Ellemann dolker sin næstformand i ryggen: Kan Venstre overleve uden Inger Støjberg?

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er klar til at støtte en rigsretssag mod partiets næstformand, Inger Støjberg. Han vil afvente vurderingen fra Folketingets advokater. Hvis disse advokater ikke frikender Støjberg, så vil Venstre stemme ja til en rigsretssag.

Ifølge Jakob Ellemann kan Støjberg i princippet fortsætte som næstformand, selvom Venstre stemmer ja til en rigsretssag mod hende. Støjberg har endnu ikke udtalt sig om, hvorvidt hun i så tilfælde vil være interesseret i at beholde sin post.

Min kommentar:

Det er ekstremt usandsynligt, at Folketingets advokater frikender Støjberg. Derfor vil Jakob Ellemann og co. med meget stor sikkerhed støtte en rigsretssag.

Det vil naturligvis være en dolk i ryggen på Inger Støjberg. Det vil være meget bizart, hvis hun fortsætter som næstformand, efter både Venstres formand og Venstres folketingsgruppe de facto har stemplet hende som en forbryder.
Spørgsmålet er så, om hun vil forblive i partiet.

Kan Venstre overleve uden Inger Støjberg? Efter min vurdering vil Venstre ende som et lille parti med en tilslutning på 5-7 procent, hvis Støjberg skifter til et andet blåt parti.
Dermed vil Venstre miste positionen som det naturlige statsministerparti i den borgerlige blok. Det er en position, som man har haft siden 1920 (med undtagelse af ti år under den konservative statsminister Poul Schlüter).

Enten tror Jakob Ellemann, at han kan fastholde vælgerne uden Støjberg. Eller også er han så bange for et muligt oprør i folketingsgruppen, at han ser sig nødsaget til at dolke Støjberg for at beholde formandsposten i Venstre.

DF, Venstre og Konservative stemte ja til finansloven: 900 millioner til DR og 40 millioner til kvoteflygtninge

Finansloven for 2021 er nu blevet endeligt vedtaget ved dagens tredjebehandling i Folketinget. Regeringen og dens støttepartier stemte ja, og det gjorde Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti også.
Kun Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Frie Grønne stemte nej. Link.

Den nye finanslov indeholder blandt andet 900 millioner kroner ekstra til DR. Link.
Der bliver desuden afsat 40 millioner til 500 nye kvoteflygtninge. Link.

Selvom V, K og DF kritiserer det røde flertals politik i ophidsede vendinger, så stemmer de alligevel for denne politik i Folketingssalen. Som sædvanlig.

Kommunen med flest indvandrere får vaccinen først

Ekstra Bladet fortæller, at Ishøj er den danske kommune, der får corona-vaccinen som den første. Det bliver bekræftet af Merete Amdisen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune.

Myndighederne fordeler vaccinen til de danske plejehjem ud fra tre parametre. Det er kommunalt smittetryk, størrelse af plejehjem og parathed.

Min kommentar:

Ekstra Bladet udelader en meget vigtig oplysning. Ifølge Danmarks Statistik har Ishøj den højeste procentvise andel af ikke-vestlige indvandrere i hele landet. 34,2 procent af kommunens indbyggere har ikke-vestlig baggrund. Link (side 20).
Det forklarer det tårnhøje antal smittede i Ishøj.

Dermed er det kommunen med flest indvandrere, der får vaccinen først. Det bliver fortiet af samtlige landsdækkende medier.

Professor: Somaliere er i gennemsnit fire gange oftere indlagt med corona

For to dage siden beklagede jeg mig over, at der ikke var nogen tilgængelige oplysninger om corona-indlagte fra muslimske lande på de danske hospitaler.

I dag er der så blevet offentliggjort en ny undersøgelse af Marie Nørredam, som er professor og overlæge på Hvidovre Hospital. Hun fortæller til DR, at personer med blandt andet somalisk, tyrkisk eller pakistansk baggrund er langt oftere indlagt på hospitalerne med corona i forhold til etniske danskere.

Ikke-vestlige personer har 2,5 gange større risiko for at blive indlagt, selvom der er justeret for alder, køn og andre sygdomme.

Somaliere er i gennemsnit fire gange oftere indlagt med corona sammenlignet med danskere. For pakistanere er det lidt over tre gange oftere.
(Se faktaboksen »Så mange ud af 10.000 var indlagt med corona« i DR’s artikel).

Selv om tallene er fra perioden marts til juni, ser Marie Nørredam ingen grund til, at virkeligheden skulle være anderledes i dag.

Mit skøn er, at vi stadig ser mange med ikke-vestlig baggrund blandt de indlagte.

Regeringen: I gennemsnit er langt flere indvandrere indlagt med corona

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke har andelen af coronaindlagte med anden etnisk baggrund end dansk i løbet af epidemien været oppe over halvdelen. Det skriver Berlingske.

Det oplyses ikke, om de kommer fra Polen eller har deres oprindelse i et mellemøstligt land. Men et faktum er det, at corona-indlagte på sygehusene »med anden etnisk baggrund end dansk« fylder godt op i sengene.

I november udgjorde patienter med anden etnisk baggrund end dansk 36 procent af de corona-indlagte, i oktober 32 procent, mens de i august udgjorde over halvdelen, 57 procent, af disse indlagte.

Ifølge »Indvandrere i Danmark 2019« fra Danmarks Statistik udgør indvandrere og efterkommere 14 procent af befolkningen i Danmark.

Min kommentar:

De seneste tal for november måned viser, at 36 procent af de corona-indlagte er indvandrere. Det vil sige, at indvandrere i gennemsnit er 2,6 gange oftere indlagt med corona sammenlignet med danskere.

Men tallet angående indvandrere fra muslimske lande er langt højere end de 2,6. Der er næppe mange amerikanere, thailændere eller kinesere, der er indlagt med corona på danske hospitaler, men de tæller alligevel med i statistikken over indvandrere.

Regeringen har netop indført kategorien »Menapt«. Det står for personer fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet. Menapt-kategorien har man imidlertid ikke benyttet i forbindelse med etniciteten på de corona-indlagte. Det kunne ellers være interessant at se.

Det røde flertal bruger millioner på valgbusser: Flere indvandrere skal stemme

Regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet vil bruge fem millioner kroner på at indsætte såkaldte valgbusser i forbindelse med kommunal– og regionalvalget næste år. Det fremgår af aftalen om finansloven.

Valgbusserne skal køre ud i områder med lav valgdeltagelse, så flere benytter sig af deres stemmeret ved at afgive brevstemmer i busserne.

Min kommentar:

Og hvor er det så, at der er lav valgdeltagelse? Det er såmænd i de muslimske ghettoer.
Ved kommunal- og regionsvalget i 2017 var valgdeltagelsen for indvandrere og efterkommere på ca. 40 %, mens den for danskere var på ca. 75 %. Det viser en undersøgelse fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Det røde flertal i Folketinget vil altså bruge fem millioner kroner på at få flere muslimer til at sætte deres kryds. De ekstra stemmer vil i overvældende grad gå til de røde partier, eftersom næsten alle indvandrere stemmer på rød blok.
Dermed bruger de røde partier i realiteten fem millioner på at skaffe sig selv flere stemmer.

Ved næste folketingsvalg vil valgbusserne sandsynligvis også blive brugt, så Mette Frederiksen og co. forøger chancerne for at beholde magten.

Fødevareministeren: Grundet EU må vi ikke indføre mærkning af halalkød – det er desuden overflødigt

Nye Borgerlige vil indføre en tvungen mærkningsordning for halalkød, så de danske forbrugere har mulighed for at fravælge det.

Ifølge fødevareminister Rasmus Prehn kan en tvungen mærkning imidlertid ikke lade sig gøre. Det er EU, der bestemmer, hvilke oplysninger der skal fremgå på varerne i de danske supermarkeder.

Ministeren udtaler desuden, at en tvungen mærkning af halalkød vil være overflødig, eftersom både dyrevelfærden og fødevarekvaliteten er i orden.
Slutteligt afviser Rasmus Prehn halalmærkning, fordi det efter hans mening svarer til, at producenterne skal offentliggøre deres politiske tilhørsforhold på varerne.

Alt dette fremgik af dagens debat i Folketinget. Se debatten her (gå til tidsmarkering 1:37:28).

Kræftens Bekæmpelse: Mette Frederiksens nedlukninger medfører flere døde

I en netop offentliggjort undersøgelse viser forskere fra Kræftens Bekæmpelse, at der fra marts til maj i år, var cirka 33 procent færre danskere, der fik diagnosen kræft, sammenlignet med gennemsnittet af de foregående fem år over den samme periode. Det er en nedgang, der svarer til cirka 2.800 færre nye diagnoser.

Det var netop fra marts til maj, at statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned af frygt for corona.

Der er ingen grund til at tro, at færre har fået kræft. Det skyldes snarere, at sygdommen er opdaget hos færre. De mulige konsekvenser bekymrer Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker.

Det store fald risikerer at få alvorlige konsekvenser for de mennesker, der ikke er kommet i behandling i tide og for deres familier. Kræft behandles jo mest effektivt, når den opdages og behandles tidligt. (…)

Vi ved, at nogle patienter har afholdt sig fra at opsøge læge af frygt for corona eller fordi, de ikke ville belaste sundhedsvæsenet.

Kilde: https://www.cancer.dk/nyheder/kraeftens-bekaempelse-bekymrende-fald-i-nye-kraeftdiagnoser-under-corona-krise/

Min kommentar:

Når Kræftens Bekæmpelse frygter alvorlige konsekvenser for ca. 2.800 personer, så indebærer det naturligvis også dødsfald, der ellers kunne have været forhindret.
Derfor siger Kræftens Bekæmpelse reelt, at Mette Frederiksens nedlukninger af Danmark betyder flere kræftdøde.

I foråret var der en lang nedlukning, og statsministeren vil sandsynligvis også lukke hele Danmark i dele af vinteren 2020/2021. Det vil betyde endnu flere kræftdødsfald.

Politiet: Udlændinge kan slippe for coronabøder

På trods af forsamlingsforbud var omkring 100 unge lørdag aften samlet til fest på Rådhuspladsen i København, da en af politiets patruljer kom forbi. Det skriver TV 2.

20 personer blev tilbageholdt. Heraf blev 17 sigtet for brud på forsamlingsforbuddet. Det er en forseelse, der som udgangspunkt straffes med en bøde på 2.500 kroner. De tre sidste havde ifølge politiet så gode forklaringer, at de slap for bøder. Politiinspektør Paw Kaltoft udtaler:

En forklaring kunne være, at man var udlænding og kom forbi, men ikke vidste, at der er forsamlingsforbud i Danmark.

Aftale mellem de røde partier: Skatten for bilejere bliver øget med mindst 1,4 milliarder kroner årligt

Regeringen har sammen med SF, De Radikale og Enhedslisten indgået en aftale, der skal få 775.000 el- og hybridbiler på de danske veje i 2030. Aftalen kan læses her.

Regningen skal især betales af dem, der ejer en benzin- eller dieselbil. Det fremgår på side 9 i aftalen, at ejerafgiften frem mod 2026 bliver forhøjet med 1,4 milliarder kroner årligt.

Fra 2027 bliver for alvor kreativt.
Ejerafgiften bliver langsomt nedsat igen, så den kun stiger med 1,1 milliarder i 2030. Men det skyldes, at de røde partier dropper en planlagt skattelettelse til bilejerne på 0,3 milliarder. Derfor vil den reelle skattestigning for privatbilisterne stadig være på 1,4 milliarder om året fra 2027 til 2030.

Desuden får ejerne af dieselbiler en ekstra afgift på i alt 0,5 milliarder, fordi udligningsafgiften forhøjes.

Ydermere bliver skatten på lastbiler øget med 1,0 milliarder årligt fra 2028 og frem, så det private erhvervsliv får også en ekstraregning.

Alt i alt bliver der ført typisk socialistisk politik af det røde flertal i Folketinget: Bilisterne og erhvervslivet bliver belastet med endnu flere skatter og afgifter.