Nye brugere på 180Grader skal have forbindelser til LA

Jeg har tidligere skrevet, at 180Grader udelukker alle nye brugere fra at deltage i debatten. Det viser sig nu, at det ikke er helt korrekt.

Rasmus Sand, landskasserer hos Venstres Ungdom, oprettede sig som bruger på 180Grader den 21. december. Den 22. skrev han denne artikel, som kan læses af alle.
Jeg kontaktede Rasmus Sand for at høre, om han havde gjort noget specielt for at opnå, at alle kunne se hans artikel. Han svarede i denne besked:

Det er rigtigt at jeg er nyoprettet bruger på 180grader.
Niels Westy opfordrede mig til at skrive en klumme – det er derfor den kan ses af alle.

Niels Westy er medlem af både hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Liberal Alliance. Han er også folketingskandidat for partiet.

Nye brugere på 180Grader, som har forbindelser til LA, kan altså godt publicere artikler og kommentarer, der kan læses af alle. Endnu et eksempel: Nicolai Oster, landsnæstformand i Liberal Alliances Ungdom.

Spørgsmålene til 180Graders chefredaktør, Ole Birk Olesen, må derfor være: Hvorfor denne opdeling af nye brugere i et A- og et B-hold? Er du bange for kritik af LA?

PS: Man må meget gerne linke til artiklen på 180Grader.dk. Jeg er på B-holdet 🙂

2 thoughts on “Nye brugere på 180Grader skal have forbindelser til LA

  1. Peter B. 27. februar 2015 / 02:17

    Når man så ser hvem der ellers får lov til at slå sig løs i trådene så må man undre sig ….

    Liked by 1 person

    • KSD 27. februar 2015 / 08:54

      Du er velkommen til at linke til artiklen på 180Grader. Der er uden tvivl en del nye brugere på 180Grader, der er fuldstændig uvidende om, at deres kommentarer og artikler kun kan ses af dem selv.

      Like

Skriv en kommentar