Pernille Vermund om IS-krigere med dansk statsborgerskab: Lad dem rådne op i Syrien

https://ksdha.files.wordpress.com/2018/05/16080473-pernille-vermund.jpg

USA har opfordret sine europæiske allierede til at tage imod tilfangetagne krigere, der har kæmpet for Islamisk Stat. Præsident Donald Trump gentager nu anbefalingen. Han beder europæerne om at hente omkring 800 tilfangetagede IS-krigere hjem fra Syrien for at stille dem for en domstol.

»Alternativet er ikke godt, da vi i så fald vil være nødt til at løslade dem. USA ønsker ikke, at disse IS-krigere skal gennemsyre Europa, hvor de må forventes at tage hen«, skriver præsidenten på Twitter.

Den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), sagde for en uge siden, at det måske ville være bedst, hvis danske IS-krigere blev hentet hjem og retsforfulgt i Danmark. I dag siger han det stik modsatte.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, er klar i spyttet:

Danskere, der har meldt sig under Islamisk Stats sorte fane, skal aldrig nogensinde lukkes ind i Danmark igen.

Regeringen har netop deltaget i en konference i Washington mellem de lande, der har været med til at bekæmpe Islamist Stat i Irak og i Syrien. På mødet blev spørgsmålet rejst, og det lader til, at stemningen går i retning af, at det er bedre at tage dem hjem og idømme dem en straf frem for at lade dem sejle deres egen sø i den syriske ørken.

Udenrigsminister Anders Samuelsen vil nu sammen med regeringen ’vurdere’, hvad der er bedst. Og I Berlingske Tidende forbereder han danskerne på, at den vurdering, nok allerede er taget til fordel for at lukke terroristerne ind i Danmark igen.

”Danmark kan – måske – være bedst tjent med at hjemtage farlige danske IS-krigere”, siger Anders Samuelsen.

Det må ikke blive udfaldet. For hvis krigerne kommer inden for landets grænser, kommer de ikke ud igen. Måske får de hver især en fængselsstraf, og måske bliver nogle af dem fradømt deres danske statsborgerskab.

Men de kommer ud af fængslet igen i løbet af nogle år. Og de vil med de nuværende regler få lov at blive på ’tålt ophold’, som betyder, at de kan gå frit omkring, fortsætte deres liv i Danmark, lægge deres planer, rekruttere flere til deres syge ideologi og føre Den Hellige Krig ind i det danske samfund.

Det skal vi aldrig acceptere. Men blot det, at det overvejes og ’vurderes’ i regeringen, viser, at der er brug for, at nogen siger kraftigt og konsekvent fra – nu.

Anders Samuelsen undskylder sin idé med, at de ’i princippet kan løbe over grænsen’, hvis vi ikke hjemtager dem og holder øje med dem.

Ja, det er en stor risiko, fordi regeringen nægter at indføre en effektiv grænsekontrol, så vi kan få styr på, hvem der rejser ind i landet.

Det burde regeringen koncentrere sig om at få etableret i stedet for at lege med tanken om at lukke terrorister ind ’for at kunne kontrollere dem’, som udenrigsministeren siger.

Det er naivt og utroligt risikabelt. De mennesker er ’ekstremt farlige’, som Anders Samuelsen selv medgiver.

Vi skal ikke lukke ekstremt farlige mennesker ind i vores land. De kan rådne op, hvor de befinder sig.

3 thoughts on “Pernille Vermund om IS-krigere med dansk statsborgerskab: Lad dem rådne op i Syrien

  1. M.S. Carstens 17. februar 2019 / 23:45

    Pernille Vermund har helt ret. Og det er allarmerende vigtigt, at vi får en effektiv grænsekontrol*. Hvordan vil regeringen “kunne kontrollerer” dem? Er det ikke omkring 30 terrorister der er tale om?Regeringen har ikke engang chek på hvor de udviste, med alvorlige voldsdomme, bliver af/laver, når de ikke længere overholder deres meldepligt på udrejsecentrene. End ikke med den vedtagne plan om et særligt udrejsecenter på Lindø, er der optræk til effektiv kontrol af segmentet. Det strider jo mod de dømtes menneskerettigheder, lyder undskyldningen.

    Der oprettes et vildsvinehegn langs den tyske grænse, for at sikre landmændene mod en tabt eksportindtægt på 11 milliarder kr. Men at sikre danskenes liv og fremtid, mod terrorister og bekvemmelighedsflygtninge (til en pris af op mod 100 milliarder årligt + alle de andre negative følger), med effektiv grænsekontrol bliver konsekvent afvist, med alverdens henvisninger til internationale, landsforræderiske, konventioner.

    Og hvis IS-krigerne skal dømmes, så må det være i det land de har begået forbrydelserne eller ved en international domstol. Hertil mangler man dog at oprette en, international, sikret anstalt, til de som dømmes. Men måske kunne en fælles drift af Guantanamo-lejren være en løsning?

    Like

    • M.S. Carstens 19. februar 2019 / 15:36

      Ps. Jeg har lige læst i dag, at der er udrejst 150 Islam-barbarer fra Danmark. “Man” ved dog ikke hvor mange af dem der fortsat er i live.

      Og så glæder jeg mig i øvrigt til at møde Pernille Vermund og Poul Højlund, til vælgermødet i Thisted, først i april.
      Hvis andre har mulighed for fremmøde samme sted, vil det glæde mig, hvis nogen giver sig til kende, så vi kan hilse på hinanden og gøre fælles bord *SS*

      Like

  2. Henning Jensen 19. februar 2019 / 07:38

    Citat fra Pernille Vermunds udtalelse: “Udenrigsminister Anders Samuelsen vil nu sammen med regeringen ’vurdere’, hvad der er bedst.”

    Det lyder ildevarslende. Hvad Anders Samuelsen og regeringen indtil nu har “vurderet”, er der ikke kommet noget godt ud af.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s