
Kommentar:
Kan du huske sidste valgkamp?
Mette Frederiksen vandt valget i 2019 på at love et asylstop i Danmark kombineret med et asylcenter i udlandet. Hun garanterede også et loft over antallet af ikke-vestlige indvandrere.
På velfærdsområdet lovede Socialdemokratiet 1.000 ekstra sygeplejersker.
Ingen af de nævnte løfter er blevet indfriet. Den socialdemokratiske regering vil imidlertid ikke indrømme, at valgløfterne er blevet droppet.
»Vi har stadig en ambition om at gennemføre det,« lyder det igen og igen fra ministerholdet.
Antallet af ikke-vestlige indvandrere er steget med 55.000, siden Mette Frederiksen kom til magten. Ser man bort fra ukrainerne, er tallet på 30.000.
Med hensyn til sygeplejerskerne er der omtrent kommet 1.000 færre.
Alligevel står finansminister Nicolai Wammen i dag fredag og lover, at han og regeringen vil skaffe 5.000 ekstra offentligt ansatte frem mod 2030. Det kommer fra den samme regering, der forvandlede en garanti om 1.000 flere sygeplejersker til ca. 1.000 færre i virkelighedens verden.
Men det kan jo være, at de 5.000 ekstra offentligt ansatte skal findes ved at ansætte muslimske podere til de kommende corona-testcentre. Det havde Mette Frederiksen og co. ingen problemer med at skaffe.
Der er rent faktisk blevet ansat 32.000 ekstra offentligt ansatte, siden regeringen kom til. Der er imidlertid ikke tale om hverken flere sygeplejersker eller det nødvendige antal af sosu-ansatte. Derimod er der blevet ansat et hav af djøf’ere og andre kolde hænder.
Danskerne er blevet serveret løgn på løgn af Mette Frederiksen og co. Til de røde vælgere vil jeg blot stille spørgsmålet:
Vil du købe et brugt valgløfte af den socialdemokratiske regering?
Kilder:
Tal angående antallet af sygeplejersker:
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE14429372/trods-regeringens-loefte-om-flere-sygeplejersker-er-antallet-i-frit-fald/
Tal angående antallet af ikke-vestlige indvandrere:
www.statistikbanken.dk/FOLK1C
Tal angående antallet af offentligt ansatte:
www.statistikbanken.dk/OBESK4