Nye Borgerlige: “Hellere en lavtlønnet filippinsk kvinde end en veluddannet muslim. Det er forskellen på os og LA.”

Formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har på Facebook været i en yderst interessant diskussion med formanden for Liberal Alliances visionsgruppe, Soren Kenner:

Vermund skriver bl.a:

Jeg vil hellere have en lavtlønnet philippinsk kvinde til landet, som opdrager sine børn til at blive danske, end jeg vil have en veluddannet muslimsk imam. Men det er vel netop forskellen på LA og NB, Soren Kenner.

Vermund har ret i, at LA er ligeglade med, hvorvidt en person kommer fra et muslimsk land. Det fremgår f.eks. af LA’s politik angående familiesammenføringer:

Danskeres, flygtninges og indvandreres nære familie er velkommen i landet. Man skal kunne gifte sig med den, man elsker, og man skal som ægtepar kunne bo sammen i Danmark.

Det har jeg tidligere skrevet meget mere om her.

Det er glædeligt, at vi med Nye Borgerlige har fået et parti, hvis formand tør sige offentligt, at islam i høj grad forringer mulighederne for integration. Man bør også læse følgende artikel fra Pernille Vermund:
Berøringsangst: Politikerne tør ikke beskrive, hvordan terror hænger sammen med islam

Regeringen vil sende soldater til Afrika, men vil ikke sende soldater til de danske grænser

Venstre-regeringen er indstillet på at efterkomme FN’s ønske om at sende pansrede mandskabsvogne og omkring 250 soldater til det vestafrikanske land Mali.
Det er i Danmarks interesse, siger Venstre.

Regeringen vil altså gerne sende soldater til Afrika, men vil ikke sende soldater til de danske grænser. Regeringen må jo så mene, at en militær bevogtning af de danske grænser ikke er i Danmarks interesse.

Det er mildest talt en underlig prioritering. Især i betragtning af, at Sveriges asylpolitik er brudt sammen. Sverige vil derfor indføre grænsekontrol og stramninger af udlændingepolitikken. Det vil naturligvis betyde, at der kommer langt flere asylansøgere til Danmark.
En militær bevogtning af de danske grænser ville kunne forhindre disse mange ekstra asylansøgere.

Regeringen bekymrer sig imidlertid mere om FN’s billigelse end om Danmarks sikkerhed.

Fusionen mellem “Vi Konservative” og “Dansk Samling” er død

“Vi Konservative” skifter i dag navn til “Nye Borgerlige” (NB) og præsenterer samtidig deres principprogram.

Forhandlingerne med “Dansk Samling” (DS) om en fusion bliver slet ikke nævnt. Desuden nævner DS’ formand, Morten Uhrskov, hverken fusionen på sin Facebook- eller hjemmeside.
Derfor kan man kun konkludere, at fusionen er død.

Sammenligner man NB’s principprogram med DS’ valgprogram, er der rigtig mange ligheder. Derfor er det usandsynligt, at fusionen er røget i vasken pga. uoverstigelige politiske uenigheder.
Fusionen er formentlig død pga. personlige uoverensstemmelser mellem personerne fra NB og DS.

Det er et stort tilbageslag; især for danske nationalkonservative, men også for blå blok.
Som tidligere skrevet: Mindst fire nye partier med nationalkonservative dagsordener vil stille op til Folketinget. Hvis alle fire partier kommer på stemmesedlen, så vil det efter al sandsynlighed resultere i et stort stemmespild.

Både i 1988 og 1990 havde blå blok magten efter et folketingsvalg, selvom rød blok fik flere stemmer. Det skyldtes, at flere røde partier ikke kom over spærregrænsen på 2 %. Det samme med omvendt fortegn kan sagtens ske ved næste valg:
De mange nye nationalkonservative partier kan forære Mette Frederiksen magten.

Merkel ønsker at indgå i historien som skaberen af Europas Forenede Stater

Hvad foregår der i hovedet på Tysklands kansler, Angela Merkel, når hun trods alle advarsler fortsætter med at holde sit lands grænser pivåbne for alverdens migranter? Her er nogle ledetråde:

• Selvom Tyskland allerede har mistet 647 milliarder kr. (87 mia. euro) i forsøget på at redde Grækenland, siger Merkel ja til endnu en redningspakke. Hun bruger denne krise til at presse på med sin plan om en økonomisk EU-regering.
• Storbritanniens premierminister, David Cameron, ønsker at genforhandle sit lands tilhørsforhold til EU. Merkel bruger denne krise til at presse på med sin plan om en EU-hær.
  
• Da migranterne for alvor begynder at vælte ind i Europa, bruger Merkel denne krise til at presse på med sin plan om bindende flygtningekvoter for EU uden øvre loft.

Hver gang der opstår en krise, benytter Merkel den til til at presse på med sine planer om mere suverænitetsafgivelse til EU. Alt tyder derfor på, at hun ønsker at skabe Europas Forenede Stater.

Den enorme strøm af migranter til Tyskland har skabt en kæmpe krise for Merkel. Men det er også en krise, som hun ser ud til at byde velkommen, fordi hun kan bruge den til at komme tættere på sit mål om et forenet Europa. Som hun sagde i sin nylige tale til EU-Parlamentet:

(…) vi må ikke falde for fristelsen og gå enegang i hvert land. Tværtimod. Netop nu er der brug for mere Europa. Mere end nogensinde før.

Angela Merkel vil ikke gå enegang og lukke de tyske grænser, fordi det vil ødelægge hendes drøm om at indgå i historien som skaberen af Europas Forenede Stater.

Medierne gør igen deres yderste for at fremstille Socialdemokraternes udlændingepolitik som stram

I månederne op til folketingsvalget gjorde medierne deres yderste for at fremstille Thorning-regeringens udlændingepolitik som stram.
Efter valget fortsætter mediernes deres forvanskede fremstilling af Socialdemokraternes politik på området.

Nu fortæller DR, at S vil stramme reglerne for familiesammenføring. DR undlader fuldstændig at nævne, at partiet lempede disse regler, da de havde regeringsmagten. Vi får heller ikke at vide, at S for blot en måned siden stemte imod en stor stramning på udlændingeområdet; nemlig genindførelsen af starthjælpen.

Ritzau og Berlingske Nyhedsbureau kopierer DR’s historie, mens BT har et rent mikrofonholder-interview med Mette Frederiksen. Jyllands-Posten nævner som de eneste – med tre linjer langt nede i deres artikel –  Thorning-regeringens lempelser.

Dermed gør medierne igen alt for at opbygge fortællingen om, at Socialdemokraterne er lige så stramme på udlændingeområdet som Venstre. Det er en fortælling, som stort set alle politiske journalister og kommentatorer turnerer rundt med; eksempelvis her.