Tidligere socialdemokratisk overborgmester fik gyldent håndtryk på 5,2 mio: Pengene blev bevilliget af partifælle

jkm
Jens Kramer Mikkelsen

Jens Kramer Mikkelsen, tidligere socialdemokratisk overborgmester i København, fik et meget gyldent håndtryk, efter han i april blev bedt om at forlade sin stilling som direktør for det offentligt ejede udviklingsselskab By & Havn. Med sig har han nemlig fået en fratrædelsesordning til en værdi af 5,2 millioner kroner. Det skriver Politiken.

Bestyrelsesformanden i By & Havn, Carsten Koch, bekræfter beløbets størrelse over for Politiken. Det var Carsten Koch, der i sin tid udformede den kontrakt, som sikrede Jens Kramer Mikkelsen de 5,2 millioner.

Carsten Koch er ligeledes socialdemokrat. Han var minister i flere af Poul Nyrup Rasmussens regeringer. Han får 400.000 kroner om året for at være bestyrelsesformand i udviklingsselskabet. (Link, side 13).

By & Havn ejes af Københavns Kommune (95%) og staten (5%). Den nuværende overborgmester i København hedder Frank Jensen og er socialdemokrat. Selskabet har en negativ egenkapital på 3,8 milliarder kroner. Underskuddet for regnskabsåret 2017 var på 100 millioner kroner.

Min kommentar:

Det er socialdemokratisk pamperi af værste skuffe. Men københavnere stemmer rødt uanset hvad, så pamperiet vil fortsætte de næste mange år.

Skriv en kommentar