DF-profiler: Vermund er farlig, fordi hun nægter at pege på Løkke

stor

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, har gjort det klart, at hun har tre ufravigelige krav – et asylstop, at alle kriminelle udlændinge udvises efter første dom, og at udlændinge i Danmark skal forsørge sig selv – som hun vil have opfyldt til gengæld for at pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter næste valg. Får hun ikke det, er hun klar til at lade en borgerlig regering falde.

Disse krav har gjort to DF-profiler meget vrede. Det fortæller de til Berlingske.
Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, mener, at Pernille Vermund opfører sig på samme måde, som Mogens Glistrup gjorde med Fremskridtpartiet:

Det fik han ikke noget ud af, og det samme vil ske med dette parti. Man kan ikke komme ridende ind og sige, at nu vil jeg have de her tre ting, og ellers sprænger jeg alt i luften.

Det er decideret farligt for det her land. Hvis vi i DF havde gjort det samme, så havde vi aldrig fået vendt kajakken i udlændingepolitikken, og så havde vi stået i samme situation som Sverige. Derfor er hendes adfærd at gamble med Danmarks overlevelse. Og som vælger kan man være sikker på at blive skuffet, for man får ikke, hvad man bliver lovet.

DF’s Morten Messerschmidt er enig:

Hendes krav er den sikre måde at bringe Mette Frederiksen ind i Statsministeriet. Det er en meget usikker og kontraproduktiv kamikaze-kurs, som fra ende til anden vil gavne dem, som vi ellers er enige om ikke at ville gavne, og det er meget underligt frivilligt at lade sig isolere ved at stille krav, som man ved, at man ikke kan få.

Derfor er det også sådan, at medmindre Pernille Vermund får 90 mandater alene – og det gør hun ikke – så er hun den største udfordring, der er i forhold til at fortsætte den stramme udlændingepolitik.

Min kommentar:

Hvad er så Dansk Folkepartis strategi for at løse de enorme problemer, som Danmark har med muslimske indvandrere? DF vil i regering med Lars Løkke som statsminister. Den selvsamme Lars Løkke, som nægter at droppe konventionerne og vil have mere EU.

Hvordan vil DF bekæmpe den muslimske indvandring samtidig med, at de sidder i regering med Lars Løkke som chef? Det kan partiet selvfølgelig ikke.
Derfor mener jeg, at Nye Borgerliges strategi er langt bedre for Danmark.

Reklamer

6 thoughts on “DF-profiler: Vermund er farlig, fordi hun nægter at pege på Løkke

  1. Henning Jensen 13. september 2018 / 10:55

    DF føler sig selvfølgelig truet, og det har de al mulig grund til at føle.
    Derudover skal alt hvad der kommer fra Morten Messerschmidt tages med et gran salt.

    Det er først og fremmest personen Lars Løkke der er farlig.
    Alene ordene bilag, straksopbremsning, tøjindkøb, flyrejser, ferier i Nordjylland, osv., osv., bør få et almindeligt fornuftigt menneske til at holde sig langt væk. Ham kommer der ikke noget godt fra!

    Like

  2. Erhvervsøkonom Ole K. Ersgaard MDM, PD 13. september 2018 / 14:11

    Et Nye Borgerlige, der bliver tungen på vægtskålen, er helt afgørende, hvis den nødvendige kursændring for Danmark skal realiseres.
    Der har været Venstreledede regeringer med støtte af DF i små 80% af tiden siden folketingsvalget i 2001.
    Så der har jo været tid nok til at gennemføre de nødvendige justeringer af udlændinge-/integrationspolitikken.
    Men landet har blot fået mere af det samme.
    Helt galt er det dog gået siden 2015, hvor “Løkke” ellers havde lovet “straksopbremsning”. Danmark har fået det modsatte.
    Der er jo kommet flere asylansøgere og familiesammenførte efter 37 mdr. (juli 2015 til og med juli 2018 – seneste tal) i gennemsnit pr. mdr. (1.429) under “Løkke” end der gjorde under Helle Thorning-Scmidts 45 mdr. regeringsperiode (1.196).
    Ja, det er faktisk 19,5% mere.
    Det er jo til at le over, hvis det ikke var så alvorligt.
    Der snakkes for meget og handles for lidt.
    Og stramningerne?
    Tja, det er og bliver symbolpolitik. DF er blot blevet kørt rundt i manegen og har intet reelt fået ud af sin enorme fremgang ved valget i 2015. Et gigantisk svigt. DF og Venstre har skuffet fælt.
    Valget skulle være ret enkelt – et kryds ved Nye Borgerlige. Alternativet er jo givet – mere af det samme.

    Liked by 1 person

  3. Morten Jørgensen 13. september 2018 / 18:10

    Jeg er helt enig med Ole Ersgaards analyse af de borgerlige regeringers førte indvandringspolitik siden 2001. Jeg har meget respekt for både Kenneth Kristensen Berth og Morten Messerschmidt (jeg stavede næsten Mortens efternavn som den berømte og imponerende tyske jagerflyproducent men fik det hurtigt rettet) men er meget uenig med deres opfattelse af Nye Borgerlige. Det er på tide de (i de n førte danske indvandringspolitik) fodslæbende og stærkt manipulerende borgerlige regeringspartier får stillet et ultimatum (fait accompli) som de lavere topskatter og konventionselskende borgerlige politikere fatter der skal præsteres effektiv ført politik på dette område for første gang i mange år (mindre blændværk og flere reelle resultater).

    Like

  4. M.S. Carstens 14. september 2018 / 15:26

    DF har skuffet fælt og iSlammet fører sig nu frem i Danmark en grad og hurtighed, at der ikke er tid til at give flere chancer. Så derfor må vi håbe på, at mange nok indser, at vi er blevet og bliver taget ved næsen af de nuværende partier og vælger NB som sidste skud i bøssen.

    Like

  5. Jørgen Mejrup 25. september 2018 / 00:23

    DF’ s ønske om et paradime-skifte i udlændingepolitikken vil blive opfyldt, men ikke med DF ved roret.

    Dansk Folkeparti er trods partiets voldsomme retorik slet ikke sikker på, om partiet vil gå efter statsministerposten.

    Nye Borgerlige vil få et jordskredsvalg og feje de slatne, ubeslutsomme partier i ud i kulden.

    Stumperne fra de “gamle” politiske partier kan så vælge at støtte Nye Borgerlige eller kæmpe videre i en svag opposition.

    Like

  6. Allan Gorm Larsen. 30. september 2018 / 19:10

    DF vrøvler. Glistrup sagde blot den sandhed, som DF har forsømt. Hvis Nye Borgerlige mener det, de har sagt, tror jeg at de vil komme ind ved næste valg.
    Appel til DF, kom til fornuft og find den gamle form frem igen. Lars Løkke =slaphed.
    Nej det eneste, som skal gøres er at gøre op med de forpulede konventioner, men det bliver nok svært, så længe vi er medlem af EU.
    Løkke er jo Merkel og EUs lille “puddelhund”.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s