Pernille Vermund: Klimaloven rammer de lavtlønnede hårdest på pengepungen

pv

Rød blok, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en klimalov. Nye Borgerlige er ikke med i aftalen. Partiets formand, Pernille Vermund, forklarer grundene på Facebook:

KLIMALOVEN ER EN TRAGEDIE

Venstre, Konservative og DF har indgået en aftale med regeringen og venstrefløjen om, at Danmark de næste ti år skal reducere vores nationale udledning af drivhusgasser langt mere, end de lande vi handler med.

Når vi i Danmark skal reducere mere, så betyder det, at der er danske familier, danske virksomheder, danskere i det hele taget, som skal spændes hårdere for.
Det vil som altid, når man lægger en byrde ned over det danske samfund, være de mennesker, som har det sværest, der bliver ramt hårdest.

Det vil svække pengepungen mest for de lavestlønnede, når miljø- og klimaafgifterne stiger. Og det vil ramme familielivet hårdest for de ufaglærte, at arbejdspladser inden for eksempelvis produktions- og landbrugssektoren tvinges ud af landet, når planøkonomien rulles ud for at nå de nationale mål.

Venstrefløjens svar vil utvivlsomt være, at en øget belastning af de svagest stillede skal udlignes med endnu større omfordeling. Og med et massivt rødt flertal i Folketinget vil de tre største borgerlige partier således bakke op om en klimalov, som de kommende år vil blive brugt af venstrefløjen som løftestang for at indføre planøkonomi og socialistiske løsninger.

Skulle du nu sidde tilbage med den tanke, at det højere mål for klodens overlevelse helliger midlet, så må jeg skuffe. En 70% reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser vil ikke engang kunne måles i atmosfæren.

Klimaloven er ren populisme.
Den vil svække Danmark økonomisk uden, at reduktionen af drivhusgasser nogensinde vil måles i atmosfæren.

Og værst af alt – de tre største borgerlige partier har stirret sig så blinde på muligheden for at få flere klima-angste vælgere, at de nu bakker op om denne samfundsskadelige aftale.

Det er en tragedie. Intet mindre.

2 thoughts on “Pernille Vermund: Klimaloven rammer de lavtlønnede hårdest på pengepungen

  1. Henning Jensen 7. december 2019 / 09:53

    Hvis man virkelig ville noget godt for klimaet på længere sigt, så burde man straks begynde at forhindre jordens befolkning i at få flere børn end her er plads til at være.

    Like

  2. Ehm Christensen 7. december 2019 / 16:17

    Der skal gives kompensation til de lavestlønnede med en skattelettelse i bundfradraget. Alt andet vil være fuldstændig urimeligt !

    fre. 6. dec. 2019 kl. 23.27 skrev Kulturradikalisme Smadrer Danmark :

    > KSD posted: ” Rød blok, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har > indgået en aftale om en klimalov. Nye Borgerlige er ikke med i aftalen. > Partiets formand, Pernille Vermund, forklarer grundene på Facebook: > KLIMALOVEN ER EN TRAGEDIE Venstre, Konservative og DF h” >

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s