Under den første migrantkrise i 2015-2016 havde Grækenland en ekstremt venstreorienteret regering (Syriza).
Nu har landet en konservativ regering, der indtil videre har stoppet den nye migrantbølge, som Tyrkiet har sendt mod Grækenland.
Min kommentar:
Inden længe kommer den græske regering efter al sandsynlighed under pres fra mange sider. Jeg gætter på følgende scenarie:
- Den indenlandske venstreorienterede opposition og dens tilhængere i de græske medier vil påstå, at politiet og militæret er alt for hårde ved migranterne.
- De store vestlige medier vil ligeledes hævde, at migranterne bliver mishandlet.
- Der vil opstå store lejre ved den græsk/tyrkiske grænse. De vil hurtigt blive uhumske og sygdomsplagede, hvilket medierne vil give Grækenland skylden for.
- Merkel og EU vil på baggrund af mediernes beretninger forlange, at den græske regering opfører sig humanistisk og åbner grænsen.
- FN og diverse nødhjælpsorganisationer vil fordømme Grækenland.
Den græske regering kan næppe modstå et så massivt pres særligt længe. Derfor er det mest sandsynlige, at grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland på et tidspunkt bliver åbnet for migranterne.