Morten Messerschmidt: Vi skal ikke stille ultimative krav til Jakob Ellemann angående udlændingepolitikken

https://berlingske.bmcdn.dk/media/cache/resolve/teaser_image_vertical/image/122/1228835/23273285-valg2019bm.jpg

DF’s Morten Messerschmidt fortsætter i Dansk Folkepartis partiavis »ditoverblik.dk« det angreb på Nye Borgerlige, som han i sidste uge startede i Folketingssalen. Citat fra artiklen:

“Det må efterhånden være klart, at Nye Borgerliges udlændingepolitik er bluff. De siger det samme som Dansk Folkeparti har sagt i 25 år. Den eneste forskel er, at de stiller ultimative krav, som de med sikkerhed får nul procent gennemført af. De stikker altså folk blår i øjnene, for de kan jo ikke levere varen,” siger Morten Messerschmidt.

Min kommentar:

Morten Messerschmidt er altså modstander af at stille ultimative krav. Derfor er han i sagens natur også imod at stille ultimative krav til Jakob Ellemann-Jensen angående udlændingepolitikken, hvis Ellemann bliver statsminister.

Dermed vil Messerschmidt genoptage den politik, som DF førte, da Lars Løkke Rasmussen var regeringsleder: Der blev ikke stillet ultimative krav, og det medførte omtrent 100.000 ekstra ikke-vestlige personer i Danmark.

Men det nævner Messerschmidt naturligvis ikke.

Tayeb Si M’rabet blev udvist tre gange, men kom alligevel til Danmark for at begå røveri og nedbrænde busser

Tayeb Si M'rabet

Medierne kalder ham for »franskmand«.
Det drejer sig imidlertid om Tayeb Si M’rabet, der stammer fra Algeriet. I 2012 fik han en dom på ti års fængsel og udvisning for bestandig. Det var tredje gang, at Tayeb Si M’Rabet blev udvist af Danmark. Han blev dømt som bagmanden bag et af danmarkshistoriens største røverier, der gav et udbytte på 62 millioner kroner.

Trods udvisningerne kom han tilbage til Danmark. Sidste efterår var han i fuld gang med at planlægge endnu et spektakulært røveri i Taastrup.

M’rabet og fire andre mænd er nu blevet tiltalt for at planlægge et røveri, hvor de ville anskaffe sig sprængstoffer og entreprenørmaskiner. De planlagde også, hvordan brændende busser kunne forsinke politiet.

Det er endnu uvist, hvornår sagen kommer for retten.

Tyrker voldtog flere gange en dement 91-årig kvinde: Undgik udvisning af Danmark

https://jyllands-posten.dk/pictures/NICA_Billede__free_/article4974657.ece/ALTERNATES/f_a-s/OK-Retten-i-Odense

En 42-årig mand udnyttede en 91-årig plejehjemsbeboers svært demente tilstand til at voldtage hende mindst tre gange. Ekstra Bladet har tidligere fortalt, at voldtægtsmanden har tyrkisk baggrund.

Tyrkeren blev fundet skyldig i november sidste år for forholdene, der blev begået i løbet af foråret 2019 i kvindens bolig og på det plejehjem i Odense, hvor hun boede. Men fordi han under retssagen pludselig fortalte, at han indimellem hørte stemmer, besluttede retsformanden, at der skulle udarbejdes en mentalerklæring.

Nu er dommen endelig fældet. Tyrkeren blev idømt en behandlingsdom med tilsyn af Kriminalforsorgen. Han undgik desuden at blive udvist af Danmark.
Den 42-årige modtog dommen.

Opdatering:

Ifølge Uriasposten hedder den dømte voldtægtsmand Özgür Arslan. Han er en kurdisk kommunist, der er kendt i det venstreradikale miljø i Odense. Han demonstrerer sammen med ‘Racismefri By – Odense for Mangfoldighed’ og er som musiker ofte en del af underholdningen ved arrangementer i regi af kurdiske foreninger, Venligboerne eller Integrationsråd.

Venstre, Konservative, DF og LA har nu alle sagt ja til klimaskatter

skat

Et stort politisk flertal har natten til mandag sagt ja til CO2-afgifter.
Bag aftalen står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, De Radikale, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet. Det eneste parti, der har sagt nej, er Nye Borgerlige.

Parterne er enige om, at CO2-beskatning bør være et afgørende instrument til at indfri målsætningen om reduktionen på de 70 procent, som klimaloven foreskriver. Derfor har de nu givet håndslag på, at der bør gennemgøres en grøn skattereform, der skal være en af hovedmotorerne i målet om reduktionen. Partierne siger, at det kan gøres, uden hverken borgere eller virksomheder skal betale mere i skat.

Min kommentar:

Det her kommer til at ramme helt almindelige danskere.
Det siger sig selv, at når man indfører klimaskatter, så vil der være nogle, der kommer til at betale mere i skat.

Venstre, Konservative, DF og LA og er imidlertid gået sammen med de røde partier om at lyve for danskerne. Man påstår, at ingen kommer til betale mere. Man vil imidlertid ikke fortælle, hvordan CO2-afgifterne skal indføres. Den del er sparket til hjørne.

Der er dog næppe tvivl om, at danskere, der ejer en benzin- eller dieselbil, vil blive straffet hårdt økonomisk.
I begyndelsen af 2019 kørte der 2,59 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,4 pct. kørte på fossile brændsler. Det betyder sandsynligvis, at ejerne af 2,57 mio. biler straffes med højere skatter og afgifter.

Det bliver dermed endnu dyrere at være bilejer.

Indvandrer slap med bøde for at onanere foran børn i svømmehal: Undgik også udvisning af Danmark

https://img.nordjyske.dk/s3/nj-prod-public-images/nm5grxnGNuqh3r3AwCmJKJanRrg.jpg?w=960&h=540&scale=both&mode=crop

En 56-årig indvandrer blev i november så pirret af badende børns tilstedeværelse i Slagelse Svømmehal, at han begyndte at onanere foran dem. Det skriver sn.dk.

Flere besøgende fik ifølge Retten i Næstved krænket deres blufærdighed, da manden gned sin penis, således at han fik rejsning.

Indvandreren slap med en bøde på 7.500 kroner. Han undgik også at blive udvist af Danmark.

Ellemann: Jeg vil indføre klimaskatter, men ingen kommer til at betale mere i skat

https://finanswatch.dk/Billeder/article11534584.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc76ji2swse1vf38qh40u.jpg

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, fortæller til Berlingske, at han sammen med De Radikale vil indføre CO2-afgifter.
Men ifølge Ellemann kommer disse nye klimaskatter ikke til at betyde, at virksomheder og privatpersoner kommer til at betale mere i skat.

De kan jo bare skifte til nogle mere klimavenlige produkter, siger V-formanden. Danskerne skal bare udskifte deres biler, deres oliefyr og deres utætte vinduer. Citat fra Berlingskes artikel:

Men anerkender du, at der kan være enkelte ting, der går hen og bliver dyrere, når man laver om på systemet?

»Jeg anerkender, at hvis du bor i et stort, utæt hus, hvor du nægter at tætne dine vinduer, og du har et oliefyr, og du kører rundt i fire Hummere, så vil det blive dyrere at være dig, men du har så også muligheden for at gøre noget ved det.
Det er dét, der er vigtigt – at give tiden og muligheden for at lave den omstilling,« siger Jakob Ellemann-Jensen, der ikke vil lægge sig fast på, hvor stor afgiften skal være.

Min kommentar:

Hvor dum tror Ellemann, at de borgerlige vælgere er?
Det vil koste enorme summer, hvis danskerne skal udskifte både deres biler og deres oliefyr. Og hvis de nægter, så straffes de med højere skatter og afgifter.

Det er muligt, at Venstre kan få fat i nogle røde vælgere med denne udmelding. Til gengæld må man håbe, at Nye Borgerlige og Liberal Alliance – der som de to eneste partier ikke har sagt ja til klimavanviddet – overtager mange af Venstres borgerligt sindede tilhængere.

Regeringen, Venstre og DF giver ledige 21.000 om måneden for at tage en erhvervsuddannelse

21.000

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har indgået en aftale om at give dagpengemodtagere flere penge, hvis de påbegynder en erhvervsuddannelse. Det skriver Berlingske.

Aftalen betyder, at ledige ufaglærte og faglærte over 30 år får adgang til at opkvalificere sig på 110 procent af dagpengesatsen frem til udgangen af 2021. Kravet er, at man tager en erhvervsuddannelse inden for et område, hvor der er gode jobmuligheder – eksempelvis konditor, elektriker eller smed.

Løftet vil svare til omkring 20.900 kroner om måneden i dagpenge før skat. I dag er dagpengesatsen på omkring 19.000 kroner.

I Berlingske fortæller tænketanken Cepos, at det for visse personer ikke længere vil kunne betale sig at tage et lavtlønsarbejde.

For eksempel vil det for en enlig med børn direkte føre til et lavere rådighedsbeløb på 500 kroner om måneden at tage et job til 130 kroner i timen som for eksempel kasseassistent i et supermarked frem for at uddanne sig på forhøjede dagpenge.
Tænketankens cheføkonom, Mads Lundby Hansen, udtaler:

En enlig forsørger risikerer altså at blive fattigere ved at stå tidligt op hver morgen til et job i et supermarked frem for at være på dagpenge. Det vil trække nogle ind i uddannelsessystemet, som ikke vil fuldføre uddannelsen, men alene vil få en længere dagpengeperiode på en højere ydelse.

Min kommentar:

Det er åbenlyst, at denne ordning vil misbrugt. Man skal blot være indskrevet på en erhvervsuddannelse for at få 21.000 kroner om måneden. Der er formentlig mange ledige muslimske migranter, der vil benytte sig af dette slagtilbud.

Ikke-vestlige personer udgjorde i 2018 ca. otte procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder, men udgjorde 13 procent af dagpengemodtagerne. Under coronakrisen er det især ikke-vestlige indvandrere, der har mistet deres job. Derfor er de nu i endnu højere grad overrepræsenteret blandt dagpengemodtagerne.

Det er ufatteligt, at Venstre og DF har sagt ja den aftale.

Mette Frederiksen: Det ville have været »fuldstændig vildt« ikke at give 1.000 kroner til ledige ikke-vestlige personer

https://free-cdn.tv2i.dk/users/editorial/images/de30ff3e-de51-4c74-a324-b48d1f536384.jpg?t%5B%5D=tv2cropping%3Awidth%3D960%2Cheight%3D540&publicKey=cms-ro&accessToken=56b88fb5ef73a5290728f64cc05c1f11d6b81d6aeda1e1b6b4b856ed8103b142

Et stort flertal i Folketinget – herunder regeringen og Venstre – har besluttet, at alle personer på overførselsindkomst får et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kroner. Arbejdsløse migranter på kontanthjælp og hjemrejseydelse får præcis det samme beløb som f.eks. folkepensionisterne.
Kun Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance sagde nej til aftalen.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, spurgte i Folketinget statsminister Mette Frederiksen, hvorfor ledige ikke-vestlige personer skal have 1.000 kroner. Mette Frederiksen svarede, at det ville have været »fuldstændig vildt« ikke at give flere penge til migranterne.

Hele meningsudvekslingen kan ses på YouTube. Se det vigtigste her:

Den danske regering reklamerer med rabat på rejser fra Pakistan: Nu er 18 corona-smittede landet i Danmark

https://images.sn.dk/43/1388143_1100_3150_17_0_965_667_2.jpg

Udenrigsministeriet – og dermed den danske regering – har i et stykke tid reklameret med ti procents rabat på rejser fra Pakistan til Danmark. Den 21. juni står der stadig følgende på Udenrigsministeriets hjemmeside:

Flyv hjem via Doha med direkte forbindelse til København: Book online på Qatar Airways Flight Booking. Book Qatar Airways gennem dette link og de lover op til 10 pct rabat.

Nu er det så kommet frem, at 18 personer, der har været om bord på det samme fly fra Pakistan til København, er konstateret smittet med coronavirus. Det skriver TV 2.

Min kommentar:

Det er fuldstændig vanvittigt, at den danske regering reklamerer med rabat på rejser fra Pakistan til Danmark. Det pakistanske sundhedsvæsen er ved at bryde sammen, fordi antallet af indlagte med coronavirus er eksploderet. Den 16. juni registrerede Pakistan det højeste antal daglige døde med et antal på 111.

Men det bekymrer åbenbart ikke Mette Frederiksen og co. Det er vigtigere at hente pakistanere til Danmark med rabatpriser.

Artiklen er opdateret den 21. juni.

Politisk kommentator: I sagen om Black Lives Matter står Ellemann tættere på De Radikale end på DF og Nye Borgerlige

https://jyllands-posten.dk/pictures/image/11902927/mylohp/ALTERNATES/h-5_3/folketingets-aabning

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, skriver, at den danske udgave af Black Lives Matter-demonstrationerne har fået et ekstremt islæt. Han har desuden følgende analyse af Jakob Ellemann-Jensens ageren:

Mens regeringen har holdt en lav profil i forhold til Black Lives Matter, markerede Venstre-leder Jakob Ellemann-Jensen sig overraskende markant om racisme i Danmark, da han deltog i Altingets politiske sommermøde.

Ellemann anser racisme som et alvorligt problem i Danmark, og han afholdt sig fra at gå i clinch med den danske udgave af bevægelsen, der råber slagord om at bure Venstres næstformand, Inger Støjberg, inde. Udtalelserne understregede, at Ellemann i denne sag står tættere på Radikale end på Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Min kommentar:

Det er opmuntrende, at en enkelt af de politiske kommentatorer tør sige, hvad de fleste borgerlige har vidst længe: Når det drejer sig om værdi- og udlændingepolitik, så er Jakob Ellemann næsten altid enig med Morten Østergaard.

Det er til gengæld trist, at Venstre stadig er større end DF og Nye Borgerlige tilsammen. Man må håbe, at der kommer flere sandheder frem om Jakob Ellemann i de landsdækkende medier