Hold nu op med at kalde muslimske voldtægtsforbrydere for “nydanskere”

Hver tredje dømte for voldtægt er indvandrer, står der i metroxpress’ artikel. I artiklen udtaler kultursociolog og indvandrerforsker, Mehmet Ümit Necef:
Nydanskere er klart overrepræsenteret blandt de dømte for voldtægt.”

Det er meget vildledende at kalde dem “nydanskere”. Der er tale om muslimske voldtægtsforbrydere, der typisk har rødder i Irak, Tyrkiet eller Somalia. Det er langt fra dem alle, der har dansk statsborgerskab. Det er desuden en hån mod indvandrere fra f.eks. Kina og Indien, der har en meget lav kriminalitetsrate (link, side 106).

Andre gange bliver muslimske kriminelle betegnet som “ikke-vestlige” indvandrere eller efterkommere. Det er næsten lige så slemt, eftersom kinesere og indere også er ikke-vestlige. Hvis man har kvababbelser med at kalde dem muslimer, så foreslår jeg at kalde dem “personer fra LUDS”:

Lande, der
Underpræsterer ifølge
Danmarks
Statistik

Det har flere fordele:
Man kan fortsætte med at være politisk korrekt. Man undgår at skære alle indvandrere over en kam. Desuden henviser man implicit til konkrete data fra Danmarks Statistik, hvilket gør ens argumenter stærkere og mere underbyggede.

Betegnelsen LUDS kan desuden også bruges, når man taler om indvandreres overrepræsentation i statistikkerne over personer på overførselsindkomst og over personer med lav uddannelse.

Reklamer

LA: Derfor stemte vi for at give DR 15 mia. kr.

Liberal Alliances medieordfører, Mette Bock, fortæller på Facebook, at LA ønsker at afskaffe licensen til DR. Hun får i den anledning følgende spørgsmål:

“LA siger, at de vil afskaffe DR-licensen. Hvorfor har LA så stemt for at give DR 15 mia. kr. over fire år?”
Mette Bock svarer:

Fordi DR for første gang fik tilført færre ressourcer! Og udenfor medieforligskredsen kan vi ikke få denne debat sat på dagsordenen på Christiansborg.

Efterfølgende bliver hun spurgt:
Havde det ikke været mere logisk og mere i tråd med LA’s politik, hvis LA havde stemt IMOD at give 15 mia. til DR?”
Det svarer hun ikke på …

Lad os nærstudere Mette Bocks forklaring.

Ang. de færre ressourcer:
I den mediepolitiske aftale, som LA stemte for, kan man på side 11 se, at DR i 2014 fik 3,7064 mia. kr., mens tallet i 2018 bliver på 3,6677 mia. Det er 1,04 % færre ressourcer til DR over fire år; ca. 0,25 % færre pr. år.
Det er en latterlig lille besparelse. Især i betragtning af, at LA påstår, at de helt vil afskaffe licensen til DR.

Ang. udenfor medieforligskredsen kan vi ikke få denne debat sat på dagsordenen på Christiansborg.”:
Det er det rene vrøvl. Selvfølgelig kunne LA have rejst en debat om afskaffelsen af licensen til DR uden at være med i den mediepolitiske aftale.
Andre partier kan sagtens skabe debat om et emne uden at være med i en forpligtende aftale. Se bare på den mediestorm, som Enhedslisten og Dansk Folkeparti har skabt ang. delslaget af DONG til Goldman Sachs, selvom disse to partier ikke var med i aftalen om salget.

Socialdemokraterne: Ny formand, gamle løgne

Socialdemokraternes nye formand, Mette Frederiksen, har givet et længere interview til Berlingske.

I interviewet beskriver hun sig selv som en stærkt økonomisk ansvarlig socialdemokrat.
Det er imidlertid således, at den SR-regering – som Mette Frederiksen var en vigtig del af – tømte statskassen. Den socialdemokratisk ledede regering lavede et så stort hul i statsfinanserne, at der ikke er noget som helst manøvrerum for den nye Venstre-regering ang. velfærdsforbedringer og skattelettelser i 2016, 2017 og 2018.

Mette Frederiksen udtaler desuden, at hun er parat til et bredt samarbejde om udlændingepolitikken.
Sandheden er dog, at Socialdemokraterne er imod blå bloks nyligt indførte stramninger på udlændingeområdet. De klynker tilmed over risikoen for fattige flygtningebørn. Dermed fortsætter Mette Frederiksen den udlændingepolitik, som SR-regeringen førte. Her blev f.eks. antallet af asylansøgere firedoblet.

Man må altså konstatere, at selvom Socialdemokraterne har fået en ny formand, så fortsætter partiet med de gamle og velkendte løgne.

Foreløbige tal: Blå bloks stramninger sænker asyltallene med 36 % på to måneder

Trods et kraftigt stigende asylpres i EU, er antallet af asylansøgere i Danmark faldet. Aftalen om det såkaldte straksindgreb på asylområdet – der omfattede alle partierne i blå blok – blev indgået den 1. juli. Aftalen ser foreløbigt ud til at have en vis effekt, når man sammenligner med tallene fra 2014.

I 2014 kom der i juli og august sammenlagt:
1.733 + 2.302 = 4.035 asylansøgere (link, side 5)

I 2015 kommer der i juli og august ifølge Berlingskes estimat sammenlagt ca:
1.050 + 1.550 = 2.600 asylansøgere

Blå bloks stramninger ser altså ud til at have bevirket et fald på 36 % i antallet af asylansøgere i Danmark i juli og august, selvom antallet i EU som helhed stiger voldsomt.

Opdatering:

Straksindgrebet på asylområdet har i praksis virkning fra den 1. juli 2015. Citat fra Altingets artikel:

Lovforslaget fremsættes og førstebehandles fredag, og loven træder i kraft 1. september. Da det ifølge Inger Støjberg i gennemsnit tager 150 dage at behandle en asylansøgning, betyder det i praksis, at stramningerne gælder for de flygtninge, som kommer til Danmark nu.

Man må gerne hjælpe Thorning med skattesnyd, men man må ikke forhindre statsborgerskaber til overgennemsnitligt kriminelle

Embedsmænd undgår straf for at hjælpe Thorning med skattesnyd. I statsløse-sagen straffes andre embedsmænd for at forhindre uddeling af danske statsborgerskaber til palæstinensere, der gennemsnitligt set både er voldsomt kriminelle og en kæmpe økonomisk belastning.

Uden at oplyse det til nogen ændrede Skat praksis midt under behandlingen af Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks skattesag. Havde Skat holdt fast i den oprindelige fortolkning af skattereglerne, var statsministerens mand blevet erklæret skattepligtig og derefter efter al sandsynlighed dømt for skattesnyd.
Det var daværende direktør for Skat København, Erling Andersen, og hans nærmeste medarbejdere, der var ansvarlige for praksisændringen.

Den ændring var i realiteten en redningsaktion fra en socialdemokratisk embedsmand, der ville redde sin partiformand. Aktionen lykkedes, og Helle Thorning blev statsminister.
Erling Andersen og hans folks handlinger mht. praksisændringen er aldrig blevet undersøgt. Erling Andersen er stadig ansat i Skat.

I den såkaldte statsløse-sag bliver to embedsmænd til gengæld straffet hårdt for at forhindre, at der blev uddelt danske statsborgerskaber til statsløse. De statsløse er næsten alle palæstinensere.
De to embedsmænd er blevet fritaget for tjeneste med øjeblikkelig virkning og kan se frem til et juridisk efterspil.

Ifølge Danmarks Statistik (side 99) er palæstinensiske mænd den mest kriminelle gruppe i Danmark. De er hele 2,5 gange mere kriminelle end gennemsnittet.
Manden bag terroren i København, Omar Abdel Hamid el-Hussein, var f.eks. palæstinenser.

På side 94-97 i DST’s publikation fremgår det desuden, at libanesiske indvandrere – hvoraf en stor del er statsløse palæstinensere – har den næsthøjeste procentvise andel af personer på offentlig forsørgelse. I aldersgruppen 30-59 er 66 % af mændene og 79 % af kvinderne på overførselsindkomst. For oprindelige danskere er tallene henholdsvis 19 og 26 %.

Rent moralsk er det forkasteligt, at nogle embedsmænd undgår straf for at hjælpe en statsministerkandidat med skattesnyd, mens andre embedsmænd straffes hårdt for at forhindre uddelingen af danske statsborgerskaber til personer, der gennemsnitligt set både er voldsomt kriminelle og en kæmpe økonomisk belastning.

Mangt og meget er råddent i Danmark.

Lad os få en folkeafstemning om konventionerne

Som bekendt skal vi til folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet. Den nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, har begrundet beslutningen med følgende ord:

Det handler om borgernes tryghed. Det spiller en stor rolle i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, og det vil skabe utryghed, hvis vi falder ud af (Europol-samarbejdet).

Den samme begrundelse kunne man med endnu større ret bruge med hensyn til konventionerne. Der er artikler både i FN’s flygtningekonvention og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der tvinger Danmark til at give ophold til asylansøgere såvel som til deres familiemedlemmer.

Det skaber særdeles stor utryghed for de danske borgere. 25 % af asylansøgerne sigtes for kriminalitet. Hertil skal så lægges alle de ansøgere, der begår kriminalitet uden at blive sigtet.
Desuden forhindrer konventionerne ofte Danmark i at udvise kriminelle udlændinge.

Ang. den grænseoverskridende kriminalitet, så spiller kriminelle netværk såsom mafiaer en stor rolle i smuglingen af “flygtninge” og asylansøgere til og rundt i Europa. Smuglingen til Danmark ville blive stærkt reduceret, hvis Danmark udtrådte af konventionerne.

Hvis statsministeren virkelig bekymrer sig om danskernes tryghed, så bør han udskrive en folkeafstemning, hvor danskerne får mulighed for at sige nej til konventionerne.
Men det sker selvfølgelig ikke.

Obamas klimaplan kan koste 17.000 mia. kr. i tabt økonomisk vækst

De danske medier har helt som ventet skamrost Barack Obamas klimaplan.

De røde journalister undlader imidlertid at nævne, at planen kan koste den amerikanske økonomi hele 17.000 mia. kr. (2.500 mia. dollars) i tabt vækst. Det tal er beregnet af Nicolas Loris, der er økonom og desuden er ekspert på miljø- og energiområdet. Han sammenfatter Obamas plan på følgende måde:

Det eneste, planen vil gøre, er, at bibringe højere elregninger, mistet indkomst, færre job og en svagere økonomi – med lille eller ingen indvirkning på Jordens temperatur.

Et økonomisk væksttab i USA på 17.000 mia. kr. vil naturligvis også påvirke den danske økonomi negativt. Alligevel påstår de danske medier, at Obamas klimaplan er en stor økonomisk gevinst for Danmark.

Men ikke nok med det. De danske journalister (bortset fra TV 2’s Jesper Steinmetz) undlader desuden også at fortælle, at atomkraft er den store vinder i planen. Mere atomkraft er bestemt ikke noget, der huer de politisk korrekte og selverklærede miljøbevidste fra Politiken-segmentet, så den del af planen bliver stort set ikke nævnt.