LA: Ægteskab skal kun kunne indgås på rådhuset

_MG_2755.CR2

Mette Bock

Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock, har diskuteret problematikken om radikale imamer med kirkeministeren og Folketingets andre partier. Det har fået hende til at fremsætte følgende forslag:

Ægteskabet er en borgerlig institution, som indgåes på rådhuset. Det handler om jura. Herefter kan parrene få velsignelse af ægteskabet i lige præcis det trossamfund, de har lyst til. Det handler om tro.
Voila. Enkel løsning på et kompliceret problem.

Ifølge LA bør ægteskabet altså kun være juridisk gyldigt, hvis det indgås på rådhuset.
Grundlovens § 4 lyder således :
“Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”

I grundloven står altså, at Danmark har en statskirke. Med forslaget undergraver LA ånden i § 4, fordi partiet vil fratage den danske statskirke retten til at vie med juridisk gyldighed.

Derudover er et kirkebryllup jo en god gammel dansk tradition, som giver stor glæde og mange gode minder for rigtig mange ægtepar. Den tradition bliver noget udvandet, hvis brudeparret tvinges på rådhuset for at gøre ægteskabet juridisk bindende.

LA er villige til både at undergrave grundlovens ånd og udvande en århundredgammel dansk tradition af frygt for at gøre forskel på islam og kristendommen.
Det er både udansk og ynkeligt.

Opdatering:

Formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har nu kommenteret det ovenstående således:

Det særlige ved kirkelige vielser er jo netop, at de vidner om noget af det, der er særligt i vores samfund; at et ord er et ord, og at en aftale kan indgås uden jura.
At give køb på kirkelige vielser er ikke blot et religiøst knæfald for islam. Det vil også være et værdimæssigt tilbageskridt for vores kultur.

Reklamer

2 tanker omkring “LA: Ægteskab skal kun kunne indgås på rådhuset

  1. Udvanding eller afvikling af gode danske traditioner, det er det, der er på færde her. Enkeltvis synes de i al formløshed at være et fornuftsbetonet træk. Af en ubevidst angst for muslimer eller af en såre dansk flegmatisk forholdemåde kommer så nogle ynkelige pip, som skal se fornuftige ud – men i virkeligheden er skridt på vejen til afvikling af det samfund, som vi kender, og holder af.
    Vi er dårligt stillede: de Konservative er ikke længere konservative, de Liberale er ikke liberale, Venstre er dødssyg, og de venstreorienterede er, hvad de altid har været.

    Liked by 1 person

  2. Til Kesselmann,
    Heldigvis opstår nye partier med integriteten i orden. Sådan et er Nye Borgerlige, som tør stå ved de danske værdier, der har skabt det land vi har i dag – igennem 1000 års udvikling. Det skal vi ikke give køb på og det gør Nye Borgerlige ikke. Så selvom de “gamle” partier er blevet tandløse, er der håb forude med et nyt parti som Nye Borgerlige.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s