Højskolesangbogen: Ud med »Danmark«, ind med ramadanen

ram

Shu-bi-duas sang »Danmark« indeholder følgende vers:

Der findes andre mennesker end dem der er danske
De bor i huler og slås hele dagen
Det har vi lige godt aldrig nogensinde gjort
De varme lande er noget lort

Facebook-siden »Storm over Europa« bringer dette glimrende opslag:

UD MED “DANMARK”, IND MED RAMADAN

Debatten om Isam B’s sang “Ramadan i København” og dens optagelse i Højskolesangbogen har kørt et stykke tid. Forleden blev det så bekræftet, at udvalget bag bogen har besluttet, at sangen skal med, uanset at ingen synger den. I dag kommer det så frem, at en sang, som rent faktisk synges af mange, nemlig Shu-Bi-Duas sang “Danmark” er taget ud af af bogen, efter at have været med i de sidste to udgaver. Symbolikken er ikke til at tage fejl af: “Danmark” ryger ud, mens “Ramadan i København” tages ind.

Det er tydeligt for enhver, at Højskolesangbogen er blevet et stærkt politiseret projekt. Det er også blevet prioriteret, at have flere kvindelige sangskrivere med i bogen. Multikultur og feminisme går hånd i hånd. Således kan man i dagens udgave af Kristeligt Dagblad læse den altid herlige Henrik Marstal udtale følgende:

“”Der har været et tekstmæssigt behov for at få flere kvindelige betragtningsmåder ind i Højskolesangbogen. For eksempel skriver Sara Grabow i sin sang ’Blomsterkransebrud’ om travlt moderne familieliv fyldt med dårlig samvittighed på en måde, en mand næppe ville gøre,” siger Henrik Marstal, som vurderer, at det i dag i meget høj grad er kvinder, der bruger Højskolesangbogen.”

Prøv at læse denne udtalelse og så sæt den i kontrast til folkeligheden, der netop er at finde i Shu-Bi-Duas sang, der rummer både kærlighed til Danmark og klassisk dansk selvironi. Det sidste er altid noget, der mangler hos den identitetspolitiske venstrefløj.

Udvalget benægter naturligvis, at de valg de har taget, skulle være betinget af politik. Næ, det er alene kvaliteten, der er tale om. I artiklen fra TV 2 lyder det:

“- Vi er enige om, at den sang har haft sin tid. Det er egentlig bare fordi, vi ikke synes, det er en spændende og god nok sang, siger kirke- og kormusiker, Anne Odgaard Eyermann, til Radio4. Hun er ét af de seks, der har udvalgt sangene til Højskolesangbogen.

Samme melding kommer fra formanden for Højskolesangbogsudvalget, Jørgen Carlsen. Han sammenligner sangen med ’Mormors kolonihavehus’ af duoen Clausen og Petersen, der ligeledes må se sig strøget fra den nye udgave af den kendte sangbog.

– De har været med to gange. Skal de med tredje gang, så begynder vi at krone dem som moderne klassikere. Har de kvalitet til det? Nej, det har de sgu ikke. Så de er røget, siger Jørgen Carlsen til Radio4.”

Så vidt jeg ved, synges “Danmark” stadig vidt og bredt. Jeg har ofte selv været steder, hvor den blev sunget og i modsætning til mange andre sange, så er det en folk kan teksten på, og der bliver sunget ekstra til ved de sjove passager. Foragten for folkeligheden er tydelig nok i det citerede, skulle jeg mene.

Så jo, Ramadan-sangen er en bedre sang, på trods af at den ikke har vundet hævd, og i øvrigt er en forholdsvis ukendt sang, åbenbart. Jeg har haft den uheldige oplevelse at høre sangen opført live. Det var en ekstrem ubehagelig sommerdag på Rådhuspladsen, hvor der blev afholdt et stort ramadan-arrangement midt i København. Isam B lod sangen gjalde ud over pladsen akkompagneret af et børnekor. Udover at manden aldrig har været en stor sanger, så var det en skræmmende oplevelse. Tusinder af mennesker var mødt op for at fejre en religion, der helst ser os underkaste os på vel nok Danmarks mest ikoniske plads. Ved solnedgang lød et elektrisk forstærket bønnekald lige dér – i vores by.

Optagelsen af ramadan-sangen i Højskolesangbogen på bekostning af en folkelig sang om vores land afspejler de kulturelle eliters foragt for det almindelige, og omfavnelsen af det fremmede og eksotiske – den skønne verdenskultur. Vi er jo så kedelige, må vi forstå. Der er mere krydderi i multikulti. Mere alvorligt, så afspejler den også en stigende indflydelse fra dem, der ikke ønsker os det godt, både fra egne og tilvandrede rækker.

https://nyheder.tv2.dk/…/2020-11-12-shu-bi-dua-klassiker-ry…

https://www.kristeligt-dagblad.dk/…/hoejskolesangbogen-give

5 thoughts on “Højskolesangbogen: Ud med »Danmark«, ind med ramadanen

  1. Ehm Christensen 12. november 2020 / 15:12

    I princippet er der nu kun een ting at gøre: Nemlig at boykotte den nye højskolesangbog – ved IKKE AT KØBE DEN! tor. 12. nov. 2020 kl. 14.25 skrev Kulturradikalisme Smadrer Danmark :

    > KSD posted: ” Shu-bi-dua’s sang »Danmark« indeholder dette vers: Der > findes andre mennesker end dem der er danske De bor i huler og slås hele > dagen Det har vi lige godt aldrig nogensinde gjort De varme lande er noget > lort Facebook-siden »Storm over Europa« bringer ” >

    Liked by 1 person

  2. olemikael 12. november 2020 / 16:55

    SUK!!!!!

    Ja, vi er tæt, meget tæt, på at være der, hvor alt demokratisk pladder og parlamentarisme må ophøre!!!

    Like

  3. Den Nervøse 12. november 2020 / 17:18

    Hele højskolebevægelsen er blevet overtaget at venstrefløjen, det er ikke Grundtvig man hylder, det er Marx og nu åbenbart også Muhammed. Det er sørgerligt og trist.

    Det skurer i mine øre nå man omtaler vores bestemmende kulturpersoner, som den kulturelle elite! Elite begrebet skulle hentyde til at de havde bedrevet noget stort og det mangler vi stadigt at se, fra de fleste af dem. Elite er noget de selv og MSM her udråbt dem til. Hvis de var en elite så ville de berige befolkningen og der ville være folkelig opbakning til dem, de ville være kulturelle fyrtårne, som var elsket af befolkningen og som befolkningen så som ledestjerner. Intet kunne være fjernere! Den kulturelle “elite” mener at kunst skal provokerer dem, der betaler for den og at kunst skal nedgøre og provokerer, i stedet for at berige. Jo mere nedrig, ulækker, ufolkelig og forhadt en kunstner er, jo større kunstner er han i sine egne øjne.
    Mange store kunstnere er først blevet forstået efter deres død, det råber enhver talentløs “kunstner” nu på ethvert gadehjørne og det er skyld i at vi i dag har meget lidt talent i kunstverdenen, for ve den borgmester som overser en ny Van Gogh, når der skal bevilges. Det er også skadeligt for kunsten, at næsten alt offentligt byggeri skal omfatte et eller andet kunstværk. Så kunst bliver efterhånden tænkt ind fuldstændigt som kloakeringen, og det får man ikke god kunst ud af!

    Liked by 1 person

  4. Henning Jensen 12. november 2020 / 19:50

    Allerede for 15 år siden, den 25. oktober 2005, skrev Morten Mikkelsen en artikel i Kristeligt Dagblad om højskolers problemer, hvori han citerer Ove Korsgaard for følgende udtalelse:

    “Det er ikke længere muligt at slå mønt på at være en del af en gammel hæderkronet tradition. Denne tradition vækker måske genklang hos de ældre generationer, men ikke hos de unge.”
    https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/verdens-%C3%A6ldste-h%C3%B8jskole-i-vanskeligheder

    Højskolerne er jo en af de Radikales grundvolde. Så ligesom forgangne Morten Østergaard energisk kaprede vælgere fra ghettoerne, så er det helt naturligt for højskolerne at gå samme vej for at fange nye elever. Og vel snart også den eneste rekrutteringsmåde, udover den sædvanlige flok politisk korrekte tilløbende meToo-kvinder.
    Og med den nutidige Kulturminister Joy Mogensen (som tog det første spadestik til moskeen i Roskilde), så kommer højskolerne ikke til at lide nogen større nød.
    Joy Mogensen har også sørget for udvidet Corona-hjælp til højskolerne. Således fastholder Kulturministeren tilskuddet til skolerne trods manglende elever, samt giver tillige skolerne mulighed for udsættelse af skat og moms, plus at højskolerne ydermere kan søge de almindelige hjælpepakker.

    Jeg synes at hele denne radikale højskolebevægelse har overlevet sig selv, og det samme synes jeg om Højskolesangbogen. Jeg forbinder i vore dage ikke noget borgerligt med hverken højskolebevægelsen eller bevægelsens sangbog.

    Liked by 1 person

  5. Allan Gorm Larsen. 14. november 2020 / 18:50

    Jeg husker tydeligt, i 60, erne. Da DR endnu havde noget som hed TV teatret, der begyndte en ændring at ske med DR. Man allierede sig med div. venstreorienterede forfattere som f.eks. Jesper Jensen, Klaus Rifbjerg, Per Højholt og Leif Panduro som led i en “opdragelse” af befolkningen. Vi skulle være en del af “klassekampen”. Vi skulle skam af med den fæle kapitalisme og begynde at tænke i de “rigtige” venstresnoede baner.
    Man kan drage paralleller men de tendenser som findes i dag, indførelse af den “sande” islam. Et forum kunne være Højskole sangbogen.
    I mange skoler undervises børnene i islams velsignelser, samtidig med at de lærer at lovprise, deres “sange”.
    Jo, bare ud med alt hvad der kan kaldes dansk kultur, det er ikke bedre værd. Ind med alle islams velsignelser, og vi kommer ALLE til at leve i “lykkeland” .
    Sådan er det i landhandlen.
    Hvad gør politikerne, INTET!.
    Stem på NB eller SK, såfremt de får lov til at stille op.
    Før skal vi nok ikke forvente mirakler.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s