Thulesen Dahl håber på et britisk ja til EU – Forsøger at skjule det ved at foreslå ny dansk folkeafstemning

Kristian_Thulesen__1022371a

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, håber på, at Storbritanniens EU-afstemning ender med et ja. Det har han udtalt flere gange; bl.a. her og her.

Thulesen Dahl forsøger nu imidlertid at skjule sit ønske om et britisk ja til EU ved at foreslå en dansk folkeafstemning om, hvordan vi skal være medlemmer af EU, hvis briterne stemmer nej.
Men DF’s formand vil ikke have Danmark ud af EU. Han vil bevare det danske EU-medlemskab, blot på andre betingelser.

Thulesen Dahl har tydeligvis opfanget, at DF’s stigende begejstring for EU ikke er faldet i god jord hos vælgerne. Derfor forsøger han sig nu med en retorisk kursændring.

Fakta er dog følgende:
– DF ønsker et britisk ja til EU.
– DF ønsker, at Danmark skal blive i EU.

Thulesen Dahl: Jeg er tilfreds med DF’s resultater, selvom blå bloks stramninger ikke kan stoppe migrantstrømmen

bd4ab675-e701-443b-8f2f-0c03af5706c2_20150619-011033-l_69mb

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har givet et interview til Berlingske om det første år efter valget. Han bliver bl.a. stillet følgende spørgsmål:

Hvad har været jeres største nedtur?

»Det er migrantstrømmen. Selv med de cirka 30 stramninger, vi har lavet siden sommer, har migrantstrømmen slået benene væk under det hele. Og det kommer jo både til at påvirke det, der sker fremover, og som har sat dagsordenen i det år, der er gået. Alle diskussioner om økonomi er jo startet og sluttet med konsekvenserne af migrantstrømmen.«

Ifølge Thomas Larsen har I ikke fået nok ud af at være det største borgerlige parti og regeringens største støtteparti. Er du enig?

»Nej. For det mener jeg sådan set, vi har. Udfordringen har været, at folk skal vænne sig til, at når vi pludselig sidder inde ved bordet og opnår resultater, kommer der også færre konflikter med dem, vi samarbejder med. Vi råber ikke så ofte ud ad vinduet længere.«

Thulesen Dahl erkender, at blå bloks stramninger ikke er nok til at stoppe migrantstrømmen. Hvordan kan han så være tilfreds med DF’s resultater?
Han kommer faktisk selv til at afsløre det ved at sige, at “når vi sidder inde ved bordet, kommer der færre konflikter”.

Thulesen Dahls statsministerdrømme

For Thulesen Dahl handler alt om at blive statsminister ved næste valg eller det næste igen. Den ambition bevirker, at det er vigtigt for ham at kunne løse konflikterne i blå blok. På den måde fremstår han i de andre borgerlige partilederes øjne som en moderat politiker, som de kan lave aftaler med, og som de i fremtiden kan pege på som statsminister uden at få problemer med deres vælgere.

Det er derfor, at DF aldrig sætter hælene i og insisterer på at få gennemført stramninger, der vil stoppe migrantstrømmen. Og det er også derfor, at DF med stor sandsynlighed vil stemme ja til topskattelettelser.

Danmark må lide under migrantstrømmen pga. Thulesen Dahls statsministerdrømme.

Pia Kjærsgaard er også blevet politisk korrekt: Tonen er blevet for hård

DF_sommerm_de_2012_666412a

Der var engang, hvor Dansk Folkeparti tog kampen op mod de politisk korrekte medier og politikere.
I 2011 udtalte DF’s daværende formand, Pia Kjærsgaard:

Det får ikke mig til at ændre holdning overhovedet, at flere danskere mener, vi er for hårde i tonen. Jeg synes stadig, vi skal have ytringsfrihed, og at det er godt og gavnligt for Danmark med en direkte debat.

I 2016 er billedet et helt andet. DF’s nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl, ønsker en europæisk form for islam.
Og Pia Kjærsgaard mener nu pludselig, at tonen er blevet for hård. Ifølge hende forkorter den ofte hadske tone på sociale medier afstanden mellem vrede og vold.

Det er trist at læse den slags kulturradikalt nonsens. Det næste bliver vel, at Pia Kjærsgaard og resten af DF går ind for EU’s censurering af Facebook.

DF er for alvor blevet politisk korrekte.

Vil Socialdemokraterne fjerne ordet “neger” fra Martin Luther Kings taler?

1-19-Martin-Luther-King-ftr-1

Statens Museum for Kunst fjerner ordet “neger” fra deres kunstværker.
Det har vakt glæde hos Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen. Ifølge ham er det “helt naturligt og udtryk for god formidling” at fjerne dette ord.

Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King brugte ofte ordet neger (Negro) i sine taler. I sin mest roste og berømte tale – I Have a Dream-talen fra 1963 – sagde han bl.a:

But one hundred years later, the Negro still is not free. One hundred years later, the life of the Negro is still sadly crippled by the manacles of segregation and the chains of discrimination. One hundred years later, the Negro lives on a lonely island of poverty in the midst of a vast ocean of material prosperity. One hundred years later, the Negro is still languished in the corners of American society and finds himself an exile in his own land. And so we’ve come here today to dramatize a shameful condition.

Den tale findes på mange danske biblioteker. Vil Socialdemokraterne fjerne ordet Negro fra Martin Luther Kings taler?
Eller vil S indføre racediskrimination, så det kun er hvide, der ikke må sige neger?

Mette Frederiksen kæmpede for et ja ved EU-afstemningen – Nu skal vælgerne bildes ind, at hun er EU-skeptisk

Danskerne_skal_stem_985849a

Op til folkeafstemningen om retsforbeholdet i december sagde den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, at det var meget vigtigt, at danskerne stemte ja til mere EU. Hun gik så vidt som til at påstå, at et nej ville gavne pædofile netværk.

Nu vil Mette Frederiksen have vælgerne til at glemme denne EU-positive propaganda. Hun siger nu pludselig, at hun er EU-skeptisk.
EU har svigtet”, udtaler hun til Berlingske.

Hvis EU har svigtet, hvorfor skulle danskerne så pinedød stemme JA til mere EU, Mette Frederiksen?

Det drejer sig selvfølgelig om, at hun vil indfange nogle EU-skeptiske vælgere.
Som sædvanlig er det fup og manipulation, når Socialdemokraterne kommer med en udmelding.