I juli blev en 14-årig pige ifølge politiet tvunget ind i en bil af tre mænd og kørt til en adresse på Stevns. Her tvang mændene hende til at drikke alkohol og tage tøjet af. Så blev hun gruppevoldtaget. Det skrev Ekstra Bladet.
Ifølge Uriasposten var de tre mistænkte mænd alle fra Syrien, mens offeret var en almindelig dansk pige. To af de tre mistænkte blev varetægtsfængslet i fire uger.
Nu har anklagemyndigheden imidlertid droppet sagen. Anklageren nægter at fortælle, hvad begrundelsen er for at opgive sagen.
Resultatet er under alle omstændigheder, at de tre syrere igen kan gå frit omkring i Danmark.
De Radikale længes voldsomt efter at komme i regering. Derfor har partiet meldt ud, at de efter næste valg ikke vil støtte en ren S-regering.
Underforstået: Det bliver et ultimativt krav, at De Radikale skal være med i regeringen.
Der er mange grunde til, at det er en dårlig idé. En af dem leverer den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, på Facebook.
Ifølge Sofie Carsten skal unge, som er født og vokset op i Danmark, automatisk have et dansk pas, når de består folkeskolens afgangseksamen, eller når de fylder 18 år. De skal bare undgå en dom for kriminalitet, indtil de som 15-16-årige afslutter 9. klasse.
Det vil næsten udelukkende være muslimske efterkommere, der kommer til at nyde godt af det forslag.
Ifølge Danmarks Statistik findes der 48.000 ikke-vestlige efterkommere, der ikke har dansk statsborgerskab. Langt de fleste af dem er (endnu) ikke blevet dømt for kriminalitet og vil derfor automatisk få et dansk pas, hvis Sofie Carstens forslag bliver vedtaget.
Derudover er der så alle de efterkommere, der bliver født på dansk grund i de kommende år. Alene i 2020 blev der født 3.654 ikke-vestlige efterkommere med udenlandsk statsborgerskab. Dette årlige antal vil naturligvis stige konstant.
Det er i sandhed et radikalt forslag fra det måske kommende regeringsparti.
Morten Messerschmidt stiller op til formandsvalget i Dansk Folkeparti med Peter Kofod som nummer to. Hvis Inger Støjberg ønsker posten, så vil de danne et trekløver med Støjberg som formand.
Det skriver Messerschmidtpå Facebook.
Det mest interessante er de politiske meldinger fra Messerschmidt. Han udtaler:
»Der er mere indflydelse i en regering end uden for. Dansk Folkeparti skal altid gå efter indflydelsen efter et valg og må aldrig igen forpasse muligheden for at gribe ud efter indflydelsen, når den er der.
Dansk Folkeparti hører hjemme i blå blok. Naturligvis både kan og skal vi samarbejde med alle partier – såvel nationalt, regionalt som lokalt. Men det må aldrig føre til tvivl om, at Dansk Folkeparti politisk hører til i Christiansborgs blå blok.«
Min kommentar:
Det passer fint overens med det, som Morten Messerschmidt tidligere har sagt: DF skal ikke stille ultimative krav til den borgerlige statsminister.
Sidste år rasedeMesserschmidt mod Nye Borgerlige, fordi NB vil stille ultimative krav angående udlændingepolitikken. Ifølge DF-profilen er NB’s krav blot bluff og stikken folk blår i øjnene.
Hvis DF altid skal gå efter at komme i regering, så kan partiet selvfølgelig ikke stille ultimative krav på udlændingeområdet. Så vil Venstre og Konservative nemlig ikke være i regering med DF.
Dermed vil Messerschmidt genoptage den politik, som DF førte, da Lars Løkke Rasmussen var regeringsleder: Der blev ikke stillet ultimative krav, og det medførte omtrent 100.000 ekstra ikke-vestlige personer i Danmark.
Et bredt flertal i Folketingets epidemiudvalg har sagt ja til krav om brug af mundbind i supermarkeder, detailhandel og offentlig transport. Samme krav gælder for besøgende og pårørende på hospitaler. Desuden skal en negativ coronatest give et gyldigt coronapas i kortere tid.
De nye restriktioner gælder fra mandag den 29. november.
Flertallet omfatter de røde partier samt Venstre og Konservative.
V og K begrunder deres beslutning med, at de blot følger indstillingen fra Epidemikommissionen. Ni ud af 11 medlemmer af Epidemikommissionen er imidlertid udpeget af regeringen eller af regeringens embedsfolk. Det er derfor Mette Frederiksen og co., der reelt styrer Epidemikommissionen.
V og K har dermed sagt ja til Mette Frederiksens krav om mundbind og andre restriktioner, selvom både Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen har udtalt, at de ikke stoler på statsministeren.
Ydermere har V og K flere gange sagt, at den socialdemokratiske regering har opført sig udemokratisk under coronakrisen.
En 28-årig mand er onsdag aften blevet varetægtsfængslet frem til den 16. december for vold mod en billetkontrollør. Billetkontrolløren fik tre til fire slag i ansigtet, da han havde bedt den 28-årige mand om at vise billet.
Manden bor i Sandholmlejren. Det skriver Ritzau.
Sandholmlejren er Danmarks største asylcenter, så voldsmanden må derfor være asylansøger.
Inden overfaldet havde asylansøgeren tidligere på dagen begået to andre forbrydelser.
Den første gang var et voldeligt optrin, hvor han kastede rundt med møbler i Sandholmlejren. Anden gang blev han anmeldt for et butikstyveri, hvor han havde truet med kniv for at komme væk.
Den 26-årige Saad Magedy Saad Ali Shahien er onsdag dømt for forsøg på terror. Det skriver Ritzau.
Han ville købe pistoler og ammunition af en mand for at dræbe tilfældige danskere. Den 26-årige ville have så mange kugler som muligt og lyddæmpere, så han kunne fortsætte uden at blive opdaget.
Det forklarede en PET-agent, der udgav sig for at være våbensælger, i Københavns Byret.
Saad Magedy Saad Ali Shahien blev idømt ti års fængsel. Der nævnes ikke noget om udvisning, så han får lov at blive i Danmark efter endt afsoning. Han ankede sin dom til landsretten.
Den 27-årige Azwar Zarar, som gav Saad Magedy Saad Ali Shahien 7.000 kroner til at købe våbnene for, blev frifundet for forsøg på terror, da retten for tre uger siden afsagde skyldkendelse i sagen.
Til gengæld blev han kendt skyldig i at have givet sin kammerat penge til at købe våben og dermed været med til at købe dem. Det takserede retten onsdag til en dom på to år og ni måneders fængsel.
Desuden fik han en advarsel om udvisning.
I en ny meningsmåling fra Voxmeter får Sikandar Siddiques muslimske parti »Frie Grønne« 0,0 procent af stemmerne. Det kunne være bedre…
Siddique ved imidlertid godt, hvilken befolkningsgruppe han skal nå for at opnå genvalg til Folketinget: De muslimske indvandrere.
Derfor foreslår han nu, at udenlandske statsborgere skal have stemmeret til folketingsvalg, hvis de har boet i Danmark i fire år. På Facebook skriver han:
»Vi lever under demokratisk apartheid, så en stor del af den voksne befolkning ikke har nogen stemme i demokratiet, og det mener vi i Frie Grønne, er en falliterklæring. Derfor vil vi ændre valgretten, så ALLE borgere, der har haft lovligt ophold i Danmark i 4 år, kan stemme og selv stille op til folketingsvalg.«
Forslaget kræver en ændring af grundloven, men det handler selvfølgelig om at engagere de muslimer, som allerede har fået dansk indfødsret.
Ifølge Danmarks Statistik findes der 182.399 ikke-vestlige personer over 18 år med dansk statsborgerskab. De kan dermed stemme til folketingsvalg.
Det kræver ca. 70.000 stemmer før et parti kan komme over spærregrænsen på to procent.
Sidste sommer oprettede regeringen Hjemrejsestyrelsen som en helt ny enhed i udlændingepolitikken.
Fordi »der er brug for en mere fast hånd, når afviste asylsøgere skal sendes hjem«, udtalte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ved styrelsens oprettelse.
Nu skriver Jyllands-Posten, at kun syv afviste syriske flygtninge er blevet sendt hjem. Ikke 700, ikke 70, men syv.
Siden borgerkrigen i Syrien brød ud er der kommet 34.000 syrere til Danmark som flygtninge og familiesammenførte, og selv om regeringen påstår, at mange kun skal være her midlertidigt, er og bliver virkeligheden en anden, forklarer Peter Starup, lektor i udlændingeret på Syddansk Universitet:
»Hjemsendelserne vil kun være en dråbe i havet i forhold til det samlede antal syrere, der ender med at blive. Det bliver den klart største indvandrergruppe fremover og kommer til at overhale tyrkerne.«
Ifølge ham er regeringens hjemsendelsespolitik punkteret med de nye tal.
»Det har altid været sådan, at flygtninge reelt er endt med at blive permanente indvandrere. Måske med folk fra Kosovo som en enkelt undtagelse,« siger Peter Starup.
Ifølge Danmarks Statistik er der i alt 44.454 personer i Danmark, der har oprindelse i Syrien.
Der er næppe tvivl om, at Danmark på et tidspunkt i den kommende vinter bliver lukket ned igen.
Regeringen skruer langsomt op for restriktionerne. Coronapasset er igen blevet obligatorisk på caféer, restauranter og fodboldstadions. Næste skridt bliver krav om coronapas på statslige arbejdspladser – og passets holdbarhed efter test bliver forkortet.
Men det vil ikke være nok. Mette Frederiksen og co. reagerer hysterisk på den mindste stigning i antallet af indlagte med corona. De kalder det selv for »rettidig omhu«.
Er der fornuftige alternativer til en nedlukning af Danmark?
Ja, man kunne droppe hysteriet og eksperternes fremskrivninger af indlagte, som gang på gang har vist sig at være alt for pessimistiske.
Der kan imidlertid opstå et reelt pres på sundhedsvæsenet. Hvad bør vi så gøre?
Det er i meget høj grad uvaccinerede, der optager hospitalssengene. Vi ved, at det især er muslimske indvandrere, der ikke er blevet vaccineret mod corona.
Hvis Folketinget vedtog en lov, der forbød hospitalerne at behandle de uvaccinerede muslimske indvandrere, der var smittet med corona, så ville man hurtigt kunne mindske presset på de danske hospitaler.
Men den form for fornuft skal man ikke vente sig af flertallet i Folketinget.
Søren Pape ved præsentationen af en »mobil politistation« i 2018.
Fredag morgen har en kvinde været udsat for et groft overfald i Charlottenlund. Kvinden kom på skadestuen, men er ifølge vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch ikke i livstruende tilstand.
Gerningsmanden bliver kaldt for »psykisk uligevægtig«. Han har mørkt hår, stod der i en efterlysning, der nu er slettet fra samtlige medier. Mere får vi ikke oplyst angående etnicitet.
»Desuden oplyser Nordsjællands Politi, at man på baggrund af hændelsen lørdag mellem klokken 10 og 16 vil være til stede med deres mobile politistation ved Charlottenlund.
Her er borgere velkomne til at komme forbi og få en snak med deres områdebetjente.«
Min kommentar:
Over et døgn efter det grove overfald på kvinden står en af politiets autocampere seks timer i nærheden af gerningsstedet. Her kan man få en snak med et par betjente, og så er alt godt igen.
Man fristes til at spørge: Ledes dansk politi af idioter?
Det virker i hvert fald som om, at politikerne anser vælgerne for at være idioter.
Det er justitsministeren, der er den øverste chef for dansk politi. Det var den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der kom på idéen med den »mobile politistation«. Den nuværende justitsminister Nick Hækkerup (S) har holdt fast i konceptet.
Den reelle hensigt med politiets autocampere er at stikke blår i øjnene på den danske befolkning. Vi skal narres til at tro, at politiet er »massivt til stede«, når der begås grov kriminalitet.
Sandheden er, at antallet af voldsanmeldelser er steget med 64 procent siden 2014. Der var et kortvarigt fald under coronakrisen, men tallene er nu tilbage på niveauet før corona. Antallet af politibetjente er kun blevet forøget med otte procent i den samme periode.
Men det hører man selvfølgelig ikke noget om fra de danske myndigheder.