Medierne bør ikke nævne gerningsmændenes køn

silence-512

Dansk Journalistforbund og Danske Medier udarbejdede og vedtog i 2013 en guide til god presseskik. Her står bl.a:

En række oplysninger bør kun nævnes, hvis det er relevant for sagen. Det gælder oplysninger om familie, race, etnicitet, nationalitet, tro, seksualitet eller organisationsforhold.

Medierne er rigtig dygtige til ikke at nævne etnicitet. Lad os tage et eksempel fra den 14. december:
Politiet har anholdt 12 mænd for flere drabsforsøg

Flere personer med tilknytning til bandegrupperingen Loyal To Familia blev anholdt, men alligevel formår journalisten at lade være med at nævne etniciteten på de arresterede. Godt gået.
Men desværre bliver ordet “mænd” nævnt i overskriften.

Generalisering og stigmatisering

Hvordan ved journalisten og politiet, at alle de anholdte i eksemplet er mænd? En af dem kunne jo være en kvinde fanget i en mandekrop. Man må håbe, at forslaget om afskaffelse af kønsstereotyper i EU snart bliver vedtaget, så der bliver slået hårdt ned på den slags kønsstereotyp tænkning.

Hvorfor mener medierne i det hele taget, at det er relevant at nævne køn ifm. historier om kriminalitet? Det fører blot til generalisering og stigmatisering af mænd.
Og hvad med alderen? Ofte bliver gerningspersonerne kaldt “unge”. Det er da heller ikke relevant.

Ordet “personer” er også problematisk, når medierne beretter om kriminalitet. Lovovertrædelsen kunne jo være begået af dresserede bjørne eller sæler, der var forklædt som mennesker.

Det ville faktisk være bedst, hvis medierne slet ikke omtalte kriminalitet. Så kunne vi helt undgå at generalisere og stigmatisere.

Reklamer

En tanke omkring “Medierne bør ikke nævne gerningsmændenes køn

  1. I det hele taget skulle medierne måske helt holde op med at nævne noget som helst og så bare rose sig selv som de er så gode til på TV2. Måske der ligger en god indtjening for TV2 der i noget kursusvirksomhed.
    Del 1. Lær at rose jer selv
    Del 2. Lær at modtage ros
    Del 3. Skamros er godt
    Del 4. Mere skamros er skam ekstra godt
    Del 5. Lær at skamrose til det usmageligt selvfede – det gør ikke noget – befolkningen er alligevel alt for dum til at fatte det

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s