DF fører ansvarlig økonomisk politik i kommunerne

Overskriften kunne også have heddet: “DF tager ansvar, når der skal træffes svære beslutninger i kommunerne”.
I stedet vælger Politiken overskriften: DF er med til at skære massivt i ældrepleje i kommunerne.
Både TV Avisen og TV 2 Nyhederne fulgte op på Politikens artikel med indslag, der anklagede partiet for løftebrud ang. de kommunale budgetter gældende for 2015.

Selvfølgelig er det i orden at lave kritisk journalistik rettet mod DF, men det skal foregå på et faktuelt grundlag.

For det første: Er der reelt tale om ældreforringelser, eller har en stor del af kommunerne effektiviseret, således at borgerne får den samme service i ældreplejen til færre penge? Det har medierne ikke undersøgt. De bruger som sædvanlig den præmis, at færre udgifter automatisk er lig med dårligere service.

For det andet: Kommunerne havde en bunden opgave, da de skulle lægge deres budgetter for 2015. De kunne ikke skaffe flere penge ved at hæve skatten, fordi det forhindrede kommuneaftalen (side 3) mellem Kommunernes Landsforening og SR-regeringen.
Når DF har stemt for kommunale budgetter med færre penge til ældreområdet, har partiet så forhindret endnu større nedskæringer ved at tage ansvar og deltage i forhandlingerne? Det har medierne heller ikke undersøgt.

For det tredje: Kommunernes udgifter til “flygtninge” er steget voldsomt fra 2014 til 2015. I hvor høj grad har det presset kommunerne til at skære i bevillingerne til de ældre? Det har medierne heller ikke undersøgt.

Mediernes formidling af denne sag har dermed ikke meget at gøre med seriøs og kritisk journalistik. Det minder mere om endnu et forsøg på at sværte DF.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s