Udgifterne til asyl er højere end angivet – Folkeskolen og sundhedsområdet medregnes ikke

For to uger siden kunne man læse denne historie:
Asyltilstrømning koster 48 milliarder frem mod 2020

48 milliarder kroner er et voldsomt stort tal, men udgifterne er faktisk endnu højere. De øgede omkostninger til folkeskolen og sundhedsområdet er f.eks. ikke medregnet.
Det fremgår af den mail-korrespondance, som jeg i går, den 29. januar, havde med fuldmægtig i Udlændingeministeriet, Lars Stenbæk.

Lars Stenbæk linker i korrespondancen til dette svar fra udlændingeminister Inger Støjberg til Folketinget. Her fremgår det, at kun de udgifter, der specifikt er nævnt i svaret neden under tabel 1, bliver medregnet i de samlede asyludgifter.
Læg mærke til, at de øgede udgifter til vuggestuer og børnehaver ikke nævnes. Disse omkostningerne bliver dermed heller ikke indregnet.

De asyludgifter, der ikke medregnes, er altså:

• “Flygtninge” og familiesammenførtes undersøgelser og behandlinger hos læger og på sygehuse
• “Flygtninge”-børns undervisning i folkeskolen
• “Flygtninge”-børns pasning i vuggestuer og børnehaver

Skjulte milliardudgifter

Det vides ikke præcist, hvor store disse ikke-medregnede asyludgifter er, eftersom de ifølge Lars Stenbæk ikke opgøres særskilt for målgruppen.
Kommunernes Landsforening har imidlertid regnet sig frem til, at der bare i 2016 vil komme en ekstraregning på flere milliarder til bl.a. børnehaver, læger og skoler.

Ydermere bliver udgifterne til en “flygtning” og dennes familiesammenførte fjernet fra de samlede asyludgifter, når “flygtningen” har overstået sit tre-årige integrationsprogram. De, der fik asyl til og med 2012, bliver dermed ikke medregnet i det nuværende regnskab.

Ingen af de landsdækkende medier har berettet om, hvordan regeringen undlader at medregne disse ekstra asyludgifter. Vælgerne skulle jo nødig blive endnu mere skeptiske over for migranterne.