DF: Konvention sætter en stopper for paradigmeskiftet

https://bt.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_1240/image/108/1086831/19376140-kristian-thulesen-dahl.jpg

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i november en udlændingeaftale som en del af finansloven. Den kan læses her (fra side 27). Aftaleparterne kalder den for et »paradigmeskift«.

En formulering i aftalen dukker op igen og igen: Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at »Danmarks internationale forpligtelser« skal overholdes. Det betyder, at alle konventioner og EU-regler skal følges til punkt og prikke.
DF har altså skrevet under på at ville overholde samtlige konventioner.

I sidste uge bragte JydskeVestkysten denne artikel. Ifølge den frygter DF, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil kunne sætte en stopper for paradigmeskiftet. Citat:

Danmark skal melde sig ud af den Europæiske Menneskerettighedskonvention inden udgangen af 2019.

Det foreslår Dansk Folkeparti.

Partiet frygter nemlig, at konventionen vil kunne sætte en stopper for det paradigmeskift, der blev vedtaget som en del af finansloven for 2019. Det er især konventionens artikel otte om retten til respekt for privat- og familieliv, som partiet vil trække Danmark ud af, fordi den flere gange har stået i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge.

Min kommentar:

DF skriver først under på at ville overholde samtlige konventioner. Derefter fremsætter partiet lige inden valget et fupforslag, hvor man påstår at ville forlade en central konvention.
Det hænger jo slet ikke sammen.

Reklamer

DF under mistanke for ny svindel med EU-midler

https://berlingske.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_x_large/image/5/54087/15177683-asdf.jpg
Anders Vistisen

Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, har skrevet en debatbog. Den bliver om godt en uge husstandsomdelt til 240.000 danske hjem. Bogen er finansieret af EU-midler og dermed skattekroner. Den kommer cirka to måneder før valget til Europa-Parlamentet, hvor Vistisen genopstiller som nummer to på DF’s liste.

Wouter Wolfs forsker i EU og støtte til politikere ved Leuven Universitet i Belgien. Han udtaler til Berlingske, at Vistisen »arbejder på kanten af reglerne«.
Midlerne til bogen kommer ifølge Vistisen fra den gruppe i parlamentet, som DF er medlem af. Det er en gråzone, vurderer Wouter Wolfs og siger desuden, at der »helt sikkert er grund til bekymring«. Han tilføjer:

Det er formentlig noget, som vil blive undersøgt nærmere i Europa-Parlamentet.

Min kommentar:

DF bliver som bekendt undersøgt af EU’s antisvindel-enhed, Olaf, for at svindle med EU-midler i sagen om Morten Messerschmidts handlinger mht. Meld og Feld. Nu er der så en ny sag, hvor DF mistænkes for at misbruge EU-midler til at føre valgkamp lige inden valget til Europa-Parlamentet. Det ser ikke kønt ud.

Hizb ut-Tahrir: Vi arrangerer fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads

https://www.ft.dk/~/media/sites/ft/billeder/aktuelt/nyheder/2019/01/slotspladsen/invielse_plads_945x560_01.ashx?h=560&la=da&w=945

Hizb ut-Tahrir Skandinavien skriver på deres Facebook-side, at de arrangerer fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads nu på fredag, den 22. marts. Begrundelsen for arrangementet lyder således:

FREDAGSBØN PÅ CHRISTIANSBORG SLOTSPLADS!

▪️ Til støtte for vores dræbte brødre og søstre i New Zealand
▪️ I protest mod det islamfjendske politiske klima

Som muslimer er vi alle forfærdede over massakren i #Christchurch, hvor 50 muslimer blev myrdet i to moskéer og over 100 såret, alene fordi de bekender sig til Islam.
Det er vores islamiske pligt at stå sammen i støtte for martyrerne og ukrænkeligheden af muslimernes blod.

Deltag til fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads nu på fredag.

Vis din fordømmelse mod hadet og manipulationen, som de vestlige politikere og medier dagligt retter mod Islam og muslimer.
Vis din støtte til det muslimske fællesskab. Forenet i protest, i bøn, i standhaftighed ved Islam.

Arrangementet er for kvinder og mænd
NB: Medbring venligst eget bedetæppe eller underlag
Godkendelse er blevet indhentet til at afholde arrangementet på stedet.

Hizb ut Tahrir Skandinavien

Det er uklart, om politiet rent faktisk har givet tilladelse til fredagsbønnen.

Somalier begik rovmord på 81-årig kvinde: Nu er han sigtet for to yderligere drab på 80-årig mand og 83-årig kvinde

Foto Polfoto Politi bånd afspærring genre arkiv_1

Som tidligere fortalt er en 26-årig indvandrer blevet varetægtsfængslet for 23 dage i Københavns dommervagt. Han sigtes for drab og hjemmerøveri begået mod en 81-årig kvinde på Østerbro i København.

Ekstra Bladet skriver nu, at drabsmanden har »østafrikansk oprindelse« og desuden er dansk statsborger. Det kan kun betyde én ting: Han er somalier.

Udover rovmordet på den 81-årige kvinde er somalieren sigtet for to yderligere drab på en 80-årig mand en 83-årig kvinde. Disse to drab er også begået på Østerbro.
Vicepolitiinspektør Brian Belling fra Afdeling for Personfarlig Kriminalitet udtaler ifølge Ekstra Bladet følgende:

Det her er en meget grov sag. Og det er meget usædvanligt. Jeg kan ikke huske, jeg har oplevet noget lignende.

København: Indvandrer begik rovmord på 81-årig kvinde

https://www.tv2lorry.dk/files/styles/viewer_medium/public/media/2015/23/5978.jpg

En 26-årig mand af »udenlandsk afstamning« er blevet varetægtsfængslet for 23 dage i Københavns dommervagt. Han sigtes for drab og hjemmerøveri begået mod en 81-årig kvinde på Østerbro i København. Det skriver Ekstra Bladet.

Indvandreren dræbte den 81-årige i torsdags i tidsrummet mellem klokken 11 og 20.50. Drabet skete i kvindens lejlighed på Østerbro. Ifølge sigtelsen blev udbyttet ved rovmordet en nøgle, et dankort og et Mastercard, som den 26-årige efterfølgende misbrugte til køb.

Det bliver ikke oplyst, hvilket land drabsmanden kommer fra.

Venstres EU-ordfører roser Thulesen: Tak for at du holder fast i konventionerne

https://berlingske.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_x_large/image/98/983266/21998877-jeve.jpg

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i november en udlændingeaftale som en del af finansloven. Den kan læses her (fra side 27).
En formulering i aftalen dukker op igen og igen: Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at »Danmarks internationale forpligtelser« skal overholdes. Det betyder, at alle konventioner og EU-regler skal følges til punkt og prikke.

DF har altså skrevet under på at ville overholde samtlige konventioner.

Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, har nu skrevet dette blogindlæg i Jyllands-Posten, hvor han roser DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, for at holde fast i konventionerne. Citat:

Det sker måske ikke så tit, men jeg vil altså gerne rose Kristian Thulesen Dahl, efter at han måtte se sig besejret på egen hjemmebane af Nye Borgerliges Pernille Vermund. Kristian kunne simpelthen ikke følge med. Grundloven, politisk ansvar og internationale konventioner holdt ham nede, mens Vermund slog og slog. ”Er du klar? Er du klar? Er du klar?”, spurgte hun. Men Kristian Thulesen Dahl var ikke klar.

Min kommentar:

Endnu en gang bliver det slået fast, at DF vil overholde samtlige konventioner.

Sandheden er jo også, at Thulesen Dahl og co. ønsker at komme i regering med Lars Løkke som statsminister. Sker det, kommer DF til at æde hele pakken bestående af EU, Schengen, konventionerne og FN’s migrationspagt. Den sandhed forsøger partiet ihærdigt at skjule.

Thulesen Dahl: Det var umuligt at stoppe migranterne i 2015. Skulle vi have sendt Lars Løkke ned for at lukke grænsen?

https://berlingske.bmcdn.dk/media/cache/resolve/image_x_large/image/4/47494/19342991-thulesen-dahl-finanslov-2018.jpg

Der var i dag debat mellem Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og Nye Borgerliges ditto, Pernille Vermund. Der var ikke de store nyheder, men forskellene mellem de to partier blev endnu en gang slået fast.

Det mest opsigtsvækkende var Thulesen Dahls påstand om, at det var helt umuligt at lukke den danske grænse i 2015, da hundredvis af migranter vadede rundt på de danske motorveje. Helt absurd bliver det, da han spørger, om Lars Løkke rent fysisk skulle have taget opstilling ved grænsen. Se med her:

Debatten varede i over to timer. Den kan ses i sin helhed her.

Thulesen Dahl: »I den periode, jeg har været formand, der har vi haft en meget større opbakning, end da Pia var formand.«

ktd

Med meningsmålinger, der spår, at Dansk Folkeparti står til at miste hver fjerde vælger ved det nært forestående folketingsvalg, ønsker flere af DF’s lokalformænd landet over, at partiformand Kristian Thulesen Dahl skal træde mere i karakter. De savner den skarphed, som Pia Kjærsgaard havde. Desuden er der stor utilfredshed med det tætte samarbejde med Socialdemokratiet. Det skriver DR.

Parløbet med S er decideret utroværdigt, mener Jens Anders Dueholm, der er lokalformand i Fredericia:

Socialdemokraterne siger ét den ene dag og gør noget andet den anden dag. Det synes jeg ikke om. Vi samarbejder for tæt med Socialdemokratiet, og jeg synes, vi skal køle samarbejdet lidt ned og satse udelukkende på den borgerlige front.

Thulesen Dahl afviser imidlertid kritikken. Ifølge DF-formanden har samarbejdet med S ingen betydning for de dårlige meningsmålinger. Mht. sammenligningen med Pia Kjærsgaard udtaler Thulesen Dahl følgende:

I den periode, jeg har været formand, der har vi haft en meget større opbakning, end da Pia var formand.

Min kommentar:

Det havde klædt Thulesen Dahl med en smule selvkritik. Det er desuden både dumt og respektløst, at han udtaler sig på den måde om Pia Kjærsgaard. Han virker som en meget presset mand.

Samuelsen: EU har haft stor succes med at vedtage sanktioner

https://jyllands-posten.dk/pictures/image/10886581/4u0e7c/ALTERNATES/h-5_3/anders-samuelsen

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) arbejder på at skabe stærke alliancer med andre EU-lande, fordi Storbritannien inden længe træder ud af EU. Onsdag mødes han med Tysklands udenrigsminister, Heiko Mass, i Berlin.
Ud over at vedligeholde de dansk-tyske relationer så sigter onsdagens møde mod at tage et dansk-tysk initiativ for en styrkelse af EU’s udenrigspolitik. Det skriver Ritzau. Citat:

– I min optik skal vi forsøge at gøre noget yderligere for at få styrket EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Anders Samuelsen mener, at EU har haft stor succes med at vedtage sanktioner.

Han fremhæver blandt andet, at EU i januar vedtog sanktioner mod navngivne personer i den iranske efterretningstjeneste, efter at landet angiveligt havde planer om at udføre attentater i Danmark og Frankrig.

– Mit bud er, at vi i højere grad kan bruge sanktionssporet. Det er en meget klar markør, og det sender et tydeligt signal om, at EU har en udenrigspolitik, og at vi ikke vil finde os i, at grænser bliver overtrådt, siger Anders Samuelsen.

Min kommentar:

EU’s sanktioner mod Iran er nærmest ikke eksisterende. Der er ingen handelssanktioner mod landet. Enkelte personer fra en iransk efterretningstjeneste er kommet på EU’s terrorliste. Det er det hele.
Hermed siger EU jo implicit, at en gren af denne efterretningstjeneste – som hedder Mois – har handlet på egen hånd uden godkendelse fra det iranske præstestyre.

Det er selvfølgelig absurd. Iran er et muslimsk diktatur, hvor der ikke foretages noget af vigtighed, uden ayatollaherne har blåstemplet det.

EU lyver derfor om Iran. På den måde kan man holde fast i atomaftalen, som EU-lederne desperat forsøger at holde i live.
Det er denne fremgangsmåde, som Anders Samuelsen kalder for en »stor succes«.

Desuden ønsker den danske udenrigsminister at styrke EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er endnu et bevis på, at Liberal Alliance er blevet et EU-begejstret parti.

DF indgår aftale med regeringen: Donationer fra Mellemøsten til friskoler i Danmark skal fortsat være tilladt

https://ksdha.files.wordpress.com/2017/11/thulesendahl.jpg?w=636

Selv om Dansk Folkepart før jul samlede flertal uden om regeringen for at forbyde donationer til danske friskoler fra lande uden for EU, så har DF valgt at lave en aftale med regeringen, der fortsat tillader donationer fra eksempelvis Mellemøsten. Det skriver Jyllands-Posten.

DF’s skoleordfører, Alex Ahrendtsen, udtaler til avisen, at hvis der stilles et forslag om et totalt forbud mod donationer fra ikke-EU-lande til friskoler i Danmark, så vil DF stemme imod.

Min kommentar:

I forbindelse med finansloven for 2018 stemte DF endnu en gang for at øge tilskuddet til muslimske friskoler i Danmark. Tilskuddet blev øget, selvom muslimske friskoler havde været involveret i flere skandalesager. F.eks. anvendte en af skolerne undervisningsmateriale på arabisk, hvor eleverne lærte om jihad.

Nu vil DF fortsat tillade donationer fra Mellemøsten til de muslimske friskoler, selvom man havde over 90 mandater, der kunne have stoppet det.

Hvorfor gør DF så det? Det skyldes formentlig, at partiet er meget ivrige efter at tækkes Venstre. DF vil jo gerne i regering med Lars Løkke som statsminister. Derfor må man sælge ud, så man kan blive anset som regeringsduelig.