Tesfaye: Vi betaler for muslimske familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i kulturelle fængsler

https://berlingske.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_x_large/image/125/1258144/23338991-.jpg

Social kontrol har en massiv indvirken på, hvor mange ledige indvandrerkvinder i København, der kommer i job.
Manden, familien eller omgangskredsen presser kvinder til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og sige nej til job eller praktikforløb på arbejdspladser, hvor der arbejder mænd.

Det viser en ny rapport, som forskningsvirksomheden Als Research har lavet for Københavns Kommune.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler følgende til Berlingske:

Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler. Vi render rundt og betaler til familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i den slags fængsler, og vi får ikke ligestilling, før kvinderne forsørger sig selv. Før kan de ikke smække med døren, gå fra manden og sige nej til disse middelalderlige forestillinger om, hvordan familien fungerer.

Min kommentar:

Tesfaye puster sig op og siger reelt dette: Vi betaler for muslimske familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i kulturelle fængsler.

Sagen er imidlertid den, at den socialdemokratiske regering har givet de arbejdsløse muslimske familier flere penge. Modtagere af integrationsydelsen får nu 700 kroner ekstra per barn om måneden. Par ramt af kontanthjælpsloftet får 550 kroner ekstra per barn om måneden. Der skal ikke betales skat af de ekstra penge.

Som sædvanlig hykler regeringen voldsomt på udlændingeområdet.

10 thoughts on “Tesfaye: Vi betaler for muslimske familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i kulturelle fængsler

  1. Erhvervsøkonom Ole K. Ersgaard MDM, PD 19. februar 2020 / 10:12

    Konstatering er godt. Men ikke godt nok.
    For det er jo gjort af den ene regering/minister osv. gennem de seneste 20-30 år.
    Gang på gang.

    Men det løser ikke problemkomplekset.
    Fordi den nødvendige handling er udeblevet. Der mangler politisk lederskab.

    Da der er kendskab til problemkomplekset, og det er endda blevet dokumenteret, dokumenteret og dokumenteret kan den manglende løsning derfor kun skyldes:

    1)Det ønske ikke løst

    2) Berøringsangst

    Ad 1: Det opfattes som en alternativ form for Ulands-bistand. Og det føles godt for “giverne”?

    Ad 2: Problemet erkendes, men “de politiske korrekte” tillader ikke, at røre ved det. Sæt nu de nødvendige tiltag kunne medføre, at “de” blev kaldt “racister” eller det, der var værre af “vennerne”.

    Og langt, langt hovedparten af vælgerne har (tilsyneladende) endnu ikke opdaget svigtet.
    For når man stemmer på det samme – får man logisk nok mere af det samme.

    Like

  2. Erhvervsøkonom Ole K. Ersgaard MDM, PD 19. februar 2020 / 10:38

    76.773 indvandrere uden for arbejdsmarkedet!
    – tænk hvad det koster og kommer til at koste!

    *“Rettes fokus mod kønsfordelingen blandt 25-64-årige indvandrere, der var
    permanent uden beskæftigelse, ses det at kvinder generelt er overrepræsenterede.

    Blandt indvandrere med mindre end fem års opholdstid udgjorde kvinder 64 pct. af alle indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse.

    Samme billede gør sig gældende blandt indvandrere, der har opholdt sig i landet mellem fem og ti år og i mere end ti år.

    Samlet set var der 46.466 kvindelige indvandrere og 30.307 mandlige indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden.”
    ((2016-18)(*Citat s. 56/kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark, 2019).

    Vestlige lande: Alle EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.
    Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. (Kilde: Statistiske definitioner – Det Nationale Integrationsbarometer).

    Men der er meget stor forskel på beskæftigelsesfrekvensen blandt personer fra kategorien Ikke vestlige lande.

    Beskæftigelsesfrekvens for 30-64 årige Mænd (procent)/Kvinder (procent)/Ialt (procent) er for de laveste:

    Somalia 44/31/38
    Libanon* 48/28/39 (*inkl. statsløse palæstinensere)
    Syrien 55/18/39
    Irak 46/33/40
    Afghanistan 62/35/49

    Under halvdelen af personerne er samlet set for det enkelte land i regulær beskæftigelse.

    Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for tilsvarende gruppe for:

    Kina 71/66/68
    Vietnam 72/66/69
    Indien 81/51/69
    Filippinerne 78/70/71
    Thailand 71/74/74

    For personer med dansk el. eksempelvis nederlandsk oprindelse er den for tilsvarende gruppe:

    Dansk 84/79/82
    Nederland 86/75/82

    Det er tankevækkende, at det er personer fra muslimske oprindelseslande, der ligger lavest i beskæftigelsesfrekvens.

    Og hvorfor mon?

    Like

  3. Erhvervsøkonom Ole K. Ersgaard MDM, PD 19. februar 2020 / 10:42

    Værdien af den rigtige indvandring forstod magthaverne for mere end 500 år siden!

    Chr. d. II inviterede i 1515 jo 184 familier fra Nederlandene til at opdyrke det frugtbare Amager.

    De besad en særlig ekspertise i grøntsagsproduktion, som der var behov for.

    Som et kuriosum er indvandrere fra Nederlandene, dem, der har den højeste beskæftigelsesfrekvens sammen med etniske danskere. (jf. ovenfor).

    Indvandring er kun et gode for samfundet, når den er baseret på personer, der kan og vil bidrage med deres arbejdskraft. Og der er behov for den.

    Like

  4. Ehm Christensen 19. februar 2020 / 12:18

    Det er jo ikke noget nyt at muslimske kvinder ikke må arbejde sammen med mænd, og at de bliver kontrolleret og faktisk ikke bestemmer noget som helst udenfor hjemmet. Derfor skal kontanthjælpen også tages fra dem, for de er ikke klar til arbejdsmarkedet, emsige taler et nogenlunde dansk.De der Ole vil på skole, eller uddannelse, skal slet ikke have noget. Børnepengene der udbetales skattefrit – går de så til børnene?

    ons. 19. feb. 2020 kl. 09.22 skrev Kulturradikalisme Smadrer Danmark :

    > KSD posted: ” Social kontrol har en massiv indvirken på, hvor mange ledige > indvandrerkvinder i København, der kommer i job. Manden, familien eller > omgangskredsen presser kvinder til ikke at stå til rådighed for > arbejdsmarkedet og sige nej til job eller praktikforløb ” >

    Like

    • Erhvervsøkonom Ole K. Ersgaard MDM, PD 20. februar 2020 / 10:52

      Netop.
      Den kulturelle praksis (i visse muslimske miljøer) rulles imponerende ud i bogen – Skyggedanseren af Sara Omar.

      Like

  5. Henning Jensen 19. februar 2020 / 18:36

    Mattias Tesfayes mener at ”Vi render rundt og betaler til familier, der kunne forsørge sig selv ”. Men med hvad, og hvor, har han tænkt sig at de skal arbejde?
    Hvis han forestiller sig at det offentlige skal ansætte dem, så bliver det jo ligeså dyrt for samfundet, for så er det jo blot en anden kasse der betaler.
    Er det så ikke bedre at lade dem fortsætte med at gå hjemme som nu?

    Like

  6. Torsten K 19. februar 2020 / 18:51

    Det er vel i længden billigere at forsørge dem end at skulle betale for det de kan ødelægge på div. arbejdspladser.

    Like

  7. Den Nervøse 19. februar 2020 / 22:53

    Hvis de kan forsørge sig selv, men vælger at vi andre skal betale! Så er vi blevet dhimmier og vores skat må betragtes som Zjizya!

    Jeg kan egentligt ikke se det er så svært, hvis de kan men ikke vil, så må pengekassen smækkes i!

    Like

  8. Erhvervsøkonom Ole K. Ersgaard MDM, PD 20. februar 2020 / 10:39

    Kulturel praksis versus dansk naivitet (praktiseret gennem adskillige år af forskellige regeringer) taler sit eget tydelige sprog.

    Hvis problemet reelt var ønsket løst fra politisk side, ville det være blevet løst/reduceret væsentligt. for længe siden.

    Hvordan kunne det – det, vil de politisk korrekte givetvis spørge om!

    Lad mig give et eksempel:

    Hvis den enkelte havde modtaget et konkret jobtilbud – (i øvrigt uden hensyntagen til religiøse/kulturelle særkrav) – og vedkommende fravalgte det (eller stoppede/fratrådte) – blev ALLE offentlige tilskud stoppet med omgående virkning i 5 år til den pågældende husstand.
    (Og efter 5 år blev processen gentaget).

    Naturligvis kunne den pågældende sige nej tak til jobtilbuddet og finde sig selv et regulært job.
    Men mon ikke rengøringsjob med start kl. 04.00; el. servering af spiritus, svinekødsprodukter etc. i en café, pakning/distribution af tryksager, medarbejder i supermarkedet etc. ville kunne accepteres?

    For det ville jo være et spørgsmål om penge el. opretholdelse af en kulturel praksis i den enkelte familie. (En netop publiceret undersøgelse i Berlingske viser jo, at kvinderne GERNE VIL ARBEJDE, men det er deres mænd, der forhindrer det)!
    Mon ikke hovedparten så ville vælge jobtilbuddet (og fastholde det)?

    Jamen, det tillader loven jo ikke vil en af de politisk korrekte givetvis hævde! Tja, så lav loven om. Få den tilpasset til behovet.

    Like

  9. Allan Gorm Larsen. 20. februar 2020 / 14:50

    Som sædvanligt er regeringen på vildveje. Hvornår forstår politikerne at muslimske familier ikke skal have særbehandling på dette område, fremfor danskere. Alt andet vil kun skabe splid og spektakel.

    Like

Skriv et svar til Erhvervsøkonom Ole K. Ersgaard MDM, PD Annuller svar