Regeringen: For flygtninge kan det betale sig at arbejde for seks kroner i timen

Regeringen påstår, at det for flygtninge bedre kan betale sig at arbejde i dag end under VKO, selvom en gennemsnitlig flygtningefamilie har fået 10.000 kr. mere om måneden under Thorning-regeringen.

Beskæftigelsesministeriet har regnet ud, at en nyankommet flygtningefamilie bestående af to voksne på kontanthjælp og tre børn alt i alt får 454.215 kroner om året. Det har fået Venstre til at lancere en kampagne, hvor der argumenteres for et loft over offentlige ydelser.

Selvom Venstre bruger regeringens egne tal, så mener Socialdemokraterne, at V’s kampagne er “groft vildledende”. Ifølge Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, prøver V at give indtryk af, at der i Danmark går horder af arbejdsløse rundt, som har en gigantisk indtægt. Petersen udtaler, at hvis de to voksne fra flygtningefamilien fik et job til HK-mindsteløn, så ville familien have 2.000 kroner mere til rådighed om måneden efter skat.

Lad os regne lidt på det eksempel, som regeringen kommer med:
Begge forældre i flygtningefamilien får et fuldtidsjob til HK-mindsteløn, hvilket giver familien 2.000 kr. mere om måneden efter skat. Det giver en gevinst på 1.000 kr. pr. måned pr. job. Der er 160,33 arbejdstimer på en måned, så netto-timelønnen er på:
1000 / 160,33 = 6,24 kr.

Der er meget få personer i Danmark, der mener, at det kan betale sig at arbejde 37 timer om ugen for en netto-timeløn på 6,24 kr. Alligevel påstår regeringen, at det bedre kan betale sig i dag end i Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister.
Det er en direkte løgn.

En gennemsnitlig flygtningefamilie har nemlig fået 10.000 kr. mere om måneden under Thorning-regeringen. Under Lars Løkke fik en gennemsnitlig flygtningefamilie 27.775,42 kr. om måneden i offentlige ydelser, mens den i dag får 37.851,25 kr. Det er en stigning på hele 36 %. Alligevel får regeringen lov til fremsætte løgnen uden nogen som helst kritiske spørgsmål fra medierne.

Eksemplet, hvor de to voksne i en flygtningefamilie får et fuldtidsjob til HK-mindsteløn, er naturligvis et meget tænkt eksempel. Der findes ikke ret mange indvandrerfamilier, hvor begge forældre både har evnerne og villigheden til at kunne varetage et rigtigt job. Især villigheden kniber det med. Dorthe Nielsen, jobcenterchef i Høje-Taastrup Kommune, har udtalt:

Der er nogen, som ikke har travlt med at finde et arbejde. Jeg kan godt genkende tallene fra vores kommune. Der er nogen, som har tilpasset deres levevis i familien efter, at den ene kan gå hjemme på offentlig forsørgelse, og det er i høj grad et kulturelt problem.
De, som vil snyde, kan snyde.