Løkke og Thulesen har sørget for 70.000 ekstra ikke-vestlige: Nu er DF-formanden pludselig bekymret for islamiseringen

22552764-slo

Blå blok fik flertallet ved folketingsvalget den 18. juni 2015. Dansk Folkeparti blev det største borgerlige parti, og Venstres Lars Løkke Rasmussen blev statsminister.
Siden da er antallet af ikke-vestlige personer steget med 70.000. Helt præcist er stigningen på 69.528. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Nu skal vi snart have valg igen. Det er også gået op for DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der derfor udtaler, at Danmark aldrig må blive islamiseret. I 2016 ønskede han sig en europæisk form for islam, men dengang var der jo også lang tid til næste valg, og han kunne tale mere frit.

Som det tydeligt fremgår af tallene, så er det Lars Løkke og Thulesen Dahl, der har sørget for en yderligere islamisering af Danmark ved at åbne grænserne for titusindvis af migranter. Desuden har de undladt at hjemsende andre titusindvis, som aldrig burde have fået opholdstilladelse.

Derfor er Thulesen Dahls påståede bekymring for islamiseringen ren valgflæsk og vælgerbedrag.

Assens Kommune sparer fire millioner på, at de ældre kun får gjort rent hver femte uge: Bruger 34 millioner på kultur

ssa
Borgmesteren i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V).

Byrådet i Assens Kommune sparer fire millioner kroner ved at skære i ældreplejen. Det betyder blandt andet, at den 90-årige Esther Madsen nu kun får gjort rent hver femte uge.

De ældre i Assens Kommune får desuden længere imellem hjælp til toiletbesøg og rengøring. Samtidig har byrådet valgt at sløjfe gulvvask. I stedet kan borgere op til fem gange i ugen få tørret spild fra gulv og andre flader.
Besparelserne er vedtaget af et flertal bestående af Venstre, Konservative, Radikale og SF.

Borgmesteren i Assens hedder Søren Steen Andersen og er fra Venstre. Han påstår, at man ikke kan finde pengene andre steder. Sandheden er imidlertid, at Venstre-kommunen bruger hele 34 millioner kroner på kultur om året:

kultur

Tallene kan findes her på side 76-77.

Assens Kommune sparer altså fire millioner kroner om året på, at de ældre kun får gjort rent hver femte uge. Samtidig bruger man årligt seks millioner på Assens Musikskole og ni millioner på »andre kulturelle aktiviteter«.

Det indlysende ville jo være at spare på musikskolen og dermed sikre, at de ældre fik en værdig behandling. Men Venstre i Assens har tydeligvis en anden prioritering.

På en afdeling i Sønderborg er 13 ud af 15 læger udlændinge: De har bl.a. læst medicin i Somalia, Pakistan og Afghanistan

https://www.tvsyd.dk/files/styles/fixed_width_medium_2x/public/media/2016/49/arbejdsmiljoeet_skranter_paa_sygehus_soenderjylland.jpg
Sygehus Sønderjylland i Sønderborg

Udenlandske læger er nu i flertal på flere afdelinger på danske sygehuse. Det skriver DR.

I dag er cirka hver tiende læge i det danske sundhedsvæsen uddannet i udlandet. Udviklingen er gået stærkt, og forandringen kan især mærkes på mindre sygehuse langt fra universitetsbyerne.

Der findes ingen optælling, der viser, hvordan de udenlandske læger fordeler sig på landets sygehuse, men DR Dokumentar har lavet en rundringning. Den viser, at der på sygehusene i blandt andet Holstebro, Herning, Esbjerg, Aabenraa, Sønderborg og Rønne nu er mindst én afdeling, hvor udenlandske læger er i overtal.

Et eksempel er Neurologisk Afdeling i Sønderborg, hvor andelen af udenlandske læger er tårnhøj. 13 ud af de 15 speciallæger på afdelingen har en udenlandsk grunduddannelse. De har blandt andet læst medicin i Afghanistan, Litauen, Pakistan, Somalia og Sri Lanka.

Min kommentar:

Det er ufatteligt, at man accepterer medicin-uddannelser fra Afghanistan, Pakistan og Somalia. Kvaliteten på uddannelserne i disse tre lande er meget langt fra vestlig standard. At udenlandske læger er i flertal på flere sygehusafdelinger er alarmerende.
Det er endnu et bevis på, at Danmark lider voldsomt under den muslimske indvandring.

Galgenhumoristisk politibetjent: »Jeg har ikke tid til at snakke, jeg er bagud med henlæggelse af anmeldelser«

https://ksdha.files.wordpress.com/2018/12/fWdYlq__PDz_X4dxO3QX7Wtsmd0.jpg

Benny Bindslev er tidligere kriminalassistent og nuværende folketingskandidat for Nye Borgerlige. Han har skrevet følgende beretning om de store problemer i dansk politi:

Den stort anlagte omstrukturering af Dansk Politi, der skulle gøre politiet mere synligt, effektivt og fleksibelt, har i den grad svigtet. Aldrig før har politiet været så usynligt, ineffektivt og ufleksibelt.

Vi kan jo blot konstatere, at politiet i dag kun er en skygge, af det der var engang. Beredskabet har på landsplan siden 2011 til i dag mistet 2500 betjente, hvilket formentlig gør, at Fyn ikke kan få opfyldt sit bemandingsnormativ. Flere politikere siger med stolthed i stemmen, at der i år er ansat ca. 550 betjente mere i forhold til normalen. De glemmer bare at nævne de betjente, der forsvinder grundet pension, orlov eller andet arbejde. Så hvad er den egentlige stigning i landsnormativet?

Politiet er blevet en forretning, hvor økonomien er vigtigere end borgernes sikkerhed. Politiet har i dag ikke ressourcer og tid til at overholde deres forpligtigelser over for borgerne og rykke ud til hastende politimæssige opgaver. Meldingen fra politiet lyder som regel: “Vi har ingen ledige patruljer”. Den tryghedsskabende patruljering i nærområderne, vi kendte tidligere, er vel nærmest forsvundet. Det kan simpelthen ikke være meningen, at folk i et land som Danmark skal føle sig utrygge ved at færdes ude efter mørkets frembrud.

Efterforskning er næsten ikke eksisterende, og mange sager henlægges, straks de er skrevet. Som en kollega, med 12 års erfaring sagde til mig: “Jeg har ikke tid til at snakke, jeg er bagud med henlæggelse af anmeldelser” En anden kollega sagde: “Det bliver sværere at se sig selv i spejlet med den mangel på service, vi som politi efterhånden leverer”. Problemet er nemlig ikke et spørgsmål om dovenskab eller uduelighed, men om at få lov til at udføre et ordentligt traditionelt politiarbejde, der som tidligere tilfredsstillede borgernes behov og ikke som nu – politikernes.

Vores politikorps har efter Politireformen fjernet sig så langt væk fra borgerne, at det næsten ikke kan komme længere væk. Tiden er moden til et opgør med den ødelæggende politireform. Finde en ordentlig løsning, således at vi igen kan få et borgernært politi, der giver tryghed og sikkerhed i vores gader. Vi skal have genåbnet de gamle politistationer, ansætte flere politibetjente, end der går på pension eller forlader politistyrken. Det gør, at f.eks. Fyn kan få opfyldt sit bemandingsnormativ og derved får genskabt trygheden. Ledelsen i politistyrken skal bestå af kompetente, uddannede politifolk og ikke jurister og DJØF’ere, der ikke har en døjt forstand på politiarbejde.

Problemet er, at når topembedsmænd og politikerne får en ny ide, så skal den med alle midler gennemføres. Ingen har modet til at sige: “Vi tog fejl, det her duer ikke, vi må rulle projektet tilbage, indtil vi finder en bedre løsning”. Derfor tromler politireformen fremad ad et skævt spor. Tænk hvis nogen bare at gad og lytte og tænke rationelt.

Pædagogerne vil hjælpe migrantbørn: DF vil give pædagogerne ret til tidlig pension

https://jyllands-posten.dk/pictures/NICA_Billede__nonfree_/image/10137590/hlpti3/ALTERNATES/h-5_3/pas-paa-kristian-thulesen-dahl

Den faglige organisation for pædagogerne i Danmark hedder BUPL. På BUPL’s hjemmeside kan man læse følgende:

Sådan hjælper du flygtningebørn

Antallet af flygtninge er på verdensplan det største siden 2. verdenskrig, og et stigende antal flygtningebørn kommer til Danmark. Det er vigtigt, at der står pædagoger klar til at tage godt imod flygtninge­børnene i de danske institutioner. (…)

“Der er tale om mennesker, der har været på flugt i lang tid og har oplevet vold og krig. Derfor har de brug for at blive taget godt imod. Det kan pæda­gogerne. De er uddannede til at arbejde med udsatte børn og børn med særlige problemer eller behov,” siger næst­formand i BUPL Birgitte Conradsen.

BUPL vil altså tage imod de mange migrantbørn med åbne arme. Derfor bør indvandrerkritiske partier bekæmpe pædagogernes landsorganisation.
Dansk Folkeparti vil imidlertid belønne pædagogerne. DF-formand Kristian Thulesen Dahl udtaler til TV2 News, at han vil give pædagogerne ret til tidlig pension.

For DF gælder det tydeligvis om at skrabe så mange stemmer til sig som muligt. Også selvom det betyder, at man dermed giver store økonomiske fordele til personer og grupper, der ønsker at øge antallet af migranter i Danmark.

Pakistansk medlem af LTF udvises af Danmark for bestandigt: Hvorfor sker det ikke langt oftere?

hr

Højesteret har i dag besluttet, at pakistaneren Mir Zohaib Hussain, der har været medlem af indvandrerbanden LTF siden maj 2015, skal udvises af Danmark for bestandigt. Han er samtidig idømt tre år og seks måneders fængsel, blandt andet for et uprovokeret overfald på en tilfældig fængselsbetjent, der netop havde fået fri fra arbejde i Vestre Fængsel. Det skriver Ekstra Bladet.

Mir Zohaib Hussain er født og opvokset i Danmark, men Højesteret lægger til grund, at han har forudsætning for at etablere en tilværelse i Pakistan, hvis han udvises, selvom hans personlige og kulturelle bånd til Danmark er stærkere end til Pakistan.

Højesteret har samlet vurderet, at de ting, der taler for udvisning, ‘er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærkere tilknytning til Danmark og svagere tilknytning til Pakistan. Det bemærkes endvidere, at den del af hans familie, der bor i Danmark, vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham ved besøg i Pakistan og ved at kommunikere med ham via telefon og internet’.

Hvorfor sker det ikke langt oftere?

Det er konventionerne, der står i vejen for, at Danmark kan udvise flere kriminelle udlændinge. Et flertal i Folketinget har i årtier insisteret på, at konventionerne skal overholdes til punkt og prikke. Man overlader dermed fortolkningen af konventionerne – og dermed også beslutningskompetencen – til domstolene.
Derfor er derfor løgn, når politikerne påstår, at de ønsker udvise langt flere kriminelle udlændinge.

Her er et eksempel med Inger Støjberg, der fortæller, hvor glad hun er for konventionerne:

Støjberg: Bulgarien og Rumænien skal med i Schengen-samarbejdet

https://berlingske.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_x_large/image/8/81292/17288821-naser-khader-vil-politianmelde-lk-fra-folketingsudvalg.jpg

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) samt resten af regeringen støtter en udvidelse af Schengen-samarbejdet med optagelse af de to østeuropæiske EU-lande Bulgarien og Rumænien. Det skriver Jyllands-Posten.

Schengen-reglerne blev en del af EU-samarbejdet, da Amsterdamtraktaten trådte i kraft den 1. maj 1999.
Schengen-samarbejdet drejer sig først og fremmest om at fjerne grænsekontrollen ved de fælles grænser inden for Schengenområdet suppleret med fælles regler for passage af Schengenområdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsborgere.

Ifølge Jyllands-Posten er Dansk Folkeparti »rasende« over regeringens støtte til Bulgarien og Rumænien. Det vil øge risikoen for kriminalitet og migration at udvide Schengen med disse to lande, mener DF.

Min kommentar:

Som sædvanlig råber DF højt uden at gøre noget ved problemet. Sandheden er jo, at Thulesen Dahl og co. ønsker at komme i regering med Lars Løkke som statsminister. Sker det, kommer DF til at at æde hele pakken bestående af EU, Schengen, konventionerne og FN’s migrationspagt.

DF’s raseri er derfor rent skuespil, der skal tilfredsstille vælgerne inden valget.

Danmarks Indsamling 2019 sætter fokus på undertrykkelse af piger: Islam nævnes ikke med et eneste ord

dr

Lørdag bliver Danmarks Indsamling 2019 sendt direkte på DR1 fra kl. 19 og fem timer frem. Der sættes fokus på undertrykkelse af piger rundt omkring i verden med temaet »Styrk verdens piger«.

Det er sådan set et glimrende initiativ. Sagen er imidlertid den, at indsamlingen fuldstændig fortier, at islam er en stor del af problemet med overgreb på og undertrykkelse af piger. Hvis man klikker her og derefter på de enkelte artikler, kan man se, at islam overhovedet ikke bliver nævnt.

Mali, Niger, Bangladesh og Sierra Leone er de eneste muslimske lande, der omtales. Det forties imidlertid, at islam er den mest udbredte religion i disse fire lande, og at islam er den altovervejende årsag til pigeundertrykkelsen.

Danmarks Indsamling 2019 er organiseret af DR samt disse 12 organisationer:
PlanBørnefonden, CARE Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Red Barnet, Røde Kors, SOS Børnebyerne, Dansk Folkehjælp og UNICEF.

Ingen af disse dybt venstreorienterede institutioner ønsker at fortælle om problemerne med islam. I stedet fremstiller man det som om, at pigeundertrykkelse udelukkende skyldes mænd.

Elev blev tilsvinet af sine lærere, fordi han stemte på Nye Borgerlige ved skolevalget

4rI8MSaLmRmz9M_W

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, har skrevet følgende på Facebook:

En mor fortæller, at hendes søn under skolevalget er blevet udsat for udskamning fra sine lærere, fordi han stemte på Nye Borgerlige.
Den ene lærer omtalte os som ‘nynazistiske’, imens hun lavede ‘Hitler-overskæg’ med fingrene.

Jeg plejer at overhøre den form for udskamning.
Dels fordi den er historieforvridende og løgnagtig.
Dels fordi den typisk bunder i, at vores politiske modstandere er løbet tør for saglige argumenter.
Og dels fordi udskamningen oftest kommer fra mennesker, der har mindre mentalt overskud end resten af befolkningen.

Men når lærere på en dansk folkeskole går så vidt over for en elev, så er det tegn på, at der er brug for en historisk, politisk og ideologisk opdatering.

Nazisterne var nationalsocialister – Nye Borgerlige er borgerlige/konservative/ liberale.

Nazisterne gik ind for centralisme og planøkonomi – Nye Borgerlige går ind for markedsøkonomi og vil have decentraliseret magten og ansvaret, så den enkelte borger får større frihed og indflydelse.

Nazisterne ønskede et samlet Europa under tysk dominans – Nye Borgerlige vil have national selvbestemmelse og Danmark ud af EU.

Nazisterne ville lade staten opdrage børnene og kvinderne hjemmegående – Nye Borgerlige vil styrke familiens ret til selv at bestemme, hvordan man vil indrette sit familieliv.

Nazisterne allierede sig med muslimer og andre antizionister for at udrydde jøderne – Nye Borgerlige mener, at Europa og Danmark har et særligt ansvar for, at jøder ikke forfølges, og at staten Israels eksistens skal understøttes politisk.

Nazister ville have et korporativt samfund med arbejdsgiver og arbejdstager i samme forening, og arbejdsmarkedet styret af staten – Nye Borgerlige vil styrke ‘den danske model’ og ønsker fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, som bærer ansvaret for løn og arbejdsvilkår gennem forhandling og aftaler.

Nazister ønskede beskyttelsestold og selvforsyning i videst muligt omfang – Nye Borgerlige ønsker frihandel.

Nazister dyrkede renhed, race, blod og jord, økologi, afholdenhed og vegetarianisme – Nye Borgerlige ønsker at alle lever det liv, de har lyst til, så længe man ikke skader andre.

Nazisterne ønskede at skabe en ny verdensorden – Nye Borgerlige anerkender andre landes suveræne ret til at indrette sig i henhold til befolkningens ønsker og med respekt for deres kultur.

Nazister troede på en stærk fører i et gennemreguleret socialistisk samfund – Nye Borgerlige er overbeviste om, at den kapitalistiske, demokratiske retsstat med liberale frihedsrettigheder er det bedste samfund, historien kender.

Man kan vel ikke finde et dansk parti, der i sin politik ligger fjernere fra Nationalsocialismen, end Nye Borgerlige.

Når vi af nogle kulturradikale eller venstreorienterede bliver beskyldt for andet, beviser det kun, at de er fuldstændigt uvidende om historien.

Opdatering:

Mere om sagen her.