I Danmark er antallet af personer med oprindelse i muslimske lande steget med syv procent fra 2015 til 2016. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Et land er kategoriseret som muslimsk, når islam er den mest udbredte religion i dette land ifølge den engelske version af Wikipedia.
På kun ét år er antallet af personer fra muslimske lande altså steget med syv procent.
Stigningen skyldes i høj grad, at antallet af syrere er forøget med 13.048 personer. I Danmark er der nu flere personer fra Syrien end fra lande som Libanon, Bosnien-Hercegovina og Pakistan.
I en debat på Radio24syv udtaler en valgforsker, at Nye Borgerlige (NB) og Dansk Samling (DS) kun har en chance for at komme i Folketinget, “hvis Dansk Folkeparti taber sutten”.
Formanden for NB, Pernille Vermund, tager til genmæle og slår fast, at DF har tabt sutten.
Hun begrunder det med, at DF anbefaler et ja til EU ang. Brexit (hvilket er korrekt: Link). Hun nævner desuden, at DF ønsker en europæisk form for islam (hvilket også er korrekt: Link).
“Eksperterne” og medierne er stadig ude af stand til at forstå, at det er muligt at føre en langt strammere udlændingepolitik end den, som DF fører. De holder fast i myten om DF som partiet med den ultimativt hårdeste politik på udlændingeområdet. Den myte bruger “eksperterne” og medierne til at påstå, at der hverken er plads til – eller brug for – partier som NB og DS.
At aflive denne myte om DF bliver sandsynligvis den største udfordring for NB og DS i den næste folketingsvalgkamp.
Et reformeret EU: Jeg er en varm tilhænger af et europæisk fællesskab. Men også en kritisk iagttager af, hvordan EU har udviklet sig. Hvis ikke EU skal smuldre, skal der gennemføres store reformer. Og det er nødvendigt. For vi kan ikke undvære EU.
Efterfølgende bliver LA’s EU-ordfører, Christina Egelund, spurgt, om hun er enig med Mette Bock i, at vi ikke kan undvære EU. Christina Egelund svarer i denne kommentar: “Ja, det er jeg.”
Det er altså LA’s officielle politik, at Danmark ikke kan undvære EU.
LA ønsker dog nogle reformer, så EU bliver slankere og koncentrerer sig om det væsentlige.
Det er håbløst naivt af LA. Hver gang, der er blevet gennemført reformer, så har resultatet været mere suverænitetsafgivelse fra medlemsstaterne til EU.
Det står tilmed i EU-traktaten, at denne udvikling skal fortsætte. Det officielle mål med EU-samarbejdet er nemlig “en stadig snævrere union”.
LA’s EU-politik svarer til, at man siger til sin ægtefælle: “Jeg kan ikke undvære dig, men du skal opføre dig stik modsat af, hvad du plejer.”
TV 2 Nyhederne bragte i dag et indslag, hvor der fortælles historien om en syrisk mor og hendes børn, der befinder sig i Danmark som “flygtninge”. TV 2 har nøje udvalgt de klip, hvor moren og børnene græder over, at familiens længe savnede mandlige overhoved ikke kan komme til Danmark.
Det er rendyrket følelsesporno fra TV 2 for at skabe sympati for “flygtningene”.
Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock, har diskuteret problematikken om radikale imamer med kirkeministeren og Folketingets andre partier. Det har fået hende til at fremsætte følgende forslag:
Ægteskabet er en borgerlig institution, som indgåes på rådhuset. Det handler om jura. Herefter kan parrene få velsignelse af ægteskabet i lige præcis det trossamfund, de har lyst til. Det handler om tro. Voila. Enkel løsning på et kompliceret problem.
Ifølge LA bør ægteskabet altså kun være juridisk gyldigt, hvis det indgås på rådhuset. Grundlovens § 4 lyder således : “Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”
I grundloven står altså, at Danmark har en statskirke. Med forslaget undergraver LA ånden i § 4, fordi partiet vil fratage den danske statskirke retten til at vie med juridisk gyldighed.
Derudover er et kirkebryllup jo en god gammel dansk tradition, som giver stor glæde og mange gode minder for rigtig mange ægtepar. Den tradition bliver noget udvandet, hvis brudeparret tvinges på rådhuset for at gøre ægteskabet juridisk bindende.
LA er villige til både at undergrave grundlovens ånd og udvande en århundredgammel dansk tradition af frygt for at gøre forskel på islam og kristendommen.
Det er både udansk og ynkeligt.
Det særlige ved kirkelige vielser er jo netop, at de vidner om noget af det, der er særligt i vores samfund; at et ord er et ord, og at en aftale kan indgås uden jura.
At give køb på kirkelige vielser er ikke blot et religiøst knæfald for islam. Det vil også være et værdimæssigt tilbageskridt for vores kultur.
