Statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans regering har opnået præcis, hvad de ville. Medierne er travlt optaget af at beskrive de enkelte elementer i regeringens ghettoplan, der bliver præsenteret torsdag. Ingen journalister eller kommentatorer kigger på det store billede:
Hvorfor er der overhovedet brug for en ghettoplan?
Fordi der er alt for mange muslimer i Danmark. Siden 1. januar 2015 er antallet af muslimer steget med hele 42.000. Antallet skal reduceres markant, for at de mange vanskeligheder på udlændingeområdet kan løses.
Men regeringens ghettoplan gør intet ved dette helt centrale problem.
Der er hverken forslag om asylstop eller omfattende hjemsendelser. Den indeholder heller ikke initiativer, der vil løsne konventionernes snærende bånd. Derfor vil planen blive endnu en fiasko. Det varer imidlertid et par år, før det kan fastslås med sikkerhed. Og så har der jo været folketingsvalg.
Ghettoplanen er ét stort røgslør, der skal distrahere vælgerne og medierne frem til næste valg. Med hensyn til medierne er det lykkedes. De omtaler slet ikke antallet af muslimer.
Det er noget mere tvivlsomt, om vælgerne ligeledes lader sig narre.