Antallet af voldtægtsanmeldelser er steget med 78 pct. på ét år

Antallet af voldtægtsanmeldelser er steget voldsomt på kun ét år. Det viser tal fra Danmarks Statistik:

Voldtægtsanmeldelserne er steget fra 419 i 2015 til 744 i 2016. Det er en stigning på hele 78 pct.
En del af denne enorme stigning kan formentlig forklares med, at politiet registrerer disse anmeldelser på en ny måde. Men det kan ikke forklare hele stigningen på de 78 pct. Det samlede antal af anmeldte seksualforbrydelser er nemlig også steget kraftigt:

Som det fremgår, er antallet af anmeldte seksualforbrydelser steget med 46 pct. fra 2015 til 2016. Politiet har ikke ændret registreringsmetoden mht. denne kategori. Derudover er antallet af anmeldte voldsforbrydelser steget med 25 pct.
Alt tyder altså på, at der har været en stor og reel stigning i antallet af voldtægtsanmeldelser.

Hvad er så forklaringen på denne store stigning?
Politiet registrerer ikke etnicitet ifm. anmeldte forbrydelser, men vi ved fra Danmarks Statistik, at personer med oprindelse i muslimske lande er voldsomt overrepræsenteret blandt de dømte for voldtægt. Tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at der siden starten af 2015 er givet 28.411 opholdstilladelser til “flygtninge” samt deres familiemedlemmer. Langt størstedelen af disse personer kommer fra muslimske lande.

Det siger sig selv, at jo flere personer fra muslimske lande, der får lov at komme til Danmark, jo større er risikoen for en stigning i antallet af voldtægter.
En stor del af forklaringen på den store stigning i antallet af voldtægtsanmeldelser skal derfor sandsynligvis findes i det faktum, at antallet af personer fra muslimske lande er steget kraftigt.

Hvor stor en personlig gæld har Løkke og hans ministre?

Statsministeriet har offentliggjort en opgørelse over ministrenes privatøkonomiske interesser. I den forbindelse har det trukket et par overskrifter, at den konservative erhvervsminister, Brian Mikkelsen, har aktier i store virksomheder for i alt 3,7 millioner kroner. Derudover er hans kone stenrig.

Berlingske har udfærdiget en oversigt over de investeringer, som ministrene har foretaget. Her kan man bl.a. se,  at statsminister Lars Løkke Rasmussen hverken ejer aktier eller obligationer. Det er ikke så underligt, eftersom han er dybt forgældet.

Mange af de andre ministre har heller ikke nogen værdipapirer. Derfor må man stille sig selv spørgsmålet: Hvor mange ministre har ligesom Lars Løkke en stor personlig gæld?
Det må vi ikke få at vide. Det er ellers yderst relevant. Det må formodes at være noget nemmere at udøve indflydelse på en minister med en elendig privatøkonomi end på mangemillionæren Brian Mikkelsen.

Nogen vil måske spørge: Er det ikke bare tankespin? Er det ikke kun i udlandet, at ministre er til fals for ussel mammon?

Noget kunne tyde på, at tidligere finansminister Bjarne Corydon ikke havde helt rent mel i posen, da han sagde ja til det yderst vellønnede job som direktør i McKinsey. Som finansminister havde Corydon nemlig bestilt adskillige konsulentopgaver hos netop McKinsey.
Så danske ministre er næppe så uskyldsrene, som vi gerne vil tro.

I Schweiz vrimler det med ekstreme muslimer – Den liberale myte om det schweiziske idealsamfund er punkteret

I Danmark har flere liberale personligheder udråbt Schweiz som et idealsamfund. Især den nuværende danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), er begejstret for landet.
Han f.eks. fortalt, at han drømmer om et schweizisk Danmark. Ifølge Samuelsen har Schweiz lav skat, høj velfærd og har succes med at få indvandrere i arbejde.

Det er da også rigtigt, at Schweiz på mange områder klarer sig bedre end Danmark, men mht. indvandring slås Schweiz med store problemer.
I september skrev avisen 20 Minuten om islamist-sumpen i Basel, hvor det vrimler med terrormistænkte muslimer. Magasinet Watson gik lidt mere i detaljer i sin september-artikel. Islamist-netværket i Basel er vokset kontinuerligt i mange år.

 

I dag kunne den tyske tv-station ZDF i dette indslag afsløre, at manden bag terroren i Berlin, Anis Amri, adskillige gange har rejst ind i Schweiz. Meget tyder på, at han her har anskaffet sig det våben, hvormed han dræbte den polske lastbilchauffør. Ifølge ZDF findes der ekstreme muslimske grupper i flere schweiziske byer. Forbindelsen mellem Anis Amri og disse grupper bliver nu efterforsket af de schweiziske myndigheder.

Man må derfor konstatere, at den liberale myte om det schweiziske idealsamfund er punkteret. Et lavt skattetryk er ikke et vidundermiddel, der kan løse alle problemer, hvilket Samuelsen og co. ellers kraftigt har antydet.
Den muslimske trussel skal tages yderst alvorligt, men vores udenrigsminister er desværre langt mere bekymret for populismen. Han bliver vist aldrig klogere.

S-politiker vil indføre tyrkiske tilstande på ældreområdet – I Tyrkiet er 43 % af de ældre ulykkelige

Der har været stor debat om den dårlige madkvalitet på de danske plejehjem. I den anledning har medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, Lars Aslan Rasmussen, givet et interview til Berlingske. (Det er en betalingsartikel, men den kan læses gratis her).

I interviewet udtaler Lars Aslan bl.a:

Jeg har selv en far, der er fra Tyrkiet, og hvis der er noget, man kan lære af folk med indvandrerbaggrund, så er det, at man er væsentligt bedre til at tage sig af ældre mennesker, end vi er som danskere.

Jeg vil vove den påstand, at det er meget få ældre mennesker, der er ensomme i Tyrkiet og i mange indvandrerfamilier i forhold til, hvad der er blandt danskere. Vi har travlt med, hvilke værdier vi har, og ‘vi er så gode med ytringsfrihed og demokrati og højskolesange’. Men der er nogle ting, vi er dårlige til, og det er, at vi har rigtigt mange ensomme mennesker. Det er enormt sørgeligt. Der er Danmark blevet et koldt samfund på rigtigt mange måder.

Hvordan ser det så rent faktisk ud med livskvaliteten hos de ældre i Tyrkiet?
Ifølge den tyrkiske regerings egne tal er kun 56,8 % af de ældre lykkelige. Det må så betyde, at 43,2 % er ulykkelige. Desuden lever 18,3 % af de ældre i fattigdom. Og det er vel at mærke fattigdom efter tyrkisk målestok.

Berlingske kunne nemt have fundet frem til disse oplysninger og have konfronteret Lars Aslan med dem, men det valgte avisen ikke at gøre. I stedet lavede Berlingske et mikrofonholder-interview, hvor det socialdemokratiske folketingsmedlem med tyrkiske rødder – baseret på falske påstande – roser Tyrkiet og samtidig nedgør Danmark.

Medierne bør ikke nævne gerningsmændenes køn

Dansk Journalistforbund og Danske Medier udarbejdede og vedtog i 2013 en guide til god presseskik. Her står bl.a:

En række oplysninger bør kun nævnes, hvis det er relevant for sagen. Det gælder oplysninger om familie, race, etnicitet, nationalitet, tro, seksualitet eller organisationsforhold.

Medierne er rigtig dygtige til ikke at nævne etnicitet. Lad os tage et eksempel fra den 14. december:
Politiet har anholdt 12 mænd for flere drabsforsøg

Flere personer med tilknytning til bandegrupperingen Loyal To Familia blev anholdt, men alligevel formår journalisten at lade være med at nævne etniciteten på de arresterede. Godt gået.
Men desværre bliver ordet “mænd” nævnt i overskriften.

Generalisering og stigmatisering

Hvordan ved journalisten og politiet, at alle de anholdte i eksemplet er mænd? En af dem kunne jo være en kvinde fanget i en mandekrop. Man må håbe, at forslaget om afskaffelse af kønsstereotyper i EU snart bliver vedtaget, så der bliver slået hårdt ned på den slags kønsstereotyp tænkning.

Hvorfor mener medierne i det hele taget, at det er relevant at nævne køn ifm. historier om kriminalitet? Det fører blot til generalisering og stigmatisering af mænd.
Og hvad med alderen? Ofte bliver gerningspersonerne kaldt “unge”. Det er da heller ikke relevant.

Ordet “personer” er også problematisk, når medierne beretter om kriminalitet. Lovovertrædelsen kunne jo være begået af dresserede bjørne eller sæler, der var forklædt som mennesker.

Det ville faktisk være bedst, hvis medierne slet ikke omtalte kriminalitet. Så kunne vi helt undgå at generalisere og stigmatisere.