Den hårde kriminalitet er steget igen – Justitsministeren og medierne: Danmark er blevet tryggere

Jeg lavede i februar denne opgørelse, der viste, at den hårde kriminalitet var steget fra 2012 til 2014.

De senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik viser, at den hårde kriminalitet nu igen er steget. Stigningen er foregået i de seneste fire kvartaler sammenlignet med den samme periode året før:

Stigning i den hårde kriminalitet

Antallet af anmeldte seksual- og voldsforbrydelser er steget en anelse, mens salg af narkotika mv. er faldet en smule. Samlet set er den hårde kriminalitet steget med 0,4 %.
Der er kun tale om en meget lille stigning, men det er ikke desto mindre en stigning af et kriminalitetsniveau, der var meget højt i forvejen.

Manipulation

Justitsminister Søren Pind forsøger imidlertid at give et helt andet billede af situationen. På baggrund af den seneste offerundersøgelse udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor udtaler Søren Pind i dag, den 19. december:

Det skal være trygt at være dansker, og derfor er det også glædeligt at konstatere, at stadig færre bliver udsat for kriminalitet.

Berlingske skriver på baggrund af Justitsministeriets undersøgelse:
Danmark er blevet tryggere at leve i
Ritzau har en artikel med næsten identisk indhold.

Både justitsministeren og medierne påstår altså, at Danmark er blevet tryggere, selvom den hårde kriminalitet er steget.
Hvis danskerne kendte sandheden, ville de næppe være enige.

Skriv en kommentar