Mette Frederiksens løftebrud kan blive et mareridt: Ingen EU-lande vil støtte regeringens asylplan

https://ksdha.files.wordpress.com/2019/04/tes.jpg

Midt i valgkampen lovede Mette Frederiksen at indføre et stop for asyl. Se her. Det skulle ikke længere være muligt at få ophold i Danmark ved at møde op ved den danske grænse eller i Center Sandholm og søge asyl. I stedet ville Socialdemokratiet sende alle spontane asylansøgere til et center uden for Europa.

Efter valget trak hun så i land. EU skulle nu bakke op og godkende nye danske asylregler, før de kunne gennemføres. Dermed skulle Merkel, Macron og de resterende EU-ledere have vetoret over ændringer i Danmarks asylpolitik.

Nu må regeringen så indrømme, at ingen EU-lande vil støtte regeringens asylplan. EU-Kommissionen er ligeledes modstander. Det fortæller udlændingeminister Mattias Tesfaye til Berlingske. Han ser imidlertid »glasset som halvt fyldt« og vil lede videre efter samarbejdspartnere.

Min kommentar:

Mette Frederiksens valgløfte om asylstop blev forvandlet til et troskabsløfte til EU. Det er naturligvis et kæmpe løftebrud. Men i stedet for at erkende løftebruddet og komme videre, så insisterer regeringen på, at planen sagtens kan udføres.

Dermed vil regeringen hele tiden kunne udspørges om, hvordan det går med lovede asylstop. Og Mette Frederiksen og co. må gang på gang svare noget i denne retning:
»Der er lang vej igen.«

Det kan ende som et mareridt. Men det kræver selvfølgelig, at de borgerlige partier er flittige til at bide regeringen i haserne.

Mor i chok: Min astmaramte søn og hans fætter blev gennembanket af syv-otte indvandrere

https://ksdha.files.wordpress.com/2017/08/545155_1280_12800_168_0_2566_1604_2.jpg

En person ved navn Susan Arkin skriver følgende på Facebook:

JEG ER I CHOK!

En advarsel til alle forældre.

I lørdags var min søn sammen med sin fætter. De er begge 2 nogle meget søde drenge på 14 år, som aldrig har lavet ballade. Om eftermiddagen spørger de om de må tage til Fields for at gå i biografen. Jeg spørger om de ikke kan tage i City 2 i stedet, da vi bor tæt på, og jeg ikke er meget for at de færdes i København. Drengene insisterer, og de får lov at tage til Fields. Omkring klokken 21 ringer min søn til mig, da filmen er færdig og de skal til at tage hjem. Da jeg ikke har mulighed for at hente dem, skal de tage toget.

Ca. en halv time senere ringer min søn igen tror jeg, men det er ikke min søn, det er en mand fra Københavns Politi! 1000 tanker når at flyve rundt i hovedet på mig, inden han når at fortælle hvorfor han ringer! Min søn og hans fætter er blevet overfaldet af 7-8 indvandrerdrenge ved metrostationen i Fields. De var kommet mod min søn og fætter med en kniv, hvorpå drengene prøver at løbe væk fra dem. Min søn har astma og kan derfor desværre ikke løbe så langt, så han er nødt til at stoppe, og dette resulterer i at han får flere slag i hovedet. Hans fætter er også stoppet, og forsøger at skubbe drengene væk fra min søn, og får også selv et slag i ansigtet.

Jeg er simpelthen i chok! Det er drenge i alderen 13-16 år. Jeg ved ikke om det er dem eller deres forældre der burde have et ordentligt lag tæsk… Og til alle de voksne mennesker som så det ske, men intet gjorde, I skulle fandme skamme jer!

Min værste frygt blev desværre til virkelighed, og jeg blev bekræftet i at man ikke kan lade sine børn færdes frit i dette land😪

Del meget gerne, så andre forældre kan blive advaret. Og måske de forældre der bare bliver ved med at få børn uden at ane, hvad de foretager sig, skulle til at vågne lidt op!

Muslimsk terrortrussel mod Danmark: Mindst én af gerningsmændene er asylansøger

https://asset.dr.dk/imagescaler/?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Farticle%2F2015%2F09%2F09%2F20150909-183451-l_max.jpg&scaleAfter=crop&quality=70&w=1100&h=619

Politiet gennemførte i onsdags en aktion på grund af mistanke om, at et terrorangreb mod Danmark med et »militant, islamistisk motiv« var ved at blive forberedt. 21 personer blev anholdt.

Nu viser det sig, at mindst én af gerningsmændene er asylansøger. Ritzau skriver således:

En mand, der blev løsladt i terrorsagen fredag, blev efter ti timer anholdt igen for at opgive falsk navn. (…)

Af sigtelsen fremgår det, at manden har søgt asyl i Danmark. Det fremgår ikke, hvorvidt manden har fået asyl i Danmark, afslag eller har en verserende sag.

Af sigtelsen fremgår det, at han fra oktober 2015 til september 2018 skal have givet urigtige oplysninger om sin asylsag. Desuden skal han have undladt at møde op på et asylcenter, hvor han skulle møde.

Min kommentar:

Det viser endnu en gang, hvor farligt det er at have åbne grænser.

Og jo, vi har faktisk åbne grænser i Danmark. Alle har ret til at søge asyl her i landet. Får man afslag på sin asylansøgning, så bliver man ikke spærret inde. Man får i stedet ophold på et center, hvorfra man frit kan bevæge sig rundt i det danske samfund. Har man børn, får man oven i købet en gratis bolig uden hegn omkring.

Nu er der så mindst en person i den store terrorsag, der har benyttet asylreglerne og de deraf følgende åbne grænser til at planlægge et terrorangreb på dansk grund.

Zenia Stampe var tavs om muslimsk terrortrussel mod Danmark: Nu ønsker hun hårdere straf til Mette Thiesen

https://berlingske.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_x_large/image/1/12404/16424119-public-service-udvalget-holder-temamde.jpg

Politiet gennemførte i onsdags en aktion på grund af mistanke om, at et terrorangreb med et »militant, islamistisk motiv« var ved at blive forberedt. 20 personer blev anholdt.

De Radikales Zenia Stampe har været fuldkommen tavs angående denne muslimske terrortrussel mod Danmark. Hun har til gengæld haft tid til at udtale sig om sagen mod Nye Borgerliges Mette Thiesen.

Mette Thiesen kaldte fitnessinstruktøren Mahmoud Loubani for »terrorist-sympatisør«. Hun er nu blevet dømt for ærekrænkende udsagn, hvorfor hun skal betale 15.000 kroner i erstatning samt sagens omkostninger. Men derudover er hun blevet frifundet for straf.

Det har fået Zenia Stampe til at skrive følgende på Facebook:

I nogle tilfælde kunne man godt ønske sig hårdere straffe.

Regeringen efter terroraktion: Vi skal fortsætte, som vi plejer – inkl. de åbne grænser

jjj

Politiet har gennemført en aktion på grund af mistanke om, at et terrorangreb med et »militant, islamistisk motiv« var ved at blive forberedt. 20 personer er anholdt.
Justitsminister Nick Hækkerup udtaler følgende:

Vi skal ikke lade vores liv ændre af de mørke kræfter, som vil os det ondt.
Vi skal leve præcis, som vi plejer. Og så skal vi vide og trøste os med, at politiet og Politiets Efterretningstjeneste passer på os.

Min kommentar:

Vi skal altså fortsætte, som vi plejer. Intet skal ændres. Heller ikke de åbne grænser.

Og jo, vi har faktisk åbne grænser i Danmark. Alle har ret til at søge asyl her i landet. Får man afslag på sin asylansøgning, så bliver man ikke spærret inde. Man får i stedet ophold på et center, hvorfra man frit kan bevæge sig rundt i det danske samfund. Har man børn, får man oven i købet en gratis bolig uden hegn omkring.

De eneste, der gerne må ændre deres levevis, er politikerne i Folketinget. De har terrorsikret Christiansborg for 45 millioner kroner. Samtidig har toppolitikerne fået deres egne livvagter.

Som politiker er det derfor nemt at sove roligt.

Nyt muslimsk bederum på Rigshospitalet: Danish Muslim Aid har bidraget økonomisk

bederum
Det nye muslimske bederum tages i brug.

Danish Muslim Aid kalder sig selv for en »non-politisk nødhjælpsorganisation«. Der er dog ikke meget nødhjælp over deres aktioner.

Sidste år opfordrede de i en musikvideo til at betale islamisk skat (zakat). Nu har de sørget for, at der er kommet et nyt muslimsk bederum på Rigshospitalet, der afløser det tidligere bederum fra 2006. Danish Muslim Aid skriver følgende på Facebook:

Det emmer af åndelighed! Vi er til indvielse af det nye muslimske bederum på Rigshospitalet, støttet af DM-Aid. Det ligger lige overfor kirkerummet i fløj 5. Det signalerer mangfoldighed og respekt for behovet for fordybelse og bøn når livet er både svært og når der er behov for at sige tak til sin Skaber.

Det er et vidunderligt rum. Arkitekten Mona Ghanem har kombineret den nordiske enkelhed med den islamiske kalligrafi på smukkeste vis.

Tak til Naveed Baig, hospitalsimam, for at tage initiativet og for det gode samarbejde. Og tusind tak til ægteparret, som har været hoveddonor. Må Allah belønne og velsigne jer alle og alle dem, som bruger bederummet 🤲❤️

Københavns Vestegn: Pakistansk mand voldtog sin kone sammen med sin mor

https://ksdha.files.wordpress.com/2018/11/fff.jpg

En grotesk voldtægtssag i en pakistansk familie har udspillet sig i Albertslund på Københavns Vestegn. Ritzau skriver følgende:

Anklagemyndigheden har tirsdag fået varetægtsfængslet en 43-årig mand og hans 66-årige mor i foreløbig fire uger i en sag om voldtægt. Offeret er mandens kone.

Hos Københavns Vestegns Politi oplyser kommunikationsmedarbejder Claus Buhr, at familien stammer fra Pakistan.

Selve voldtægten skulle være begået af manden, mens hans mor angiveligt har medvirket til voldtægten ved at tilbageholde kvinden. (…)

Det er endnu uklart, hvorvidt der er tale om et enkeltstående tilfælde af voldtægt, eller om det er noget, som har stået på gennem længere tid. Overgrebene er sket i Albertslund.

Opdatering:

Den pakistanske mand er også sigtet for incest mod sin toårige datter.

Den danske fagbevægelse vil have lønstigninger på 30 procent: Har idiotiet ingen grænser?

https://www.3f.dk/~/media/lokalafdelinger/private/webmaster/ikoner/hovedsite%20sociale%20medier.ashx

Fagforeningen 3F mener, at de kommende overenskomstforhandlinger skal give en gevaldig stigning i lønnen i bunden. Mindstelønnen i byggeriet er i dag 125 kr. i timen, og den vil 3F gerne have hævet med 20 kr. til 40 kr. Det skriver Berlingske.

40 kr. mere i timen svarer til en lønstigning på 32 procent.

Min kommentar:

Jeg ved godt, at det er et forhandlingsudspil i et langt overenskomstforløb, men jeg vil alligevel stille spørgsmålet: Har idiotiet ingen grænser i den røde fagbevægelse?

Når man spiller ud med lønstigninger på over 30 procent, så bliver man ikke betragtet som en hård og snedig forhandler. Man bliver derimod betragtet som idiot af modparten hos arbejdsgiverne.

Det Islamiske Trossamfund: Det er forbudt for muslimer at fejre jul – Forskere fortæller danskerne det modsatte

jj

I denne artikel i Weekendavisen påstår to forskere – Caroline Nyvang og Iram Khawaja – at muslimerne i Danmark ikke vil afskaffe julen. Iram Khawaja udtaler endda følgende:

Der er jo rigtig mange herboende muslimer, som laver julepynt, har børn, der går i luciaoptog, fejrer jul og giver julegaver.

Sandheden er imidlertid, at det er forbudt for muslimer at fejre jul. IslamGuide.dk, der ejes af Det Islamiske Trossamfund, skriver således:

I Allah’s Navn.
Det er på ingen måder tilladt at fejre fødselsdag, jul eller fastelavn for en muslim.

Min kommentar:

Igen lyver medier og »eksperter« for at stille islam og muslimer i et bedre lys. Løgnene bliver desuden værre og værre.