Thulesen Dahl vil indføre »Merkel-tilstande« i dansk politik

tm

I Tyskland har Angela Merkels konservative parti, CDU, og det socialdemokratiske SPD i årtier kæmpet om magten. Når det ene parti fik kanslerposten, gik det andet parti i opposition. Men fra 2005-2009 og fra 2013 til i dag har CDU og SPD været i regering sammen med Merkel som kansler. Dette regeringssamarbejde kaldes for »den store koalition«.
På den måde har de to største tyske partier kunnet holde alle andre partier uden for indflydelse.

Om Kristian Thulesen Dahl er inspireret af Merkel på dette punkt vides ikke, men det er i hvert fald den samme opskrift, som DF-formanden vil forme dansk politik efter. På lang sigt ønsker han sig en regering bestående af DF, Venstre og Socialdemokratiet. På kort sigt vil Thulesen Dahl have et langt tættere samarbejde mellem disse tre partier.
Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, skriver følgende:

Samarbejdet vil næppe udfolde sig inden for et fælles regeringsprojekt – det har ingen fantasi til at forestille sig på nuværende tidspunkt – men vil kunne udvikle sig inden for for nøgleområder som økonomi, velfærdsreformer og udlændingepolitik.

Sker det, vil det ikke alene være endnu et tegn på, at den radikale guldalder i dansk politik fortaber sig. Det vil også være et signal om, at andre fløjpartier som f. eks. Liberal Alliance, Alternativet eller Nye Borgerlige – som meget vel kan blive det næste nye parti i Folketinget – vil få markant sværere ved at lægge politisk pres på de store folkepartier i fremtiden.

For Kristian Thulesen Dahl vil dette være et politisk drømmescenarie.

Det vil altså være et drømmescenarie for DF-formanden, hvis han kan holde Nye Borgerlige uden for indflydelse. Det minder meget om situationen i Tyskland, hvor Merkels store koalition holder det indvandrerkritiske parti AfD uden for indflydelse.

Thulesen Dahl kan meget vel få held med at indføre »Merkel-tilstande« i dansk politik.

2 thoughts on “Thulesen Dahl vil indføre »Merkel-tilstande« i dansk politik

  1. Jette Laustsen 8. juni 2018 / 00:39

    Hvem siger hvad her ?? KTD vil indføre “Merkel-tilstande” .. det er dog den mest misvisende og

    forlorne påstand, jeg lige falder over.

    Menes der Regeringen, kan jeg ikke afvise det. Når vor Statsminister “går i takt med” Merkel og

    EU-kammeraterne, så ser det dystert ud.

    Og denne kurs må da for enhver pris stoppes.

    Men med overskriften hentydes måske til andet ?

    En kommentator fra Berlingske må have et horn i siden på KTD – hvad ved jeg.

    Hvis der er nogen i Folketinget, der har forsøgt og fortsætter med at forebygge islamisering i

    Danmark, så er det DF – lige fra partiets start.

    Meget er lykkedes, men alt for lidt !

    At få en grænsekontrol igennem til Merkels Tyskland er opnået. Ikke tæt nok, men der arbejdes på

    forbedring – og en varig. Det er vel ikke i Merkels interesse.

    Mig bekendt er et af DF.s kerneområder “nærdemokrati” – det rimer ikke på et “Merkel-storeuropa”.

    Der kan gisnes meget om, hvem der nu vil samarbejde med hvem. Hvem holdes inde-ude – guf for

    alle “analytikere” !

    “Den store koalition” – “et drømmescenarie for KTD” : Nogen ønsker åbenbart at piske en stemning

    op med en drabelig overskrift !

    Så sølle kan det blive … og hvad bliver så det næste “store nummer” ?

    Klap dog lige hesten.

    Like

  2. M.S. Carstens 10. juni 2018 / 21:39

    Og Pernille Vermund slægter rigmandsvældet på:

    https://www.msn.com/da-dk/underholdning/danskekendte/pernille-vermund-er-blevet-kærester-med-rigmanden-lars-tvede/ar-AAys7sE?li=AAb1P9X&ocid=spartandhp

    Dermed er hun meget tæt på, at skide menig, betrængte borger en lang marsch,
    eller kan nogen her, forsvare Pernille Vermund for, så åbent lyst at sværme for de rige, samtid med, at folk, lavest, havde sat sin lid til, at netop NB kunne være håbet for, at få vore vældfærdskroner tilbage til DANSKE borgerer?

    HVOR kan vi sætte vore stemme FOR DANMARK og vort eget folk ?????????

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar