Mediernes uvilje mod Nye Borgerlige har efterhånden antaget komiske proportioner

Kommentar

De store danske medier kan ikke lide Nye Borgerlige. Mildt sagt.

Da partiet blev stiftet, blev det ikke levnet en chance. Op til – og i nogen tid efter – folketingsvalget i 2019 skiftede man strategi og kaldte NB for fascistisk og højrepopulistisk. Det virkede ikke, så nu har medierne valgt at ignorere Nye Borgerlige. De bliver simpelthen ikke nævnt i nyhedsformidlingen.

Der er dog et par enkelte undtagelser. En af dem kommer fra Ekstra Bladets politiske kommentator, Joachim B. Olsen. Citat fra artiklen:

Skakmat.
Igen og igen er blå blok og opposition statister i Mette Frederiksens og regeringens planer for genåbning, og nattens genåbningsaftale er ingen undtagelse. Så klar i spyttet er Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen.

– Det hersker stadig et forsigtighedsprincip. Og det, der står tilbage, er stadig Mette Frederiksens og regeringens tilgang til genåbning. Det cementerer aftalen. Selvom de blå partier og oppositionen har råbt og skreget på yderligere genåbning, er aftalen blevet fuldstændig, som Mette Frederiksen gerne vil have det. (…)

Alle partier var en del af genåbningsaftalen bortset fra evigt fraværende Nye Borgerlige. Og det er en strategi, partiet skal genoverveje, mener Joachim B. Olsen.

– Jeg tror ikke, det er klogt af Nye Borgerlige at stille sig udenfor af den årsag, at danskerne synes, det er dejligt, der bliver åbnet op.

– Mange danskere kan lide, at der er en eller anden form for samarbejde i det her. Og det med at stå med armene over kors og sige, at alle partier er åndssvage, er jeg ikke sikker på, er den kloge strategi.

– Billedet om samarbejde bliver skabt, selvom Mette Frederiksen og regeringen styrer slagets gang, men det at stå på bagbenene og ikke deltage, prøve eller forsøge på at være med til noget, tror jeg ikke er en god strategi, afslutter Joachim B. Olsen.

Komiske medier

Ifølge Joachim B. Olsen er Venstre, Konservative, DF og LA statister i Mette Frederiksens skuespil vedrørende »genåbning«. De fire partier har ikke fået noget som helst gennemført. Alligevel har de med begejstring sagt ja til aftalen.

Ikke desto mindre bliver Nye Borgerlige kritiseret for ikke at sige ja til den aftale, som er blevet dikteret af Mette Frederiksen.
Pernille Vermund og co. var i øvrigt slet ikke inviteret til de såkaldte forhandlinger, fordi man har sagt nej til coronapasset.

Mediernes uvilje mod NB har efterhånden antaget komiske proportioner.

4 thoughts on “Mediernes uvilje mod Nye Borgerlige har efterhånden antaget komiske proportioner

  1. Den Nervøse 10. juni 2021 / 13:43

    Nu skal man ikke tage fejl, medierne er enormt magtfulde, og kan ødelægge et parti, men de kan også via deres had til et parti ligefrem hjælpe det, vi får se!

    Like

    • M.S. Carstens 10. juni 2021 / 23:13

      Jeg håber naturligvis på det sidste. Og på et eller andet tidspunkt må det vel gå op for folk, at MSM kører deres egen venstreorienterede politiske agenda, på skatteborgernes regning.
      Udsigterne er dog nok lange, for folk, flest, lever/forpasser deres liv, som lemminger, for derved tror de sig fritaget, for deres eget ansvar for livet.

      Følgerne af bl.a. kirkens, forskernes, 68ernes, islamiseringens og corona-politikkens massive manipulationer mod nutidens “oplyste” folk, har skadet jordelivet så meget, at bibelens helvede nu er ved at manifestere sig.
      (det er vist nok den udsigt, der har givet næring til klimahysteriet m.m.)

      Like

  2. ino 11. juni 2021 / 07:52

    Berlingske skriver dog om en tryktest af NB’s politik. Jeg kan kun læse overskrifter, da jeg ikke vil fodre mediet.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s