Venstre ændrer kurs: Vi er glade for, at de røde partier har givet 900 millioner ekstra til DR

V - DR

I 2018 besluttede det daværende blå flertal i Folketinget, at DR skulle spare 20 procent over fem år. Selv hvis besparelserne var blevet gennemført fuldt ud, så havde DR stadig haft et årligt budget på over tre milliarder kroner.

Efter valget i 2019 kom der et rødt flertal, som stoppede spareplanen og gav 900 millioner kroner ekstra til DR.

Nu har Berlingske gennemført et interview med Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen. Han udtrykker på sit partis vegne sin glæde over, at besparelserne blev skrottet. Her er et par uddrag fra interviewet:

Billedet på opgøret med DR var, at det under den Venstreledede regering blev indført som krav, at DR ikke måtte lave lange, dybdegående artikler til nettet.

»Det var et totalt kunstigt krav og udtryk for en – må jeg sige – lidt desperat detailregulering. At tro, at fordi folk ikke kan få lange artikler hos DR, vil de købe dem et andet sted, er helt naivt,« siger Jan E. Jørgensen.

Det var et lavpunkt?

»Ja. I laver jo også tv og radio på Berlingske, og derfor er det helt krampagtigt at ville begrænse DR til farvefjernsyn og transistorradio.«

Var det ikke et god idé at begrænse DR på nettet for at øge forståelsen for, at private medier koster penge?

»Jeg forstår tanken. Det var bare en krampagtig vej.« (…)

Så du er glad for, at de røde partier aflyste anden runde af besparelserne efter at have slået jer ved valget?

»Ja. Det er jeg sådan set.«

Burde I så ikke selv have aflyst det?

»Nej, for man er jo i nogen grad bundet af arv og gæld. Men det er et forløb, vi skal lære af som parti.«

De Radikale ønsker en plan for opgør med racisme: Den skal ikke omfatte vold og voldtægt begået mod danskere

En enkelt beruset dansker har overfuset en muslimsk familie. Det er nok til at få samtlige landsdækkende medier til at gå amok.

De røde støttepartier har selvfølgelig benyttet lejligheden til kraftigt at antyde, at de fleste danskere er racister. De Radikale ønsker en handlingsplan, der skal gøre op med racisme og hadforbrydelser.

Planen skal imidlertid ikke omfatte den vold og voldtægt, som muslimske indvandrere i stigende grad begår mod etniske danskere.

Ifølge Danmarks Statistik er mandlige efterkommere fra Somalia og Libanon hele syv gange mere voldelige end gennemsnittet af alle mænd (link, side 112).
Det er derfor her, at en eventuel handlingsplan burde have sit fokus.

Men De Radikale vil kun se på racisme rettet mod indvandrere. Man skal jo pleje sine kernevælgere…

Forældre begik vold mod politiet, da sønnen skulle anholdes: Medierne fortier alt vedrørende etnicitet

Et forældrepar i Esbjerg begik vold mod politiet, da betjente tidligt søndag morgen bankede på for at tale med parrets 19-årige søn, som havde været passager i en forulykket bil. Det skriver Ritzau.

Faren til den 19-årige mand sigtes for at have hindret politiet i udførelsen af arbejdet. Også moren er sigtet for overtrædelse af straffeloven. Hun gav en betjent et knytnæveslag.

Ordensmagtens besøg hos familien skyldes en alvorlig trafikulykke på Mådevej i Esbjerg. Lidt før klokken to om natten var en bil kørt frontalt ind i en holdende lastvogn. Føreren af bilen – en mand først i 20erne – blev overført til Odense Universitetshospital. Hans tilstand er ukendt, lyder det fra politiet søndag formiddag.

Efter ulykken stak passageren, en 19-årig mand, af. Det viste sig, at bilen var stjålet, og derfor opsøgte betjente hans bopæl hos forældrene.

Efter voldsepisoden lykkedes det for betjentene at anholde sønnen.

Min kommentar:

I den oven for omtalte sag fortier medierne alt vedrørende etnicitet. Esbjerg har i mange år været plaget af kriminalitet begået af personer, der stammer fra muslimske lande.

Kriminaliteten stammer især fra konflikten mellem ST-gruppen og KV-gruppen, der begge er grupperinger, der primært består af mænd med indvandrerbaggrund.

Ifølge politiinspektør for Syd- og Sønderjyllands Politi, Jeppe Kjærsgaard, er konfliktens kerne det kriminelle narkotikamarked.

»Det er klart vores opfattelse, at det primært er de to grupperinger, der dominerer. Det ses på voldssagerne, men også på flere narkosager de seneste år, der involverer gruppernes medlemmer,« fortæller han.

Danmark er nu det EU-land, der har hentet flest IS-terrorister fra Syrien

mf

I alt 19 børn og tre mødre er blevet hentet til Danmark fra Syrien. Kun Kasakhstan, Kosovo, Rusland og Usbekistan har indtil nu importeret større grupper. Det skriver Jyllands-Posten.

Dermed er Danmark nu det EU-land, der har hentet flest IS-terrorister fra Syrien. Men det er ikke nok for venstrefløjen, der vil åbne grænserne for endnu flere.

Ifølge Rigsadvokaten vil IS-mødrene få en straf på tre-fem års fængsel. Hvis de får adgang til prøveløsladelse, kan de gå frit rundt i Danmark endnu tidligere.

Min kommentar:

Takket være Mette Frederiksens enorme løftebrud har Danmark EU-rekorden i import af IS-terrorister. Lande som Tyskland og Sverige er blevet distanceret.

Det burde mane til eftertanke, men det modsatte synes at være tilfældet.

I den seneste meningsmåling fra Epinion for DR og Altinget går samtlige regeringens røde støttepartier frem sammenlignet med forrige måling. Socialdemokratiet går tilbage, men de har tabt meget få vælgere til de borgerlige partier. De utilfredse S-vælgere bevæger sig endnu længere til venstre.

Der er ingen grund til at være optimist.

For Mette F. er balladen om udrejsecentret en velkommen krise: Skal dække over løftebruddet om importen af IS-terrorister

Analyse:

Tirsdag blev det på et pressemøde med deltagelse af tre ministre bekendtgjort, at Mette Frederiksen begår et kæmpe løftebrud og henter tre mødre og deres 14 børn fra Syrien til Danmark. De har alle tilknytning til Islamisk Stat.

Dagen efter offentliggjorde regeringen, at et udrejsecenter med udviste kriminelle udlændinge skal placeres på Langeland.

Den timing er selvfølgelig ikke tilfældig. Mette Frederiksen har ventet med at annoncere placeringen, så nyheden kom umiddelbart efter hendes hidtil største fejltrin.

SF vil tilsyneladende bringe regeringen i mindretal i sagen om udrejsecentret. Dog vil partiet ikke vælte nogle ministre eller fremprovokere et valg. Regeringen må muligvis acceptere en ydmygelse og finde en anden lokation til centret. Det bliver antydet af udlændingeministeren.

Dermed bliver der skabt nogle overskrifter og afledningsmanøvre, men intet der truer Mette Frederiksens magt.

Det er uvist, om SF-formand Pia Olsen Dyhr har koordineret forløbet med statsministeren. Under alle omstændigheder er SF’s ageren yderst gavnlig for Mette Frederiksen, for så er der ingen, der taler om løftebruddet vedrørende importen af IS-terrorister fra Syrien.

Kriser er velkomne

Enhedslisten er også behjælpelig. Partiet truer med at udløse et folketingsvalg, fordi regeringen siger, at man ikke endnu en gang vil forhøje ydelserne for arbejdsløse indvandrere. Mere røgslør og bragesnak.

Mette Frederiksen har fastlagt taktikken: Alle kriser og dårlige sager skal så vidt muligt frem nu, så de kan aflede opmærksomheden fra hendes løgn angående børnene og mødrene fra IS-lejrene. Om godt en måned er der sommerferie, og herefter vil det meste være glemt.

Dermed kan statsministeren udskrive valg til efteråret, hvor hun i valgkampen vil forsøge at bilde danskerne ind, at hun har reddet landet fra coronakatastrofen og har ført en meget stram udlændingepolitik.
Det vil sandsynligvis lykkedes hende at bevare magten.

Adskillige eksperter slår fast: Mette Frederiksen taler usandt om grunden til at hente IS-terrorister til Danmark

mf talte usand

Regeringens begrundelse for at hente kvinder og børn med tilknytning til Islamisk Stat fra Syrien til Danmark gennemhulles af en lang række eksperter. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Link.

Efter at have afvist i to år at hente børnene hjem, sagde Mette Frederiksen og flere andre ministre, at de havde skiftet mening af hensyn til blandt andet nye trusselsvurderinger fra de syriske fangelejre.

Men disse oplysninger har været kendt længe, lyder det fra rækken af eksperter. Dermed falder flere af kerneargumenterne for den politiske kovending om at tage børnene og kvinderne hjem fra hinanden, mener de.

»Det er svært at se, at der er noget nyt, der stikker ud i en sådan grad, at det kan give anledning til en komplet U-vending,« siger Maja Greenwood, forsker i global sikkerhed, til Jyllands-Posten.

Over for Berlingske siger tidligere PET-chef Jakob Scharf, at regeringens argumenter er kendte eller i hvert fald indlysende.

»Der er intet nyt. Man siger så, at forholdene i lejrene gradvist er blevet værre, men det er jo også kendt.«

Eksperternes kritik bekræftes af to PET-rapporter, som Jyllands-Posten har gennemgået. Begge rapporter er lavet af Center for Terroranalyse (CTA) under efterretningstjenesten. De udkom i marts 2020 og marts 2021.

Rapporterne vurderer terrortruslen mod Danmark og beskriver konkret flere af de farer, som statsministeren, udenrigsministeren og justitsministeren har kaldt for nye og afgørende.

Regeringen misbruger PET

Eftersom der ikke er nogen væsentlige ændringer i PET’s nye vurdering, er det tydeligt, at regeringen bruger efterretningstjenesten som et »styringsredskab«, udtaler jihadismeekspert Tore Hamming til TV 2.

»Det viser, at regeringen kan bruge PET, når de finder det nødvendigt for at understøtte deres holdninger og legitimere deres politik,« siger han.

Hvad bygger du det på?

»Regeringen lytter til PET, når PET’s argumenter understøtter regeringens politik, men når de ikke gør det, underkender regeringen PET som en simpel styrelse,« siger Tore Hamming.

Pernille Vermund beskylder Mette Frederiksen for forræderi: »Hun falder danskerne i ryggen ved at hente IS-terrorister til Danmark«

for

Trods gentagne løfter om det modsatte vil Mette Frederiksen nu hente tre mødre og deres i alt 14 børn fra Syrien til Danmark. De har alle tilknytning til Islamisk Stat.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, kommenterer det på Facebook:

I dag falder hun danskerne i ryggen, henter IS-terrorister til Danmark og gør lige præcis det, hun lovede ikke at gøre: Udsætter danskerne for at skulle opleve mere terror i vores eget land. (…)

Nu henter Mette Frederiksen IS-terroristerne til Danmark.
Forræderi.

Enhedslisten bekymrede over ny smittespredning: Opfordrer alligevel til store demonstrationer for syriske migranter

På Facebook skriver Enhedslistens leder, Mai Villadsen, at hun er ekstremt bekymret. Det skyldes udsigten til voldsom smittespredning, fordi blå partier ønsker at udfase en hel masse restriktioner. Mundbind, kvadratmeterkrav og meget mere. Hun udtaler:

»Det er utrolig vigtigt, at vi ikke sætter det hele over styr, lige inden målstregen. I Enhedslisten ønsker vi fortsat at passe på sundhedsvæsnet og at sikre at corona ikke breder sig voldsomt – heller ikke i den yngre del af befolkningen.«

Fem timer senere begår Mai Villadsen et nyt opslag på Facebook. Her opfordrer hun til deltagelse i store demonstrationer i hele Danmark med titusindvis af mennesker. Der skal demonstreres mod hjemsendelsen af syriske migranter.

Store demonstrationer betyder større risiko for smittespredning, men når der skal kæmpes for muslimske indvandreres ret til fortsat at modtage danske velfærdsydelser, så fordufter Enhedslistens corona-bekymring som dug for solen.

Søren Pape stjæler Nye Borgerliges coronapolitik: Bliver fejret på forsiderne som nytænker

https://bt.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_1240/image/154/1549254/23539958-pape-vermund.jpg

I februar udtalte Nye Borgerliges formand til Berlingske, at regeringens coronapolitik skulle vendes 180 grader. Ifølge Pernille Vermund skulle man i stedet tage udgangspunkt i et helt åbent samfund, og så kunne Folketinget vedtage enkelte restriktioner, hvis sundhedsmyndighederne vurderede det som strengt nødvendigt.

Her tre måneder senere siger Søren Pape Poulsen det samme. De Konservatives formand mener, at alle restriktioner skal ophæves. Derefter kan man slå ned på enkelte steder, hvor der bør indføres restriktioner for at forhindre smitte.

Pernille Vermunds coronapolitik fik ingen opmærksomhed; bortset fra den ene artikel i Berlingske. Men nu da Søren Pape har stjålet politikken, bliver han fremstillet som en fremsynet nytænker på mange af netavisernes forsider. Selv i Politiken skamroses han på lederplads.

Min kommentar:

Man mærker tydeligt, at Nye Borgerliges fremmarch i meningsmålingerne har frembragt en stigende nervøsitet hos de landsdækkende medier. Derfor forsøger man så vidt muligt at tie NB ihjel, mens de borgerlige konkurrenter tilbydes taletid i rigelige mængder.

Det er særligt tydeligt, når det drejer sig coronapolitikken. Selvom det kun er NB, der har sagt nej til coronapas og genåbningsplan, så bliver de ikke interviewet. Man skulle ellers mene, at det er ganske relevant at høre fra det eneste parti, som er i opposition til den førte politik.

De røde støttepartier ønsker muslimerne glædelig Eid: Ikke et ord om Kristi Himmelfartsdag

tre

På Facebook har partilederne fra SF, De Radikale og Enhedslisten alle ønsket muslimerne en glædelig Eid. Der bliver indsat en masse hjerter i teksten, så den muslimske befolkning i Danmark rigtig kan føle kærligheden fra venstrefløjen.

Det er imidlertid også Kristi Himmelfartsdag, men det bliver ikke nævnt med et ord. 

Sofie Carsten Nielsen:

»Eid Mubarak til alle ❤️🇩🇰❤️
En stor hilsen til alle jer, der skal fejre Eid. Jeg håber I nyder det med
jeres nære og kære ❤️«
 
 
»Glædelig Eid til alle jer der fejrer! ❤️
Jeg håber, i nyder dagene med jeres kære.
Der er mange hårde ord og handlinger i disse tider – jeg håber, I kan glemme dem for en lille stund. Pas på hinanden! ❤️«
 
 
»Kære muslimske venner, der har holdt Ramadan og fejrer Eid: Glædelig Eid til jer alle!
Eid er nok på niveau med, hvad jeg forbinder med julen (og det siger ikke så lidt for en kæmpe julefan som mig!) Selvom jeg ikke fejrer Eid, under jeg selvfølgelig andre at gøre det. Vi behøver ikke alle være ens i Danmark.
Vi er mange, der ønsker jer en fantastisk Eid med jeres kære! I skal fejre, I skal feste og I skal nyde aftenen og hele natten og dagene der kommer, efter en lang Ramadan 😊«