende grad gør oprør mod invasionen.
Italien og Grækenland lader sig villigt bruge som trinbræt for emigranterne, der for de flestes vedkommende ønsker at rejse længere mod nord for at søge asyl. Regeringerne i Nord- og Vesteuropa beskytter heller ikke deres egne grænser, men opmuntrer tværtimod asylansøgerne ved at belønne dem med alskens sociale ydelser, når deres ansøgninger er blevet godkendt.
Europas befolkninger trænger i høj grad til regeringer, der vil forsvare deres respektive lande.