Trods attentatplaner: Regeringen vil holde fast i atomaftalen med Iran

SI201710309309933AR

USA er for flere måneder siden trådt ud af atomaftalen med Iran, fordi både det amerikanske og israelske efterretningsvæsen har slået fast, at iranerne ikke overholder aftalen.

Men selvom Iran har planlagt at myrde personer i Danmark, så vil statsminister Lars Løkke Rasmussen holde fast i atomaftalen. Det skriver Ritzau:

Vi ønsker, at Iran-aftalen skal opretholdes. Den er godt nok udfordret ved, at amerikanerne har forladt den, men Europa står vagt om den.
Det ønsker jeg også, at vi gør. Men så er det afgørende, at iranerne også forstår, at aftalen ikke kan være et skalkeskjul for den slags aktiviteter, som vi har været vidne til.

Udenrigsminister Anders Samuelsen vil ligeledes opretholde aftalen, fortæller han til DR.

Løkke: Ingen sanktioner mod Iran, medmindre EU giver grønt lys

https://bt.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_1240/image/114/1140678/20840208-1.jpg

Iran planlagde at myrde personer i Danmark.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder det uacceptabelt, men hvad vil han så helt konkret gøre? Ritzau skriver følgende:

– Vi skal ikke finde os i, at Iran overvåger personer i Danmark. Vi skal ikke finde os i, at Iran planlægger likvideringer af personer i Danmark.
– Men vi skal heller ikke finde os i, at iranere, der har fået beskyttelse i Danmark tilskynder til terrorisme i Iran. Den del er politiet i gang med at efterforske, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han siger videre, at sagen tages op med Danmarks partnere i EU.

– Jeg vil ikke udelukke nogen tiltag på forhånd. Sagen skal drøftes med vores nære europæiske partnere, der står over for den samme udfordring – at iranerne rejser til vores nationer og udøver en middelalderlig form for håndhævelse af lov og orden.

Han protesterer på det kraftigste mod Irans adfærd.

Mulige yderligere sanktioner mod Iran vil skulle diskuteres i EU og kræver enstemmighed. Men for Danmark er holdningen klar: Vi ser gerne yderligere sanktioner mod Iran, siger Lars Løkke Rasmussen.

Min kommentar:

Lars Løkke vil altså ikke indføre sanktioner mod det iranske præstetyre, medmindre det bliver godkendt i EU. Hvor er det dog slapt!

Danmark bør gøre ligesom USA og indføre skrappe sanktioner mod Iran, uanset hvad EU mener. I stedet nøjes vi med at hjemkalde den danske ambassadør fra Teheran. Både regeringen og medierne prøver at bilde danskerne ind, at denne hjemkaldelse er en meget kraftig reaktion over for Iran. Dansk Folkeparti bakker op og kalder hjemkaldelsen for et »voldsomt skridt«.

Mon ayatollaherne ryster i bukserne, fordi den danske ambassadør kaldes hjem? Nej, selvfølgelig ikke. Iran har kun respekt for styrke og reel handling.

DF-ordfører med pinligt indlæg: Nye Borgerlige vil lukke en milliard kinesere ind i Danmark

zv3ZxNu
Kenneth Kristensen Berth

Dansk Folkeparti beskylder nu Nye Borgerlige for at ville lukke en milliard kinesere ind i Danmark. Ja, du læste rigtigt: En milliard kinesere; intet mindre.

Udtalelsen kommer fra Kenneth Kristensen Berth, der er EU-ordfører for DF. Han har skrevet dette indlæg på Facebook:

Nye Borgerlige er åbenbart helt med på at underminere det danske arbejdsmarked ved potentielt at lade 1 milliard kinesere få adgang til det danske arbejdsmarked.
Det er simpelthen ikke i danske lønmodtageres interesse for det vil med sikkerhed lægge pres på lønningerne i nedadgående retning, hvis virksomheder kan hente billige kinesere til Danmark.
Jeg er helt med på at øst-asiater er nemmere at integrere end folk fra Nordafrika og Mellemøsten men derfor skal vi da ikke give fuldstændig los for arbejdsindvandring fra Østasien, hvis blot de kan få et job til 330.000 kr. om året!

Min kommentar:

Desperationen når nye højder i Dansk Folkeparti:

  • Først var det DF’s udlændingeordfører, der udtalte, at Pernille Vermund svigtede under migrantkrisen i 2015, selvom hverken Vermund eller Nye Borgerlige sad i Folketinget på det tidspunkt.
  • Dernæst beskyldte DF’s forsvarsordfører Nye Borgerlige for at stå i ledtog med Rusland.
  • Nu er det så DF’s EU-ordfører, der påstår, at NB vil importere en milliard kinesere.

DF er voldsomt nervøse for NB’s fremdrift. Derfor forfalder DF’s folketingsmedlemmer oftere og oftere til pinlige angreb på NB.

Finanslov: DF ønsker dyrere cigaretter

36642
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

Hvis du er ryger, så kan du se frem til, at smøgerne bliver dyrere og dyrere for hvert år, der går. I hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti, der vil have gennemført en prisstigning på cigaretter i forbindelse med finanslovsforhandlingerne hos finansminister Kristian Jensen.

DF’s finansordfører, René Christensen, har et forslag om at bruge penge på at sænke afgiften på slik og chokolade. Til gengæld vil DF hæve afgiften på cigaretter. Det skal ske ved at lave en indeksering, så cigaretpriserne hvert år stiger med 1,8 procent, siger René Christensen:

Der har været et forslag tidligere, som vi har stillet ved flere lejligheder. Det handler om, at afgiften på cigaretter kan stige med 1,8 pct. om året. Det er faktisk også noget, som erhvervet selv har foreslået. Hvis 2018 havde været med i dem her indeksering, så vil det samlet give en indtægt på knap 1 mia. kr. frem mod 2025. Nu skal 2018 så tages fra, og så bliver indtægten under 1 mia. kr.

René Christensen udtaler desuden, at DF vil bruge pengene fra de dyrere cigaretter til at øge udgifterne til den offentlige sektor.

DF: Flygtninge må gerne blive i Danmark, hvis der ikke er fred i hjemlandet

https://berlingske.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_x_large/image/1/18915/18346253-forhandlinger-i-finansministeriet-om-nyt-ejendomsskattesystem.jpg

Dansk Folkeparti vil have et såkaldt paradigmeskift på udlændingeområdet i forbindelse med finansloven. Og hvad indebærer det så helt præcist? Det fortæller DF’s finansordfører, René Christensen, til Ritzau. Citat fra artiklen:

Men hvad er så et paradigmeskift på udlændingeområdet?
Spørger man finansordføreren, betyder det midlertidige opholdstilladelser, der ophører, så snart fred indtræder i hjemlandet.
Her skal der især lægges vægt på, at tilknytningskravet til Danmark ikke bliver for stort, når udlændinge bevæger sig ind på arbejdsmarkedet, lyder det.

– Det er de ting, vi skal arbejde med: Hvordan giver vi folk ophold, beskyttelse og også gerne en uddannelse, samtidig med at vi kan opretholde kravet om, at nu er der fred i dit hjemland, og derfor skal du sendes hjem?, siger René Christensen.
– Det er et paradigmeskift, at man er i Danmark midlertidigt, siger han.

Min kommentar:

Ifølge DF må »flygtninge« altså gerne blive i Danmark, hvis der ikke er fred i hjemlandet. Hvem skal så afgøre, hvornår der er fred? Det siger DF ikke noget om. Det plejer at være udenlandske institutioner såsom FN, EU og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der afgør dette.

DF’s udmeldinger er på ingen måde betryggende.

Messerschmidt: Danmark skal blive i EU

mm

Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerschmidt er meget synlig i medierne i disse dage.

For fire dage siden udtalte han, at Danmark skal blive i EU – med yderligere et forbehold. Han ønsker et velfærdsforbehold. Det skal sætte en stopper for, at Danmark skal betale dagpenge, kontanthjælp, børnecheck og SU til såkaldt vandrende arbejdstagere og deres familier fra andre EU-lande.

I går præsenterede han så ti krav til udlændingepolitikken. Blandt andet skal Flygtningekonventionen opsiges. Det samme gælder for Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Folketinget skal suverænt afgøre, hvem der får asyl.

Min kommentar:

Det er ti yderst fornuftige punkter fra Messerschmidt, men der kan ikke indføres et stop for asylansøgere, så længe Danmark er medlem af EU. Det har juraprofessor Jens Vedsted-Hansen tidligere slået fast.
En opsigelse af Flygtningekonventionen vil medføre en hel eller delvis opsigelse af Menneskerettighedskonventionen. Hvis dele af Menneskerettighedskonventionen opsiges, så vil det være i strid med det værdigrundlag, som er skrevet ind i EU-traktaten.

Det EU, som Morten Messerschmidt gerne vil forblive i, forhindrer altså et asylstop. Det ved den intelligente jurist Messerschmidt naturligvis godt. Han vælger bare at fortie det.

Læs også:
Thulesen Dahl: Jeg vil ikke anbefale et dansk exit fra EU

42.000 ekstra muslimer i Danmark siden 2015. Nu påstår DF, at de står vagt om danskheden.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/sites/default/files/styles/main-wide-944/public/2016/04/20160127-181357-3-1000x666we.jpg

Brian Arly Jacobsen er religionssociolog, ph.d. og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Medierne benytter ham ofte som ekspert i islam.
Arly Jacobsen har i denne artikel regnet sig frem til, at der 1. januar 2015 var cirka 263.800 muslimer i Danmark. Pr. 1. oktober 2017 var der 306.000. Det er en stigning på 42.200 muslimer på mindre end tre år.

Antallet af muslimer er altså vokset med mindst 42.000, siden Dansk Folkeparti ved valget i 2015 blev det største parti i blå blok.
Ikke desto mindre påstår DF’s Martin Henriksen nu, at hans parti står vagt om de danske værdier. Han skriver på Facebook:

Der er ikke plads til islamister i Danmark. Vi er færdige med at gå på kompromis. Sådan er det bare. Dansk Folkeparti står vagt om dansk kultur og danske værdier.

Min kommentar:

Meget få af DF’s vælgere kender sandheden om stigningen på 42.000 muslimer siden 2015. Gjorde de det, så ville de næppe være enige i, at DF »står vagt om dansk kultur og danske værdier«. Derfor fortier DF denne voldsomme stigning.

Venstre om Shuaib Khan og Gimi Levakovic: Vi kan ikke smide dem ud. Vi er forpligtet af konventionerne.

https://asset.dr.dk/imagescaler/?file=/images/article/2016/05/12/p1_debat_paa_dr2_hvad_stiller_vi_op_med_kriminelle_familier_00362820_0.jpeg
Gimi Levakovic

Venstres integrationsordfører, Mads Fuglede, udtaler til BT:

Der er ingen, der ikke ønsker at smide folk som Shuaib Khan eller Gimi Levakovic ud. Men vi er forpligtiget af regler og konventioner, som forhindrer det.

Min kommentar:

Mads Fuglede undlader at fortælle, at Venstre rent faktisk er store tilhængere af de konventioner, der forhindrer udvisningen af Loyal to Familia-lederen Shuaib Khan og sigøjner-gangsteren Gimi Levakovic.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har slået fast, at han aldrig vil skrotte konventionerne.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er ligeledes en varm tilhænger af konventionerne. Se med her:

Radikale: Fattige flygtninge kan blive dyre for Danmark. Derfor skal deres overførselsindkomst forøges.

scn
Sofie Carsten Nielsen

Integrationsydelsen er en særlig lav overførselsindkomst, der gives til ledige indvandrere og øvrige indbyggere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år. Integrationsydelsen er en hel del lavere end kontanthjælpen og er omtrent på niveau med SU. Det er næsten udelukkende »flygtninge«, der modtager ydelsen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg vil ikke forhøje denne overførselsindkomst. Det vækker vrede hos Radikale Venstres integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, der mener, at integrationsydelsen er alt for lav. Sofie Carsten udtaler til Ritzau:

Inger Støjberg gambler med vores alles tryghed ved at lade familier og børn vokse op i fattigdom.
At have en underklasse af fattige flygtninge kan blive dyrt for Danmark og skaber ingen sikkerhed for integration – tværtimod.

Min kommentar:

Ifølge Radikale Venstre kan fattige »flygtninge« blive dyre for Danmark. Derfor skal deres overførselsindkomst forøges.
Det er åbenbart radikal logik. Man undres…

0,6 procent af syrerne er rejst hjem: Nu kalder medierne dansk flygtningepolitik for meget stram

syrere

Siden starten af 2015 har 23.708 syrere fået opholdstilladelse i Danmark med betegnelsen »flygtning«. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Familiesammenføringer er medregnet i det antal.

Ud af de 23.708 har ca. 4.500 fået midlertidig beskyttelsesstatus siden 2015. Ifølge Kristeligt Dagblad har tre procent af disse 4.500 forladt Danmark igen. Det svarer til 135 personer.

Procentdelen af alle syrere, der er rejst hjem, er derfor:
135 / 23.708 x 100 = 0,6 procent

Mediemanipulation

I dag bringer Ritzau så denne historie. Her fortælles det, at »flygtninge« har markant længere vej til at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark end i en række lande, vi normalt sammenligner os med. I artiklen fremstilles det som om, at Danmark har en meget stram flygtningepolitik. Mange af de store medier bringer ukritisk historien.

Men det er jo ligegyldigt, om »flygtningene« har permanent eller midlertidig opholdstilladelse, når de alligevel aldrig bliver sendt hjem. Hjemrejseprocenten på 0,6 bliver naturligvis ikke nævnt af Ritzau.

Således fik vi endnu en dag med manipulation fra de kulturradikale medier.