I december 2020 uddelte det røde flertal en stor julegave til DR. Statsmediet fik hele 900 millioner kroner ekstra om året.
Men det var åbenbart ikke nok, for nu har regeringen og dens røde støttepartier via en ny medieaftale givet yderligere 100 millioner. Under Mette Frederiksen har DR dermed fået én milliard kroner ekstra. DR får fremadrettet et samlet budget på 3,5 milliarder kroner årligt.
Simon Andersen er chefredaktør på 24syv. Han udtaler til Berlingske, at Socialdemokratiet ønsker »fuld kontrol over statsmedierne«. Han tilføjer på Facebook, at Mette Frederiksen tydeligvis ikke vil tolerere kritik og derfor bruger statens midler på medier, som hun kan styre.
Medieaftalen indeholder også en ekstra skat på streamingtjenester som eksempelvis Netflix. Ifølge flere eksperter vil det betyde, at danskerne kommer til at betale endnu mere for Netflix og andre lignende tjenester.